Studenterstudievejleder til 3D print, Institut for Mekanik og Elektronik, Det Teknisk Fakultet

Syddansk Universitet

З Jobnet

Er du interesseret i 3D-print og har lyst til at hjælpe andre studerende?

SDU Mechanical Engineering søger én studenterstudievejleder til vores 3D-printrum på campus i Odense.

Vi har en række Prusa-printere, som primært bruges af studerende fra Maskinteknik/Mekanik, og vi søger en studerende, der har lyst til at være med til at sikre, at 3D-printrummet fungerer godt i hverdagen.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • introducere nye brugere til 3D-printerne

  • hjælpe med at holde printerne funktionsdygtige

  • bestille materialer og reservedele

  • holde printerområdet ryddeligt og organiseret

Introduktionerne foregår på mindre hold og afholdes løbende gennem semesteret.

Stillingen omfatter 40 timer pr. semester, og du ansættes efter gældende SUL-overenskomst som studenterstudievejleder.

Har du spørgsmål til stillingen eller lyst til at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte Jesper Bergholdt jbs@sdu.dk, tlf. 93 50 71 30

Ansættelsesperioden er 1 år fra 1. december 2026 med mulighed for forlængelse. 

Ansøgningsfristen er 13. november 2026 kl. 23.59.59.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund. 

Bemærk: Ved ansættelse som studenterstudievejleder eller faglig vejleder er det en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på SDU.
 

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensudskrift hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium ved SDU. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb. 

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Løn fastsættes i henhold til gældende overenskomst og på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier, herunder stillingens indhold, ansvar og krav til kvalifikationer.

Du har som ansøger ret til information om startløn og lønspænd for stillingen. Disse oplysninger kan fås i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

SDU indhenter ikke oplysninger om ansøgeres tidligere løn.

Om os

Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

Це оголошення від Syddansk Universitet взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Syddansk Universitet? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (29283958)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Syddansk Universitet
Відгукнутися на сайті компанії