Søg denne drømmestilling, som pædagogmedhjælper i Børnehaven Guldbryllupsasylet (37 t/u) pr. 16. november 2026 og 1. januar 2027 i Frederiksbjerg Dagtilbud

Aarhus Kommune

З HR-Manager

Vi søger dig, fordi du:

- Du er autentisk og tillidsfuld i dit tilstedevær og i din kommunikation.

- Du er omsorgsfuld og mødestabil.

- Du er selvstændig, udadvendt og positiv.

- Du har situationsfornemmelse og tager medansvar.

- Du kan både være praktisk anlagt, men mest af alt, er du legende, fjollede og kan skabe gyldne øjeblikke sammen med vores børn.

- Du er fleksibel med hensyn til institutionens drift.

- Du skal være indstillet på at blive vejledt af pædagoger på gruppen.

- Aktivt deltagende i planlægning, gennemførelse og evaluering af det pædagogiske arbejde.
 

Derfor skal du vælge os og dette drømmejob:

Vil du være med til at sikre, at børnehavelivet i Børnehaven Guldbryllupsasylet skal være et sjovt, rart og trygt sted for vores børn. Vil du også gerne være en del af et godt arbejdsmiljø, hvor vi tager ansvar for faglighed og udvikling heraf, så skal du bestemt sende en ansøgning vores vej.

Har du hjertet på det rette sted og brænder du for at det gode børneliv, så skal du søge en pædagog-medhjælper stilling hos os.

Alle er vi ansat til at sikre kerneopgaven og skabe en tryg hverdag, hvor børnene møder nærværende og engagerede voksne som understøtter dem i deres udvikling og deltagelse i fællesskabet. Vi tager det gode børneliv seriøst og er nysgerrige og reflekterende i vores praksis. Vi tager ansvar for, at børnenes hverdagsliv i børnehaven giver mening for dem og vi justerer praksis ud fra barnets og børnegruppens perspektiver. Det at være legende, undersøgende, fjollede, eksperimenterende, nysgerrige, kærlige og omsorgsfulde er et helt centralt fundament i vores tilgang til vores børn og derigennem opnår vi stærke og tillidsfulde relationer.

Du vil få mulighed for at træde ind i et hus, hvor du får faglig opbakning og støtte i din pædagogiske praksis. Vi er optaget af, at sikre vores nye kollega en god start, hvor man bliver tilknyttet en kollega som besidder eksisterende viden om afdelingen og vores pædagogiske retning.  

Løn og ansættelsesvilkår:
Ansættelsen er pædagogmedhjælper stilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Du skal kunne tiltræde 16.11.26 eller 01.01.27. Der afholdes løbende samtaler.Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen 
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos pædagogisk leder Maria Kristina Syppli Hansen makrk@aarhus.dk

Ansøgningsfrist er den 9. november 2026.


Din drømme ansøgning:
Klik på linket ”SØG STILLINGEN” for at udfylde og sende din ansøgning. Ansøgningen skal være os i hænde senest den 09.11.26. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Om os:

Vi er en fantastisk og levende børnehave beliggende i et finurligt gammelt hus på Frederiksbjerg med over 130 år på bagen som børnehave. Hos os er der plads til forskellighed og diversitet både blandt børn og voksne. Vi er normeret til 70-77 børn, som er fordelt på tre stuer. Vi har et puderum, et fællesrum og en skøn, grøn og kuperet legeplads med sol hele dagen samt frugttræer og masser af legekroge og gemmesteder. Når du træder ind i vores hus, bliver du mødt af masser af charme, højt til loftet og faglighed. Dine kollegaer består af syv pædagoger, en pædagogmedhjælper, to meritstuderende og en køkkenassistent samt pædagogisk leder.

 

Це оголошення від Aarhus Kommune взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Aarhus Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (55133018)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Aarhus Kommune
Відгукнутися на сайті компанії