Buschauffør til TrekantBrand - vikariat
Kolding KommuneKolding
TrekantBrand søger en engageret tilkaldevikar til busafdelingen i Fredericia. Der er tale om en ansættelse på timelønsbasis uden et fast timetal, hvor du tilkaldes efter behov ved f.eks. sygdom, ferie og spidsbelastninger, dog vil der være et timeantal på minimum 800 timer årligt.
TrekantBrand er et af landets store redningsberedskaber, der dagligt skaber tryghed for mere end 250.000 borgere, samt en lang række store virksomheder. TrekantBrand råder over 15 brandstationer i fem kommuner.
Ved siden af vores beredskabslovsmæssige forpligtigelser løser vi en række sideaktiviteter for vores ejerkommuner, hvoraf bustjenesten er den største opgave.
Om os
Busafdelingen er, sammen med kørselskontoret, med til at servicere Fredericia Kommunes borgere.
I busafdelingen er der 18 faste chauffører, som du vil have tæt kontakt og samarbejde med, når du er på vagt. Tilsammen kører vi ca. 600 kørsler om dagen.
På kørselskontoret er der ansat 3 disponenter, 2 eftermiddagsvagter samt en teamleder.
Som chauffør vil du referere til teamlederen, der er leder for både busafdelingen og kørselskontoret.
Jobbeskrivelse
De primære borgergrupper, der transporteres, er børn og ældre. Børnene køres fortrinsvis til og fra skole, mens de ældre borgere køres til læge, genoptræning og dagcenter mv.
Den daglige planlægning udføres af kørselskontoret. Chaufføren får kørelisten via en tabletløsning.
Da vi har brug for, at du selvstændigt kan træde til, når behovet opstår, vil du som nyansat tilkaldevikar få en grundig introduktion og oplæring i tabletløsningen samt de forskellige forhold, der gør sig gældende for den måde, vi griber vores kørsel an på. Oplæringen vil foregå som sidemandsoplæring sammen med en af dine nye kollegaer i dine første vagter. Efter veloverstået oplæring vil du indgå i den daglige drift som vores faste tilkaldevikar og blive tilbudt vagter i den daglige drift på lige fod med de øvrige chauffører, når behovet opstår.
Om dig
Vi lægger stor vægt på, at du er servicemindet, engageret, empatisk og fleksibel. Din vigtigste opgave bliver at skulle hjælpe både børn, voksne og ældre, hvoraf mange har enten fysiske og/eller psykiske udfordringer. Det er derfor vigtigt, at du er rustet til at yde en ekstra indsats for, at de kommer trygt og sikkert frem. Da der er tale om en tilkaldeordning, ser vi gerne, at du har mulighed for at træde til med kort varsel.
For at komme i betragtning til stillingen er det et krav, at du er i besiddelse af følgende:
Vi tilbyder
Løn- og ansættelsesvilkår
Vi søger hurtigst muligt en dygtig og servicemindet tilkaldevikar til vores busafdeling med tilknytning til kørselskontoret på Prangervej 7, 7000 Fredericia.
Der er tale om en løs tilkaldeordning på timelønsbasis uden et garanteret eller fast ugentligt timetal. Du vil blive tilbudt vagter efter behov i tilfælde af ferie, sygdom eller ekstraordinær travlhed. Vores kørsel ligger som udgangspunkt imellem kl. 07.00 og 17.00 mandag til fredag, og vagterne kan være tilrettelagt med en delepause midt på dagen. Mødested er i vores garage på Vejlevej i Fredericia.
Aflønning sker efter principperne om “Ny Løn” for de faktiske præsterede timer og i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og FOA.
BEMÆRK: Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest og en anmærkningsfri børneattest. Der vil derfor blive indhentet børne- og straffeattest, og endelig godkendelse som vikar sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen.
Ansøgning
Er du interesseret i stillingen som vores faste tilkaldevikar, bedes du sende din ansøgning, CV og relevante bilag senest den 18. november 2026 kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt d. 20. november 2026. Opstart hurtigst muligt herefter, dog gerne senest den 1. januar 2027.
Trekantområdets Brandvæsen opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap mv.
For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte teamleder Sabine Christensen på telefon 23 43 26 64, mail sabine.christensen@trekantbrand.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
Adfærdspolitik
I TrekantBrand tror vi på at ”gode resultater og god adfærd skal gå hånd i hånd.” Derfor har vi udarbejdet et adfærdskodeks (TOPAS), der tager udgangspunkt i de fem kerneværdier Tillidsskabende, Ordentlige, Professionelle, Anerkendende og Samarbejdende.
Це оголошення від Kolding Kommune взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Наймаєте для Kolding Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.
Kolding KommuneKolding
VKAREN.DK-REKRUTTERINGKolding
Kolding KommuneKolding
Moment A/SKolding
JobTeam A/SKolding
Moment A/SKolding
AI-асистент може помилятися. Перевіряйте важливу інформацію. Написати в підтримку
Вітаю! Я можу відповісти на запитання про jajob і знайти вакансії. Увійдіть, щоб отримати допомогу з профілем або відгуками.
Думаю…