Administrativ medarbejder til Etablissement- og Terrænkommandoen på Flyvestation Karup

Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser, Flyvestation Karup

З Jobnet
Har du overblikket, kan du lide en dynamisk hverdag og kan du tage del i fællesskabet?

Vil du være med til at levere professionel sagsbehandling, engageret service og tilfredse brugere?

Så er du måske vores nye kollega i administrationen.

Om os

Etablissement- og Terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere på tjenestesteder i hele landet, bl.a. fordelt på 28 etablissementspartnerelementer, der er fordelt på de største tjenestesteder i hele landet. Her håndteres alt fra brugerhenvendelser og indkøb til arrangementsstøtte og bygningsvedligehold.

Etablissementspartnerelement Karup består af ca. 80 dedikerede medarbejdere og vi leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarskommandoen. Vi sikrer vand, varme og el, udfører bygningsvedligeholdelse og mindre reparationer, samt driftsopgaver på vore skyde- og øvelsesterræner, og meget, meget mere.

Nu hvor Forsvaret er under hastig opbygning, har vi derfor brug for flere dygtige og engagerede medarbejdere, som har en god indstilling til service, og synes det er spændende at være med til at bygge en ny fremtid op.

Om stillingen

Du får en central og vigtig rolle som Etablissement- og Terrænkommandoens ansigt udadtil. Du er en del af de lokale repræsentanter og kontaktperson for brugerne på etablissementet. Her har du den daglige kontakt, skaber gode relationer og sikrer den gode oplevelse og service hos vores brugere.

Du servicerer, betjener og støtter Forsvarets brugere, eksterne leverandører og Etablissement- og Terrænkommandoen inden for administrative drifts-, planlægnings- og udviklingsopgaver.

En af dine vigtigste opgaver er dagligt at betjene, vejlede og støtte de brugere, der kontakter etablissementspartnerelementet både personligt, på telefon og via mail.

Du vil blive en del af Etablissement- og Terrænkommandoen, Partnerelement Karup på Flyvestation Karup, som består af 1 chef, 4 fagområder med hver deres leder i henholdsvis rengøring, administration, ejendomsservice og teknik.

Stillingen indeholder følgende konkrete arbejdsopgaver:

• Behandle henvendelser fra brugerne i forhold til etablissements- og teknisk drift

• Oprette indkøbsrekvisitioner og følge op på varemodtagelse af materiel- og leverandørydelser

• Kontrollere de bestilte drifts- og vedligeholdelsesopgaver

• Varetage kontakten og koordinere bestillingsydelser med eksterne leverandører og andre samarbejdspartnere

• Administrere nøgle- og briksystemer

• Bidrage til økonomiopfølgning

• Administrativ hjælp til øvrige kollegaer ved Etablissementspartnerelement Karup (EPKAR)

• Administrative ad. Hoc opgaver

Du varetager også generel sagsbehandling samt dokumentations- og administrationsopgaver inden for området.

Om dig

Vi ser gerne, at du har en kontoruddannelse inden for offentlig administration eller anden relevant kontoruddannelse. Erfaring fra en lignende stilling inden for etablissementsdrift/Facility Management eller kundeservice er en fordel, men ikke et krav.

Du har bred erfaring inden for administration og sagsbehandling, gode IT færdigheder og det er at foretrække, hvis du tidligere har arbejdet i SAP.

Som person er du først og fremmest en god kollega, og du værdsætter et godt samarbejde med dine kollegaer. Du skal kunne samarbejde på tværs af faggrupper og samtidig have evnen til at arbejde selvstændigt på tildelte opgaver.

Du formulerer dig godt på dansk både på skrift og i tale. Du har god situationsfornemmelse, får energi og motiveres af at have udadvendt kontakt med mange forskellige mennesker hver dag.

Dit hjerte banker for at yde god service, du tager ansvar for opgaverne og så går du gerne en ekstra mil for at finde løsningen på et problem.

Du skal være indstillet på, at vi er en organisation i forandring, hvorfor der vil være forhold, der skal afklares løbende og det vil være nødvendigt at udvise fleksibilitet og omstillingsparathed i opstartsperioden.

Det er en forudsætning, at du har kørekort til personbil.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Karup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef Simon Carlson tlf.: 24676675 eller Driftsleder Jacob Mogensen tlf.: 24522350.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson på telefon 3266 5716.

Ansøgningsfristen er den 20. november 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse d. 1. december 2026 eller snarest derefter.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Etablissement- og Terrænkommandoen

Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.

• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.

• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

Це оголошення від Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (16287180)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser
Відгукнутися на сайті компанії