Administrativ medarbejder til Vallensbæk Rideakademi - 25 timers stilling

Vallensbæk Kommune

З HR-Manager

Er du frisk på mange forskellige opgaver og kan du give den bedste service til brugere og medarbejdere, så er det dig, vi søger som administrativ medarbejder på Vallensbæk Rideakademi.

Vi har altid gang i mange spændende ting på Rideakademiet i samarbejde med rideundervisningselever, opstaldere, rideklub og andre hesteinteresserede. På kontoret er du den centrale medarbejder, som betjener hele Rideakademiet i tæt samarbejde med Akademiets leder.

Der højt til loftet på Rideakademiet og vores ambition er, at vi skal være samlingssted for byens borgere og særligt børn og unge. Vi skal skabe de gode rammer for frivillighed og være gode til at gribe borgernes idéer.  Der er et tæt samarbejde med kommunens skoler og daginstitutioner - alle kommunens 6. klasser har fx ridning på skoleskemaet og daginstitutionerne kommer og besøger vores to sprogponyer.

Vi har brug for en kontormedarbejder, der er god til tal, kan servicere brugere og medarbejdere, kan administrere ventelister og tage sig af små som store opgaver i hverdagen.

Dine primære opgaver er:

  • Besvarelse af brugerhenvendelser
  • Håndtering af fakturaer og udgiftsbilag
  • Budgetopfølgning og regnskab
  • Opkrævning vedr. rideskole og pensionærdel
  • Personaleadministration og HR
  • Administration af Rideakademiets infoskærm•
  • Telefon, post, oprydning og andre driftsopgaver

 

Vi forventer at du:

  • er kontoruddannet med speciale i offentlig administration kombineret med en bred opgavemæssig erfaring
  • er selvstændig, ansvarsbevidst og engageret
  • er god til mennesker og har nemt ved at skabe gode relationer
  • har overblik og kan strukturere opgaverne
  • er fleksibel og initiativrig
  • er serviceminded og kan samarbejde på tværs
  • Og måske ved du lidt om heste

 

Stillingen er på 25 timer om ugen. Hvis du er hestemenneske og har erfaring med at undervise i rideskole, kan dette tilføjes i stillingen, og stillingen kan da blive en stilling på 37 timer.

 

Ansættelsen er pr. 4. januar. 2027, eller hurtigst muligt derefter.

Ansættelse og aflønning sker efter principperne for Ny løn og i henhold til overenskomst for administration og IT mv. indgået mellem HK kommunal og KL.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe til Leder af Rideakademiet Anne Christine Knudsen 30479978

Ansøgningsfrist er den 16. november 2026 Samtaler vil blive holdt løbende efter sidste ansøgningsfrist.

 

I Vallensbæk Kommune får man det bedste fra mange verdener. Der er naturskønne områder, gode skoler og daginstitutioner, der understøtter et udviklende børne- og ungeliv og et højt serviceniveau. Den centrale placering i hovedstadsområdet er med til at tiltrække stadig flere borgere og virksomheder.
Kommunen har omkring 18.000 indbyggere, som alle kan få gavn af de hyggelige boligområder, letbanen, sportspladser og grønne områder, der skyder op i hele kommunen.
Vallensbæks vision er at være fremtidens boligby for det hele menneske. Vi samarbejder dagligt med erhvervslivet, frivillige ildsjæle og nationale aktører for på bedst mulig vis at udnytte Vallensbæks placering og mange fordele optimalt.
Når du træder ind i organisationen, bliver du en del af et stort fællesskab, hvor samarbejde er en altafgørende faktor. Det betyder, at ledere og medarbejdere samarbejder med hinanden og borgerne ud fra værdierne nærvær, dialog og tillid. Du kan læse mere om vores forventninger til dig i kommunens Medarbejder- og ledelsesgrundlag.
Vi har en målsætning om røgfri generation 2030, så for alles skyld er der røgfri arbejdstid.


Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.

Це оголошення від Vallensbæk Kommune взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Vallensbæk Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (19583910)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Vallensbæk Kommune
Відгукнутися на сайті компанії