Er du vores nye jobrådgiver i Jobklar, Jobcenter Ringkøbing-Skjern?
Vi søger en jobrådgiver til opgaver i afdelingen for Job og Rekruttering - team Jobklar for de forsikrede ledige og ledige jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år.
Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2027.
Vi arbejder med ledige borgere på dagpenge. Vi hjælper og guider til det næste job, brancheskift eller uddannelse. Vi tilrettelægger desuden aktiveringen sammen med borgerne.
Du vil i denne stilling få ansvar for ”egne” borgere, som du skal coache og guide til at komme i job igen. Vi har stor fokus på arbejdsmarkedet, og de muligheder der er i området.
Vi er en afdeling på 10 ansatte. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og alle tager del i opgaverne. Det betyder, at vi ligeledes hjælper hinanden i den faglige sparring, så vi sammen udvikler os. Vi tror at samarbejde og trivsel er vejen til, at vi sammen og individuelt kan løfte os endnu mere. Vi har en uformel omgangstone.
Vi samarbejder med a-kasserne, som en vigtig samarbejdspartner.
Vi forventer at du:
- har en coachende tilgang og erfaring i rådgivning og vejledning af mennesker
- har kendskab til lovgivningen på beskæftigelsesområdet eller lyst til at lære det under en grundig oplæring. Er du socialrådgiver, vil det være et plus, men ikke et krav.
- har kendskab til det lokale arbejdsmarked og ved, hvad der rører sig
- har gode kommunikationsfærdigheder
- er effektiv og resultatorienteret
- har flair for it og erfaring med administration
- har gode samarbejdsevner, kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for eget område
- arbejder systematisk og struktureret
- af natur er positiv og bidrager med et godt humør
- er indstillet på personlig udvikling
- kan tale/forstå engelsk (vi har flere udenlandske borgere)
Vi tilbyder:
Et spændende job med gode og engagerede kollegaer, hvor man arbejder selvstændigt, og har mulighed for sparring. Vi sætter pris på samarbejde og godt humør.
Arbejdstid: 37 timer
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.
Ansøgningsfrist:
Den 22. november 2026
Ansættelsessamtaler:
Forventes holdt den 25. november 2026.
Yderligere oplysninger:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Susanne Nielsen, tlf. 9974 1544.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.
Це оголошення від Ringkøbing-Skjern Kommune взято з Emply. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Наймаєте для Ringkøbing-Skjern Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.
Про цього роботодавця
- Перевірений CVR (29189609)
- Новий на jajob, історії відповідей ще немає
