Projektsygeplejerske til Klinisk Forskningsenhed for ny medicin til børn og unge Rigshospitalet

Region Hovedstaden

З HR-Manager

Juliane Marie Centret

Klinisk Forskningsenhed, Afdeling for Børne og Unge (BUA), Rigshospitalet, søger en til to projektsygeplejersker med solid erfaring inden for kliniske forsøg. Vi tilbyder et spændende job i en specialiseret forskningsenhed med mulighed for frihed under ansvar og gode muligheder for udvikling i job.

Vi søger en erfaren projektsygeplejerske, der kan indgå som en selvstændig ressource i vores tværfaglige team. Du kommer til at arbejde tæt sammen med sygeplejersker, læger, monitorer og øvrige samarbejdspartnere og du forventes hurtigt at kunne tage ansvar for koordinering og gennemførelse af studier.

Dine arbejdsopgaver
Du vil får en central rolle i planlægning, koordinering og gennemførelse af kliniske lægemiddelstudier og vil blandt andet arbejde med:

  • Koordinering og sikre gennemførelse af patientbesøg i kliniske forskningsprojekter
  • Patientbesøg og tæt kontakt med børn, unge og deres familier
  • Håndtering, administration og dokumentation af forsøgsmedicin
  • GCP-dokumentation og registrering i e-CRF-systemer
  • Samarbejde med sponsorer, monitorer og øvrigt projektpersonale samt interne og eksterne kliniske samarbejdspartnere
  • Deltagelse i nationale møder efter behov og mulighed for at deltage i internationale møder

Stillingen:
Stillingen er som udgangspunkt 37 timer pr uge, 1 års barselsvikariat med mulighed for forlængelse.
Tiltrædelse 1. januar 2027. Der afholdes ansættelsessamtaler løbende.
Løn- og ansættelsesvilkår er fastsat i henhold til gældende overenskomst for Ikke-ledende personale på SHK-området indgået mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Forskningsenheden er lokaliseret på Rigshospitalet på Blegdamsvej 58, afsnit 9512.

Du skal være indstillet på at indgå i weekendarbejde på et sengeafsnit som led i den regionale indsats Fælles om vagten. Indsatsen planlægges med afsæt i dine kompetencer og afdelingens driftsmæssige behov.

Vi tilbyder

  • Et spændende arbejdsmiljø med mange opgaver og udfordringer
  • Stor grad af selvstændighed og ansvar i det daglige arbejde
  • Et højt fagligt niveau og tæt samarbejde med kollegaer
  • Mulighed for at bidrage til udviklingen af nye behandlinger til patienter med betydeligt udækkede behandlingsbehov
  • Projekter inden for blandt andet dværgvækst, sjældne stofskiftesygdomme og neurologiske sygdomme

Vi søger en erfaren kollega, som

  • Har erfaring med arbejde som projektsygeplejerske eller kliniske forskningskoordinater
  • Har lyst til at arbejde med børn og unge
  • Har erfaring med kliniske lægemiddelstudier og koordinering af patientforløb
  • Der kan arbejde selvstændigt, er fleksibel, grundig og omstillingsparat
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale på et højt niveau
  • Med IT-kendskab på brugerniveau, oplært i Sundhedsplatformen (SP)
  • Der efter behov vil deltage i møder/konferencer både lokalt, eksternt samt i udlandet
  • Kan lide at dykke ned i detaljen og arbejde selvstændigt og fokuseret
  • Trives med alsidige opgaver
  • Er ansvarsbevidst og bidrager til fælles trivsel

Om os
I Klinisk Forskningsenhed for Ny medicin til Børn og Unge på Rigshospitalet gennemfører vi kliniske studier med det formål at udvikle ny medicin til børn og unge, som ofte har begrænsede eller ingen eksisterende behandlingsmuligheder. Enheden består af et engageret tværfagligt team med høj faglighed og et stærkt fokus på kvalitet, patientsikkerhed og innovation.

Yderligere information hos konstitueret oversygeplejerske Agnethe Herskind tlf. 21574751 eller overlæge Hanne Hove, telefon 51558269, Afdeling for Børn og Unge, Rigshospitalet.

Ansøgningsfrist: torsdag d. 12. november.

Søg stillingen via linket på siden.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

 

Це оголошення від Region Hovedstaden взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Region Hovedstaden? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (29190623)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Region Hovedstaden
Відгукнутися на сайті компанії