Pædagog med hjerte for det kreative og leg til Peter Willemoesskolens SFO
Assens KommuneAssens
Vil du være en del af holdet i vores specialpædagogiske tilbud for elever med forstyrrelser inden for autismespektret? Er du uddannet pædagog eller pædagogisk assistent med specialpædagogisk erfaring? Er du en professionel holdspiller, der sammen med dine kollegaer finder de bedste løsninger for eleverne? Og vil du være en del af en skole med dejlige elever, dygtige kollegaer og skønne omgivelser? Så læs med her! Måske er det netop dig, vi har brug for!
Hos Peter Willemoesskolen søger vi en dygtig pædagog eller pædagogisk assistent med specialpædagogisk erfaring.
Der er tale om en stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. januar 2027.
Peter Willemoesskolen er en folkeskole for 0.-9. årgang beliggende i Assens by – tæt ved vandet og en fantastisk natur. Skolen har cirka 220 elever og 45 medarbejdere. Hos os sætter vi pris på mangfoldighed og rummelighed. Som den første af sin slags i Assens Kommune er vi certificeret som UNICEF rettighedsskole, og vi har en nyetableret specialpædagogisk afdeling for elever med forstyrrelser inden for autismespektret. Eleverne visiteres til tilbuddet af Assens Kommune.
Vi har fokus på at udvikle og styrke skolens samarbejdskultur, og den udvikling kommer du til at skulle deltage i. Vi har koordinatorer, vejledere, lærere og pædagoger ansat, som alle hver dag arbejder på at styrke elevernes trivsel og læring.
Vi søger en engageret og fagligt stærk pædagog eller pædagogisk assistent, som primært skal indgå i teamet omkring vores yngste autismeklasser. Du skal ligeledes indgå i teamet omkring vores SFO-tilbud til autismebørnene.
En af dine opgaver vil ligge i at understøtte børnene i deres legerelationer med afsæt i deres individuelle forudsætninger, så alle børn får mulighed for at deltage i fællesskaber. Det er vigtigt for os, at eleverne oplever at kunne spejle sig i jævnaldrende børn; det kan for eksempel være på legepladsen eller ved fællesområderne for vores øvrige elever.
På samme vis er det vigtigt for os, at medarbejderne føler sig som en del af det store fællesskab i medarbejdergruppen, og vi vægter et godt pædagog- og lærersamarbejde, hvor vi tager et fælles ansvar for børnene. Hos os vil du opleve, at skolen har et godt samarbejde med forældre og skolebestyrelse.
Vi forventer, at du:
Derudover forventer vi, at du har kørekort til almindelig bil, da vi har en minibus til rådighed, som kan benyttes til ture ud af huset.
Hvis vi er så heldige, at du vælger os, kan vi tilbyde dig:
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes reference samt straffe- og børneattest, før en evt. ansættelse kan finde sted.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Thomas Lykkegaard Pedersen på telefon 20 80 23 75 eller SFO-leder/viceskoleleder Heidi Jensen på telefon 23 44 60 15.
Du kan også læse mere om Peter Willemoesskolen på vores hjemmeside www.peterwillemoesskolen.dk eller se skolens film via dette link Film om Peter Willemoesskolen.
Ansøgningsfristen er torsdag den 19. november 2026, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 24. november 2026.
Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.
Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Це оголошення від Assens Kommune взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Наймаєте для Assens Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.
Assens KommuneAssens
Assens KommuneAssens
Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelserOdense M
Odense KommuneOdense SV
Odense KommuneOdense N
Kolding KommuneKolding
AI-асистент може помилятися. Перевіряйте важливу інформацію. Написати в підтримку
Вітаю! Я можу відповісти на запитання про jajob і знайти вакансії. Увійдіть, щоб отримати допомогу з профілем або відгуками.
Думаю…