Koordinerende brobygger til Indgangen

Slagelse Kommune, CHP MYN - Myndighed og Indgangen

З Jobnet
(social- eller sundhedsfaglig baggrund)

Enheden består af Myndighed og Indgangen, som arbejder fra to forskellige adresser, men i tæt samarbejde.
Myndighed er placeret på Torvegade 15, og Indgangen er placeret Æblehaven, hus 1 og 3, - 4200 Slagelse.
Hele enheden tæller omkring 50 medarbejdere fordelt på både rådgivere og udførere.

Handicap og Psykiatri, Slagelse Kommune
Vil du være med til at skabe nye muligheder for mennesker med psykiske eller sociale udfordringer?
I Indgangen søger vi en engageret kollega, der tror på, at mennesker udvikler sig bedst, når de bliver mødt med nysgerrighed, håb og fokus på deres ressourcer frem for deres begrænsninger.
Indgangen er borgernes vej ind til Handicap og Psykiatri i Slagelse Kommune og en vigtig del af kommunens strategi på det specialiserede voksenområde. Her møder vi borgere tidligt og arbejder forebyggende med at styrke trivsel, mestring og deltagelse i fællesskaber.

Om jobbet
Du vil primært arbejde med forebyggende indsatser efter servicelovens §§ 82 a og 82 b. Gennem individuelle samtaler og gruppeforløb understøtter du borgernes muligheder for at håndtere udfordringer, styrke egne ressourcer og skabe en hverdag med størst mulig selvstændighed.
Du bliver en del af et mindre team, hvor samarbejde, faglig sparring og udvikling vægtes højt.

Dine opgaver vil blandt andet være at
  • gennemføre individuelle forebyggende forløb
  • planlægge og facilitere gruppebaserede lærings- og mestringsforløb
  • yde råd, vejledning og støtte med afsæt i borgerens ønsker og mål
  • understøtte deltagelse i netværk, fællesskaber og civilsamfund
  • koordinere og deltage i netværks- og samarbejdsmøder
  • samarbejde med pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere
  • bidrage til den fortsatte udvikling af Indgangens tilbud og indsatser

Vi søger dig, som
  • har en relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse
  • er stærk i relationsarbejde og kan skabe tillidsfulde samarbejder
  • arbejder rehabiliterende og recoveryorienteret
  • ser muligheder og potentialer hos det enkelte menneske
  • tør stille nysgerrige spørgsmål og samtidig give plads til borgerens egne valg
  • har blik for betydningen af netværk, fællesskaber og civilsamfund
  • trives i en hverdag præget af udvikling, ansvar og samarbejde

Det er en fordel, hvis du har kendskab til recovery-, rehabiliterings- eller Åben Dialog-tilgangen.

Vi tilbyder
En spændende stilling i en enhed under udvikling, hvor du får mulighed for at være med til at forme fremtidens forebyggende indsatser på voksenområdet.
Du bliver en del af et fagligt ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi tror på, at de bedste løsninger skabes sammen med borgeren, og hvor målet er at understøtte et selvstændigt og meningsfuldt liv i fællesskab med andre.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med arbejdssted i Slagelse.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

 

Це оголошення від Slagelse Kommune взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Slagelse Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (29188505)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Slagelse Kommune
Відгукнутися на сайті компанії