Har du lyst til at videreudvikle, forme og sætte retningen for flere infrastruktursystemer? Vil du være med til at videreudvikle og modernisere Cyberdivisionens tekniske systemer? Ønsker du at være med til at sikre en stabil drift og støtte ind i et velfungerende fagligt fællesskab i samarbejde med dygtige og gode kollegaer? Så tilbyder vi en spændende mulighed for at spille en central rolle i vores udvikling. Om os Cyberdivisionen er en enhed under
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). Cyberdivisionen er med til at administrere de digitale systemer, som er afgørende for, at Forsvaret kan løse alt fra opgaver i forbindelse med forurening, katastrofer og redning, til at understøtte vores udsendte kollegaer. Vi leverer den digitale infrastruktur, der gør, at brugeren i Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Beredskabsstyrelsen til dagligt kan arbejde effektivt
I Cyberdivisionens sektion for Infrastruktursystemer, skal du indgå et mindre team. Vi arbejder på at vores IAM og filstyring styres til gavn for forsvarets ansatte. Teamet har en høj grad af selvstændighed og stillingen kræver, at du har lyst til at sikre organisationens gode resultater, som skaber værdi for forretningen.
Om stillingen I Cyberdivisionens Infrastruktursystemer, skal du indgå et mindre team, der blandt andet er garant for at vores gateways fungerer korrekt. Vi arbejder på at vores systemer udvikles og styres til gavn for forsvarets ansatte. Teamet har en høj grad af selvstændighed og stillingen kræver, at du har lyst til at sikre organisationens gode resultater, som skaber værdi for forretningen.
Dine primære arbejdsopgaver er:
- Udvikle og implementere konkrete løsninger
- Implementering og vedligeholdelse af compliance
- Dokumentation af systemer og processer
- Tværfagligt samarbejde
- 3rd level support indenfor egne område
Om dig Vi forestiller os, at du har en solid it-teknisk baggrund, f.eks. som uddannet datatekniker med speciale i infrastruktur, it-teknolog eller lignende.
Har du aftjent værnepligt som Cyberværnepligtig kan vi tilbyde dig en stilling med stor mulighed for at udvikle dig.
Vi er på udkig efter en dygtig medarbejder der kan levere en god indsats, er selvstændig og kan træffe relevante beslutninger. Du skal kunne levere en høj grad af dokumentation af dit arbejde og kunne føre andre ind i hvad du har leveret på kort tid.
Din tilgang til dit arbejde er struktureret og du har fokus på sikkerhed og stabilitet. Samtidig er du åben for forandringer og har lyst til løbende at udvikle dine kompetencer.
Det vigtigste for os er at du har lysten og viljen til at arbejde sammen med os og vi kan lære dig langt det meste af det du har brug for at kunne i denne stilling.
Derudover ser vi gerne, at du har følgende kvalifikationer og erfaringer:
- Analytisk/struktureret tilgang til løsning af komplicerede opgaver
- Erfaring med mindst 1 programmeringssprog (Vi arbejder primært med C#, JavaScript, Java, ALFA)
- Indgående kendskab til Powershell – tool udvikling, Remoting, Jobs og Workflows
- Kendskab til Windows Server
- Kendskab til Linux
- Kendskab til OCI Container
- Erfaring med XML og JSON
- Kendskab til http baseret API kommunikation
- Kendskab til .Net Framework’et
- Generelt kendskab til System Center portefølje
- ITIL
Er du ikke sikkerhedsgodkendt, må der forventes en periode hvor du gennemfører kurser og andet online, før du får indsigt i de relevante systemer du skal arbejde på.
Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i staten.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Hvidovre.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Kaspar Bundgaard på telefon 2931 1584.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542.
Ansøgningsfristen er den 15. november 2026 og stillingen er til besættelse den 1. januar 2027.
Du søger stillingen via linket i opslaget. Vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er Danmarks centrale myndighed for forsvarets og beredskabets materiel, it og cybersikkerhed i fred, krise og krig. Vi arbejder for at sikre, at det samlede forsvar er udstyret, opdateret og operativt — i en tid, hvor kravene til hastighed og kampkraft aldrig har været større. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og resten af Forsvarsministeriets koncern. Det er vores it-medarbejdere, der dagligt er med til at afværge de cyberangreb, koncernen udsættes for. Vi er en mangfoldig organisation med ca. 2.500 medarbejdere — civile og militære — fordelt ud over hele Kongeriget.