Uklassificeret reservelægestilling med forskningsunderstøttende funktion, Ortopædkirurgisk Afdeling O, OUH
Har du lyst til at blive en del af et dedikeret forskningsteam og udbygge dine almene kliniske færdigheder indenfor ortopædkirurgien, så har du chancen nu.
Vi søger én yngre læger med ret til selvstændigt virke og interesse i forskning.
Om stillingen
I denne stilling vil en stor del af arbejdstiden bestå af forskningsrelaterede opgaver, hvor du skal understøtte igangværende forskningsprojekter. Dette indbefatter hjælp med inklusion og opfølgning af projektpatienter både i kliniske studier og databasestudier. I forhold til forskningsopgaver, så vil du primært skulle samarbejde med vores projektsygeplejersker, ph.d.-studerende og seniorforskere. Det kan være muligt at prøve kræfter med selvstændige forskningsprojekter, men funktionen er primært forskningsunderstøttende.
Herudover vil der være kliniske funktioner i afdelingen, stuegang, operationsassistance og evt. ambulatoriefunktion eller skadestuefunktion. Alle funktioner er med mulighed for relevant supervision på speciallægeniveau.
Stillingen er som udgangspunkt vagtfri, med dagstjeneste mandag til fredag.
Primært tjenestested vil være Svendborgmatriklen.
Du vil primært blive tilknyttet vores alloplastiksektor og forskningsopgaver indenfor denne sektor.
Der er er tale om en uklassificeret stilling til besættelse snarest muligt eller efter aftale. Udgangspunktet er 37 timer/uge eller efter aftale i en 12 måneders stilling.
Om afdelingen
Ortopædkirurgisk afdeling er en stor uddannelsesafdeling, der er vant til at uddanne læger på alle niveauer, hvorfor der er tradition for supervision og fokus på faglig udvikling.
Vi forventer, at du også vil bidrage til uddannelse af yngre kollegaer og tværfagligt samarbejde.
Du vil arbejde selvstændigt med respekt for dine kompetencer.
Der er introduktion med sidemandsoplæring i forbindelse med opstart.
Løn- og ansættelsesforhold
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i nedenstående link. Udover startlønnen kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængig af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Startløn for stillinger i Region Syddanmark
Aflønning sker efter overenskomst indgået mellem den faglige organisation og Region Syddanmark. Hvis du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, er der 3 måneders prøvetid.
Yderligere oplysninger fås cheflæge Bertel Vinten Understrup (Tlf. 29659531) eller forskningsleder Martin Lindberg-Larsen (25213900)
Ansøgningsfrist 8. november 2026. Der vil herefter blive afholdt ansættelsessamtaler.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Це оголошення від Region Syddanmark взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Наймаєте для Region Syddanmark? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.
Про цього роботодавця
- Перевірений CVR (29190909)
- Новий на jajob, історії відповідей ще немає
