Rengøringsassistenter til Flyvestation Skrydstrup ved Etablissement- og Terrænkommandoen

Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser, Forsvarets Kantine & Rengøring Flyvestation Skrydstrup

З Jobnet
Rengøringsassistenter til Flyvestation Skrydstrup ved Etablissement- og Terrænkommandoen

Har du lyst til at forbedre rengøringsstandarden for medarbejdere og gæster på Flyvestation Skrydstrup? Er du serviceminded, motiveret, og god til at gøre rent, så er du måske vores nye rengøringsassistent hos os på Flyvestation Skrydstrup.

Om os

Etablissementspartnerelement Skrydstrup leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Det gælder alt fra vedligehold af bygninger og arealer, sovepladser til soldaterne, skriveborde til kontorer, mad i kantinerne og rengøring.

Om stillingen

Som rengøringsassistent i Etablissementspartnerelement Skrydstrup får du ikke alene et spændende job i historiske omgivelser, og du er med til at kvalitetssikre driften og rengøringsydelsen til vores kunder.

Dine kerneopgaver er:

  • At varetage opgaverne og kundens ønsker effektivt og professionelt.
  • At planlægge og koordinerer den daglige rengøring.
  • At være synlig over for dit team og kunderne.
  • At sikre den høje kvalitet over for kunden som du er i daglig kontakt med.
  • At udføre erhvervsrengøring i forskellige lokaler.
  • At bestille rengøringsmidler mv.
  • At udføre egenkontrol.
Du bliver medlem af et team på 24 erfarne medarbejdere, hvor vi vægter et godt samarbejde højt. Vi tilbyder:

  • Gode løn-, pensions- og arbejdsforhold - og dygtige kollegaer.
  • En grundig oplæring.
  • En arbejdstid i tidsrummet 06:00 til 13:24. Af og til søn- og helligdage.
  • En arbejdsuge på 37 timer, inkl. frokostpause.
Om dig

Det er en fordel, hvis du har arbejdet med rengøring før, men vi skal nok sikre dig en grundig oplæring. Du taler, læser og forstår dansk.

Dine kolleger værdsætter dig for din konstruktive dialog med dine kolleger. Herudover udviser du engagement, også når vi har travlt.

Du er opmærksom på at yde god service og tilpasse dig behovene, samtidig med at du holder styr på dine arbejdsopgaver.

Det er et krav at du har et gyldigt kørekort til kategori B.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Vojens.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte serviceleder Lilly Rohde på telefon 4038 8461.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia A. F. Rostermund på telefon 3266 5971.

Ansøgningsfristen er den 23. november 2026 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse snarest.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af dit uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk.

Om Etablissement- og Terrænkommandoen

Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) er en del af Forsvaret. Vi sørger for gode fysiske rammer for Forsvaret og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores over 2100 medarbejdere arbejder med byggeri, vedligeholdelse, arealpleje, bygningsdrift og forplejning. Hovedkvarteret er i Hjørring, men de fleste af os støtter lokalt på landets tjenestesteder.

Opgaverne er ofte helt særlige, findes næppe andre steder og løses i stærke fællesskaber. Vores medarbejderes forskellige fagligheder er vores største aktiv, og sammensætningen af civile og militære giver en god synergi i opgaveløsningen.

I ETK løser vi opgaverne med selvstændighed og stort råderum, men lægger samtidig vægt på evnen til samarbejde. Vi tilbyder løbende kompetenceudvikling i en organisation med store udviklingsmuligheder. Ordentlighed og fleksibilitet får livet og hverdagen til at hænge sammen, uanset hvor man er i sit livsforløb. Det giver trivsel og i sidste ende bedre opgaveløsninger.

Це оголошення від Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (16287180)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser
Відгукнутися на сайті компанії