”Pilot” til Evigglad Børnehus

Odense Kommune

З Jobnet
Nyt år – nyt job? Vil du være en af de voksne, børn husker?
Vi søger en ny pædagog, der vil gøre en forskel i børns liv, tør tage pædagogisk lederskab og møder børn med både varme, nysgerrighed og tydelighed. Dét kalder vi at være pilot i børns liv. Du skal ikke styre alt – men du skal turde sætte kursen, tage ansvar og være den voksne, børn kan orientere sig efter – både når livet er svært, når det er spændende eller fyldt med nye oplevelser.

Hvem er vi, og hvad er vi kendt for?
Evigglad Børnehus er et aldersintegreret børnehus med 15 skønne vuggestuebørn og 39 lige så skønne børnehavebørn. Vi er et DGI-certificeret idræts-, leg- og bevægelsesbørnehus, og det er ikke noget, der bare hænger på væggen i glas og ramme – det er noget, vi gør. Hver dag. Krop, bevægelse, leg og sanser er fundamentet for vores pædagogiske praksis, fordi vi ved, at børn lærer med hele kroppen. Hovedet kan glemme – men kroppen husker.

Men dét, der måske allerbedst beskriver os, er vores pædagogiske kompas. Dét er udviklet sammen med medarbejderne over tid og er blevet vores fælles pejlemærke. Det guider de valg, handlinger og prioriteringer, vi træffer hver dag, og hjælper os med at holde kursen og den måde, vi ønsker at være voksne på, i børns liv:

  • Stærke og forpligtende børnefællesskaber: Vi arbejder bevidst med at skabe deltagelsesmuligheder, så alle børn oplever tilhørsforhold, medindflydelse og betydning i fællesskabet. Målet er, at alle børn får mulighed for at deltage, bidrage og udvikle sig.
  • Piloter, der tager pædagogisk lederskab: Vi er tydelige voksne, hvilket skaber tryghed, struktur og forudsigelighed. Vi sætter retning, har forventninger og er vedholdende i arbejdet med børns kreativitet, selvregulering, livsglæde og troen på egne evner.
  • Inspirerende og udviklende læringsmiljøer: (Bevægende) leg er børns vigtigste arena for trivsel, læring, udvikling og dannelse. Derfor skaber vi miljøer, hvor børn kan udforske, fejle, lykkes og prøve igen. På den måde bliver børns erfaringer i dag til livsduelige kompetencer i morgen.
  • Faglighed og refleksion: Vi handler bevidst og med afsæt i faglig viden og erfaring. Vi hverdagsevaluerer, reflekterer og udvikler løbende vores praksis – altid med børnene for øje.
  • Vores bærende værdier er: Professionalisme, Tillid, Nærvær, Mod, Humor, Nysgerrighed, Ligeværdighed.
Og når vi er i tvivl spørger vi: Hvad betyder det for børnene – og hvad kræver det af os voksne?

Vi har samtidig også et arbejdsmiljøkompas, der vægter:

  • Vi taler med og ikke om hinanden
  • Vi gør noget ved det, vi kan gøre noget ved
  • Gruppementaliteten er dominerende i huset
  • Stemninger smitter og ord skaber virkelighed
  • Vi er loyale overfor hinanden
Vi er nemlig et dedikeret arbejdsfællesskab, hvor arbejdsmiljøet er præget af høj faglighed, humor og social kapital. Vi har valgt at tage i håndtaget, når vi møder ind – dét har børnene ikke – og dét forpligter.

Hvis du kan se dig selv navigere efter vores kompas, er du måske den pilot, vi leder efter.

Hvad har vi brug for, og hvad håber vi, du kan bidrage med?
Vi har gennem de seneste år arbejdet med Charlotte Runges perspektiver på nervesystemets betydning for læringsparathed og Ulla Dyrløvs perspektiv på, at være "pilot" i børns liv.

Derfor søger vi en pædagog, som:

  • Har lyst til at være en del af og bidrage til vores bevægelsesprofil.
  • Har noget på hjerte – vi vil elske at høre, hvad du pædagogisk er optaget af.
  • Tør tage tydeligt, pædagogisk lederskab, evner overblik og organisering.
  • Har en tydelig professionsidentitet, kan begrunde sine faglige valg og er reflekterende omkring egen og andres praksis.
  • Har fokus på sprogudvikling ved bevidst at nuancere sit sprog i forskellige kontekster.
  • Er optaget af legens betydning for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse – og tør lege med, og herunder at kunne balancere mellem børne- og vokseninitierede lege.
  • Har blik for eget nervesystemers betydning i samspillet med børn, kolleger, leder og forældre.
  • Bevarer ro, overblik og nærvær, også når hverdagen ikke altid går som planlagt – og skaber trygge rammer for børnene.
  • Bidrager aktivt til arbejdsfællesskabet med engagement, humor og ansvarlighed.
  • Møder børn, forældre og kolleger med respekt, autenticitet og professionalisme.
  • Har HUMOR og som i en alvorlig kontekst formår at have det sjovt på en ordentlig måde samtidigt.
Vi søger en kollega, der vil være med til at udvikle sig sammen med os, bidrage til fællesskabet og gøre en forskel for de børn, vi er sat i verden for. Børnene først. Altid.

Og som ny kollega ville du kunne forvente at møde:

  • Dedikerede kolleger, der ved, hvad de brænder for – og som bakker hinanden op.
  • En tydelig, pædagogisk profil og retning.
  • Ugentlig forberedelsestid.
  • Tydelig og tillidsbaseret ledelse med forventninger og stort fagligt albuerum.
  • Skønne børn, der med garanti vil løbe dig i armene, når du træder ind ad døren.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Grundlønnen er aktuelt trin 26 med tilhørende grundlønstillæg og daginstitutionstillæg. Derudover modtager medarbejdere i Evigglad et funktionstillæg for sociale indikatorer – og efter henholdsvis 3 og 5 års ansættelse yderligere funktionstillæg. Den endelige løn fastsættes efter gældende regler for lokal løndannelse og afhænger af erfaring og kvalifikationer.

Stillingen er på 37 timer ugentligt – timeantallet kan evt. forhandles.

Praktisk
Vi er en del af Børneinstitution HCA-Seden/Agedrup og indgår i et stærkt fagligt fællesskab med seks andre børnehuse: Kildegården/Månen, Fjordager, Fridasholm, Seden, Hvenekilden og Pilebækken. Hos os skaber leg magi.

Ansøgningsfrist: 10. november 2026.

1. samtale: Løbende.

2. samtale: 16. november 2026.

Ansættelsesdato: 1. januar 2027 eller efter nærmere aftale.

Samtaler
Ansættelsesforløbet består af to samtaler.

  • Første samtale foregår i børnehuset som en praksissamtale, hvor relationer og samspil med børn er i fokus. Du vil blive bedt om at igangsætte en kort leg med en gruppe børn.
  • Hvis der er et godt match, inviteres du efterfølgende til en anden og mere traditionel samtale 16. november på Institutionsleder Malene Bundgaards kontor på Ejby Kirkevej 15.
Er du stadig nysgerrig på mere?
Du er meget velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Mikkel Malmgren Laugesen på 20 21 76 51.

Vi glæder os til at høre fra dig. For måske er du den næste co-pilot, der skal være med til at sætte kursen for børnenes hverdag i Evigglad Børnehus!

Це оголошення від Odense Kommune взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Odense Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (35209115)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Odense Kommune
Відгукнутися на сайті компанії