Vil du styrke den nationale indsats mod ekstremisme?

Udlændingestyrelsen

З HR-Manager

Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme (CDE) i Udlændingestyrelsen søger en dygtig og engageret fuldmægtig eller konsulent til Enhed for Forebyggelse og Rådgivning. Hos os får du mulighed for at omsætte viden til konkret forebyggelse og hjælpe kommuner og lokale myndigheder med at håndtere nye og komplekse udfordringer.

Velkommen til CDE
CDE er et nationalt videns- og rådgivningscenter, der arbejder med dokumentation, forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme. Vi er en del af Udlændingestyrelsen og organiseret i tre enheder: Landedokumentation, Indhentning & Analyse samt Forebyggelse og Rådgivning.

Du bliver en del af enheden Forebyggelse og Rådgivning, hvor vi understøtter kommuner, politi og andre lokale aktører i at forebygge ekstremisme. Vi bygger bro mellem viden og praksis gennem rådgivning, kompetenceudvikling og samarbejde på tværs af myndigheder og fagområder.

Læs mere om os på www.stopekstremisme.dk.

Om stillingen
Ekstremismeområdet er under forandring. Blandt andet udfordrer voldsforherligende digitale fællesskaber og komplekse bekymringer for børn og unge de lokale myndigheders forebyggelsesarbejde. Det stiller nye krav til rådgivning, samarbejde og udvikling af indsatser.

Du får en central rolle i at rådgive og hjælpe lokale myndigheder med at omsætte viden om ekstremisme til relevante handlinger for den lokale forebyggelse. Det kræver et godt blik for den lokale virkelighed og evne til at understøtte forandringer i organisationer, hvor flere fagligheder og myndigheder skal finde løsninger sammen.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Rådgive kommuner, lokale myndigheder og infohuse om organisering, beredskaber og håndtering af komplekse forebyggelsesopgaver, hvor bekymringer for ekstremisme er i fokus
  • Understøtte udvikling og forankring af lokale indsatser på tværs af fagområder og myndigheder.
  • Planlægge og gennemføre rådgivningsforløb, kurser og workshops med afsæt i lokale behov.
  • Drive og koordinere projekter, der omsætter ny viden til konkrete metoder og løsninger.
  • Opbygge og vedligeholde samarbejder med myndigheder, uddannelsesinstitutioner og civilsamfund.

Stillingen indebærer rejseaktivitet i Danmark og tæt kontakt med lokale samarbejdspartnere.

Vi søger dig, der kan skabe fremdrift sammen med andre
Du har erfaring med rådgivning, udviklingsarbejde eller tværsektorielt samarbejde – gerne fra en styrelse, kommune, politiet eller en anden offentlig myndighed. Du forstår de rammer, lokale fagprofessionelle og ledere arbejder inden for, og kan hjælpe dem med at finde løsninger, der fungerer i praksis.

Vi lægger særligt vægt på, at du har erfaring med et eller flere af følgende områder:

  • Rådgivning til kommuner eller andre lokale myndigheder.
  • Projektledelse og koordinering af opgaver med flere aktører.
  • Forandringsledelse, implementering eller udvikling af arbejdsgange og samarbejdsformer.
  • Forebyggende arbejde med børn og unge, udsathed eller komplekse sociale problemstillinger.
  • Undervisning, facilitering og formidling til forskellige faggrupper.
  • Kendskab til ekstremismeforebyggelse er en fordel, men du kan også komme med stærke kompetencer fra et beslægtet område og have lyst til at opbygge specialiseret viden hos os.
  • Du har en relevant akademisk uddannelse eller en anden relevant uddannelses- og erfaringsbaggrund, eksempelvis fra en kommune eller politiet.

Som kollega er du

  • Optaget af at lykkes som team og bidrage til den fælles indsats. Du deler viden, bringer dine og kollegernes kompetencer i spil og tager medansvar for både opgaverne og det gode samarbejde.
  • God til at skabe tillid, lytte og samarbejde på tværs af fagligheder.
  • Analytisk og i stand til at omsætte kompleks viden til klar rådgivning og konkrete handlemuligheder.
  • Selvstændig og struktureret med blik for både fremdrift og kvalitet.
  • Nysgerrig på nye udfordringer og motiveret af at udvikle løsninger sammen med andre.
  • Engageret i at bidrage til et godt arbejdsmiljø med faglig sparring og hjælpsomhed.

Yderligere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Enhedschef, Katrina Gillman, tlf.: 2328 5565 / kamg@us.dk

Søg jobbet
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest d. 10. november 2026.

Vi forventer at afholde 1. samtaler i ultimo uge 46. Udvalgte kandidater inviteres desuden til en opfølgende samtale i uge 47.

Løn – og ansættelsesvilkår
Afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund ansættes du enten efter overenskomst for akademikere i staten eller OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Udlændingestyrelsen, Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød i Allerød kommune.

Stillingen er fast og på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Forventet opstart er d. 1 januar 2027.

Du skal opnå sikkerhedsgodkendelse til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling, og opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisktilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Це оголошення від Udlændingestyrelsen взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Udlændingestyrelsen? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (77940413)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Udlændingestyrelsen
Відгукнутися на сайті компанії