Sygedagpengerådgivere til JobKolding – 4 faste stillinger
Kolding KommuneKolding
Har du en stærk pædagogisk intuition, og motiveres du af at hjælpe kursisterne godt igennem deres uddannelse? Vil du være den trygge base, der vejleder om både faglige valg og støtter op om den personlige trivsel?
Så er det netop dig, vi søger som kombineret studievejleder og mentor hos Kolding HF & VUC
Om stillingen
I denne kombinationsstilling får du en nøglerolle i vores studiemiljø. Du vil både fungere som traditionel studievejleder og som mentor for kursister, der har brug for ekstra støtte til at strukturere deres hverdag eller håndtere personlige udfordringer.
Dine primære opgaver:
Individuel studievejledning i samarbejde med vores studievejlederteam.
Mentorstøtte og SPS: Tæt, individuel opfølgning med en bred gruppe af kursister, der har psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser, eller som af andre årsager er i risiko for frafald.
Trivselsfremmende indsatser i vores projekt ”Hele vejen”: Facilitering af workshops om studieteknik, eksamensangst og tidsstyring samt deltagelse i introduktionsforløb.
Tværfagligt samarbejde: Tæt dialog med undervisere, mentorer, uddannelsesledere og eksterne samarbejdspartnere for at sikre helhedsorienterede løsninger for den enkelte kursist.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en uddannelsesmæssig baggrund som studievejleder, gerne suppleret med erfaring inden for mentorarbejde.
Vi lægger vægt på, at du:
Er en empatisk og aktiv lytter, der kan møde kursisterne i øjenhøjde med både hjertevarme og professionel distance.
Kan arbejde struktureret, bevare overblikket i travle perioder og dokumentere dit arbejde administrativt.
Hvad tilbyder vi?
En meningsfuld hverdag, hvor du gør en mærkbar forskel for kursisternes fremtid og trivsel.
Fleksible arbejdsforhold med fokus på en sund balance mellem arbejdsliv og fritid.
Du bliver en del af en uddannelsesinstitution, hvor alle – lærere, vejledere, mentorer, administration og ledelse – i hverdagen arbejder tæt sammen for at skabe en skole, hvor kursisternes trivsel og faglighed går hånd i hånd. Vi scorer højt på både trivsel og løfteevne. Som skole samarbejder vi tæt om, at den enkelte kursist trives og lykkes med at gennemføre uddannelse.
Vi holder til i en moderne og imødekommende bygning i Koldings Campus-område, tæt på centrum. Skolens motto er Plads til forskellighed, og det afspejler sig i vores mangfoldige uddannelsesudbud: AVU, FVU og OBU. HF2, HF3, HF Ordblind og Hf-enkeltfag.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en etårig midlertidig ansættelse med gode muligheder for forlængelse og med opstart den 1. januar 2027. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst med relevant faglig organisation.
Er du interesseret?
Ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer sendes via job@koldinghfogvuc.dk og skal være skolen i hænde senest den 6. november kl. 12. Vi forventer at afholde samtaler i uge 46.
Hører du ikke fra os, er stillingen blevet besat.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Thomas Juhl på tlf. 60403520 eller mail thju@koldinghfogvuc.dk
Це оголошення від Kolding HF og VUC взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Наймаєте для Kolding HF og VUC? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.
Kolding KommuneKolding
Kolding KommuneKolding
Ungdommens Røde KorsKolding
Vejle KommuneBørkop
Region SyddanmarkBørkop
Vejle KommuneVejle
AI-асистент може помилятися. Перевіряйте важливу інформацію. Написати в підтримку
Вітаю! Я можу відповісти на запитання про jajob і знайти вакансії. Увійдіть, щоб отримати допомогу з профілем або відгуками.
Думаю…