Vi søger en lægesekretær / sundhedsadministrativ koordinator til et stærkt fællesskab i udvikling

Region Hovedstaden, Amager og Hvidovre Hospital

З Jobnet
Du har nu muligheden for at blive en del af en afdeling med høj faglighed og et stærkt fællesskab i udvikling.

Vi søger en lægesekretær / sundhedsadministrativ koordinator, som vil få en central rolle i vores ambulatorium, der har et højt patientflow og et velfungerende tværfagligt samarbejde. Du vil være organisatorisk forankret i Infektionsmedicinsk Ambulatorium, men vi forventer, at du er fleksibel i forhold til dækning af vores øvrige afsnit – du vil blandt andet blive den primære afløser i vores Diagnostisk Enhed som varetager accelererede kræftpakkeforløb.

Hele sundhedsvæsenet står i en foranderlig tid med sammenlægningen til Region Øst og den nye sundhedsreform. Derfor søger vi en kollega, der er nysgerrig på udvikling og har lyst til aktivt at bidrage til at forme fremtidens arbejdsgange og skabe værdi for patienter, samarbejdspartnere og afdelingen som helhed.



Hvem er vi?

Vi er en sekretærgruppe bestående af 7 fagligt erfarne, dygtige og engagerede sekretærer, som arbejder tæt sammen med afdelingens øvrige faggrupper.
Vi hjælper og afløser hinanden på tværs af afsnit ved ferie og sygdom, og du vil derfor få en grundig introduktion til arbejdsopgaver i hele afdelingen.

Udover de 7 faste sekretærer så bidrager vi til at uddanne sundhedsadministrative koordinatorer, og har gerne flere studerende i løbet af et år – denne opgave løftes i fællesskab, men med en fast vejleder i afdelingen.



Vi tilbyder dig:

  • Et spændende, selvstændigt og udviklende job
  • Engagerede og hjælpsomme kollegaer, hvor det gode samarbejde på tværs af faggrupper prioriteres højt
  • Alsidige sekretæropgaver – med en god blanding af telefonbetjening, patientkontakt, og diverse back office-opgaver
  • Spændende registreringsopgaver herunder overholdelse af udredningsretten og kræftpakkeforløb
  • En afdeling med et miljø, der er præget af høj faglig stolthed
  • Strukturerede og veltilrettelagte arbejdsgange
  • Fokus på psykologisk tryghed og et positivt arbejdsmiljø med humor, hjælpsomhed og plads til at spørge – også når der er travlt
  • En arbejdsplads som er i rivende udvikling frem imod Fremtidens Ambulatorium og digitalisering af arbejdsgange
  • Mulighed for løbende kompetenceudvikling


Dine kvalifikationer og kompetencer

Vi søger en ny kollega som er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator. Du har erfaring med arbejde i Sundhedsplatformen samt sundhedsvæsenets øvrige IT-værktøjer.

Desuden forventer vi, at du:

  • Er omstillingsparat, fleksibel og vægter fagligheden højt og tager medansvar
  • Har flair for koordinering, prioritering og struktur – også i en travl hverdag
  • Kan håndtere flere bolde i luften, men stadig formå at bevare en god tone
  • Bidrager positivt til fællesskabet – hos os løfter vi i samlet flok
  • Håndterer vores patienter og pårørende på en professionel måde, og sikrer dem en god oplevelse hos os
  • Nytænkende og interesseret i at bidrage til udviklingen i sekretariatet samtidig med at du trives med rutineopgaver
  • Er uddannet SAK-vejleder eller ønsker at tage uddannelsen som vejleder


Om Infektionsmedicinsk Afdeling

Vi varetager udredning, kontrol og pleje af patienter med bl.a.: HIV, hepatitis, immundefekter, svære infektioner, tropemedicinske sygdomme og udredning for mulig malignitet.
Derudover har afdelingen betydelig forskningsaktivitet – bl.a. inden for clostridium difficile, opportunistiske infektioner, hepatitis og HIV.

Afdelingen består af:

  • Sengeafsnit med 28 senge
  • Ambulatorium med et stort dagligt patientflow
  • Diagnostisk Enhed
  • Indvandremedicinsk Klinik


Har vi vakt din interesse?

Vil du vide mere om stillingen eller har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte sundhedsadministrativ leder Michella Enghave på tlf. 40 28 07 67 eller michella.kilschou.malchau.enghave@regionh.dk.



Vi afholder samtaler primo uge 48.



Ansættelsesvilkår

Stillingen er 34-37 timer, og dine arbejdstider vil forventeligt ligge i tidsrummet mellem klokken 8-16 mandag til fredag. Tiltrædelse 01.01.2027.

Løn- og ansættelsesforhold følger overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og HK-kommunal for lægesekretærer.

Kun ansøgere der er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator vil komme i betragtning til stillingen.



Це оголошення від Region Hovedstaden взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Region Hovedstaden? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (29190623)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Region Hovedstaden
Відгукнутися на сайті компанії