Sygeplejerske med interesse for affektive lidelser til psykiatrisk sengeafsnit S8

Region Nordjylland

З Talentech

Aalborg Universitetshospital, Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg, søger engageret sygeplejerske til sengeafsnit S8 for patienter med affektive lidelser.

Søger du en afvekslende hverdag, hvor faglig kvalitet i sygeplejen vægtes højt, i samarbejde med fantastiske kolleger, så er det dig, vi mangler.


Om jobbet

Vi søger kollega, som har erfaring fra psykiatri, eller som har lysten til at få indsigt i et nyt speciale. Vi vægter høj faglighed, og du har altid mulighed for at anvende og udbygge dine faglige kompetencer, også i forskellige nøglepersonsfunktioner, ligesom du vil få erfaring med forskellige aspekter af behandlingspsykiatrien. Vi er generelt meget åbne for, hvad du kan bidrage med.

Vi er i gang med at implementere brugerstyrede senge og et udekørende team. Du har mulighed for at blive en del af dette nye team og være med til at præge udviklingen, og yde patientcentreret pleje i patientens hjem.

Hvis du ønsker det, kan en stilling hos os være springbræt til videre uddannelse og nye jobfunktioner. Mulighederne er mange, bl.a. disse:  

  • Klinisk vejleder
  • Mentor for nye kollegaer
  • Arbejdsmiljørepræsentant
  • Specialsygeplejerske i psykiatri
  • Klinisk sygeplejespecialist
  • Tillidsrepræsentant
  • Ambulant sygeplejerske i psykiatrien

 

Om dig

Kompetencer og egenskaber som vi lægger vægt på:

  • Erfaring med og interesse for psykiatrisk sygepleje
  • Medvirken til kvalitetssikring og udvikling af sygeplejen
  • Bidrage til et godt arbejdsmiljø og godt samarbejde
  • Idérig, dynamisk og omstillingsparat
  • Bidrage aktivt til det faglige og udviklende læringsmiljø
  • Sikre, at Psykiatriens værdigrundlag afspejles i plejen

 

Vi tilbyder

Vi tager hånd om dig både under og efter introduktionsperioden. Vi giver dig mulighed for at gå i den retning, du ønsker. Du får:

  • Grundig introduktion, undervisning og kurser, med udgangspunkt i dine forudsætninger
  • Mentorordning med erfaren psykiatrisk sygeplejerske i 1 år
  • Tilknyttet mentor i afsnittet
  • Fastlagt supervision
  • Udviklingssamtale med fokus på kompetenceudvikling
  • Patientforløbene er ofte af længere varighed, hvilket giver mulighed for at fordybe sig i det relationelle aspekt af sygeplejen


Om os

Patientmålgruppen afsnit S8  
De fleste patienter, der indlægges på S8, har affektive lidelser som depression og bipolare lidelser.

Det faglige miljø
Vi har fokus på faglig udvikling, og kompetenceudvikling prioriteres højt i afsnittet. Der er bl.a. målrettede kompetenceudviklingsforløb for hele personalegruppen, så vi kan tilbyde patienterne den bedste og mest optimale behandling. Hos os er der også ”plads” til nyuddannede. Vi tilbyder grundig introduktion og oplæring og en god mentorordning.
 
Vi arbejder miljøterapeutisk og anvender kognitive metoder med fokus på fremadrettede behandlings- og plejeplaner, udarbejdet i et tæt samarbejde med patient og pårørende.
Vi vægter tværfagligt samarbejde, hvor de enkelte faggrupper bidrager med hver deres specifikke viden i det samlede patientforløb.

 
Psykiatrien i Region Nordjylland er i konstant udvikling med fokus på faglig specialisering og øget ambulant behandling. Det er Psykiatriens vision at sikre høj kvalitet i løsningen af psykiatriens opgaver til gavn for patienter, brugere og pårørende.

Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg (voksne) dækker åbne samt intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse og en omfattende ambulant funktion.


Vil du vide mere

Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere oplysninger om stillingen eller afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Anette Nyborg Mousten, Tel. 97643691.

Du kan her læse mere om arbejdet som sygeplejerske i Psykiatrien:

Mød sygeplejerskerne
Sygeplejerske
Se også denne lille film om mulighederne ….

Se mere om Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg på hjemmesiden: Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg


Det praktiske

Fast stilling på fuld tid med skiftende vagter.
Ansættelse pr. 1. januar 2027 eller hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist 12. november 2026.
Samtaler forventes afholdt den 17. september 2026.

  • Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med de relevante organisationer.
  • Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge. Mulighed for justering af arbejdstid vil kunne drøftes.
  • Uddannelse af studerende og elever er en af Psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til.
  • I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.

Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem.
Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag.
Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail vil ikke blive behandlet.

 

Lønoplysninger
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.

Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.

Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Søg job

Jobdetaljer

Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital
Adresse
Hospitalsbyen 7, 9260 Gistrup
Afdeling
Psykiatrisk Sengeafsnit S8
Arbejdstid
Fuldtid: 37 timer pr. uge
Varighed
Fastansættelse
Ansøgningsfrist
Tiltrædelse
Salary
Fuldtid: 37 timer pr. uge
Job ID
8868655c8fce4d31a15f6c95bd744644
Søg job

Kontakt

Це оголошення від Region Nordjylland взято з Talentech. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Region Nordjylland? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (29190941)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Region Nordjylland
Відгукнутися на сайті компанії