Dyrlæge med særlige kompetencer indenfor bakteriologi søges til Afdeling for Bakterier, Parasitter og Svampe på Statens Serum Institut
SSIKøbenhavn S
Er du interesseret i veterinær bakteriologi og sygdomme hos dyr og mennesker? Vil du være med til at styrke det veterinære beredskab gennem diagnostik, overvågning og forskning i bakterielle infektioner og antibiotikaresistens? Kunne du tænke dig at deltage i og initiere forskningsprojekter indenfor det veterinære beredskab? Så er du måske vores nye kollega i Bakterier, Parasitter og Svampe.
Om stillingen
Vi søger en dyrlæge med særlige kompetencer indenfor bakteriologi til at understøtte beredskabsdiagnostik, overvågningsopgaver samt forsknings- og udviklingsopgaver. Som en del af et team af dyrlæger skal du
Du kommer til at arbejde tæt sammen med dyrlæger indenfor en række fagområder, samt med læger og andre erfarne fagfolk indenfor mikrobiologi, og du får mulighed for at udvikle dine kompetencer indenfor klinisk mikrobiologi med problemstillinger relateret til både dyresundhed og folkesundhed. Du vil blive involveret i forskningsaktiviteter sammen med andre dyrlæger, molekylærbiologer og bioinformatikere. Du kommer til at arbejde sammen med kolleger indenfor DK-VET på Københavns Universitet og særlige forskningsaktiviteter og evt. undervisningsaktiviteter kan efter aftale varetages der.
Uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du har en uddannelse som dyrlæge med særlig erfaring indenfor veterinær bakteriologi. Vi vil foretrække en kandidat, som har en Ph.d.-uddannelse indenfor fagområdet. Det er nødvendigt, at du kan kommunikere på et af de skandinaviske sprog. Det vil være ønskeligt at du har erfaring bl.a. indenfor:
Du vil modtage grundig oplæring i alle de områder indenfor bakteriologien, som er relevante for det veterinære beredskab indenfor Dansk Veterinært Konsortium og i samarbejde med Københavns Universitet kan der evt. blive mulighed for Akademisk Videreuddannelse fx i form af diplomatuddannelse.
Om afdelingen
Afdelingen for Bakterier, Parasitter & Svampe, der er en del af Statens Serum Institut, består af ca. 130 medarbejdere, der arbejder tæt sammen med andre fagområder indenfor smitteberedskabet for at yde diagnostisk eller epidemiologisk overvågning af infektioner hos dyr og mennesker. Afdelingen udfører desuden specialdiagnostiske analyser med tilhørende rådgivning om forebyggelse, diagnose og behandling. Afdelingen varetager opgaver indenfor Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET), hvilket repræsenterer et samarbejde mellem Københavns Universitet og Statens Serum Institut. DK-VET forvalter den veterinære myndighedsaftale, som omfatter en bred vifte af opgaver, der sikrer dyresundhed og beskytter folkesundheden.
Dit kommende team
Du vil arbejde tæt sammen med andre dyrlæger på Statens Serum Institut og på Københavns Universitet, samt med læger, bioinformatikere, teknikere og laboranter. Vi er ansvarlige for beredskabsdiagnostikken indenfor veterinær bakteriologi og har tæt samarbejde med kolleger fra det Nationale Referencelaboratorie for Antibiotikaresistens.
Vi tilbyder
SSI er en arbejdsplads, der er internationalt anerkendt for at løse nationale og globale sundhedsopgaver. Du bliver en del af en organisation med 900 medarbejdere, der løfter meningsfulde opgaver, som styrker menneskers og dyrs sundhed gennem forskning og beredskab.
Du kommer til at arbejde med forskellige videnskabelige discipliner i tæt samarbejde med eksperter på en arbejdsplads med inspirerende kolleger. Du bliver del af et institut, der tilbyder fleksible arbejdsvilkår og mulighed for at arbejde med aktuelle problemstillinger indenfor veterinærmedicinen og med relation til folkesundhed. Arbejdssproget vil normalt være dansk, men den daglige kommunikation med kolleger vil også kunne foregå på engelsk.
På SSI har vi en aktiv personale- og idrætsforening (IK-SERA) med holdtræning og motionslokaler, fredagsbar og forskellige sociale arrangementer – og vores Campus rummer endda både tennisbaner og egen børneinstitution. SSI er placeret centralt beliggende i København med grønne arealer og gode offentlige transportmuligheder (bus og metro) og har fri parkering på området.
Stillingen er på 37 timer om ugen.
Stillingen ønskes besat med start 01-01-2027.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 46-47.
Dine ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som dyrlæge efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Lyder jobbet som noget for dig?
Har du yderligere spørgsmål til stillingen eller ansøgningsprocessen kan du kontakte Øystein Angen på mail ysan@ssi.dk.
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Це оголошення від SSI - Statens Serum Institut взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Наймаєте для SSI - Statens Serum Institut? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.
SSIKøbenhavn S
Erhvervsakademi DaniaRanders SØ
Region MidtjyllandAarhus N
Henning Mortensen A/SSilkeborg
KMD A/SBallerup
Tårnby KommuneKastrup
AI-асистент може помилятися. Перевіряйте важливу інформацію. Написати в підтримку
Вітаю! Я можу відповісти на запитання про jajob і знайти вакансії. Увійдіть, щоб отримати допомогу з профілем або відгуками.
Думаю…