Sporskiftepædagoger til Mosaikken

Københavns Kommune

З HR-Manager

Har du lyst til at være tæt på børnene, tage ansvar for hverdagen og udvikle dig sammen med andre, mens du uddanner dig til pædagog? Så vil vi gerne høre fra dig.

Hvem er vi?
I Mosaikken ønsker vi at give børnene de bedste betingelser for at trives, lære og udvikle sig. Barndommen skal være fyldt med nysgerrighed, leg, omsorg og sjove oplevelser. Børnene skal have modet til at udforske verden og prøve sig frem – med nærværende voksne som en tryg base.

For at skabe kvalitet i hverdagen arbejder vi med tydelige rammer, struktur og en klar arbejdsdeling. På stuerne har vi tre funktioner, som skifter i løbet af dagen:

  • Omsorgsgiveren har fokus på børnenes trivsel og trøster og understøtter alles deltagelse i fællesskabet
  • Flyveren tager sig af praktiske opgaver som bleskift, borddækning og forældrekontakt
  • Fordyberen har ansvar for den leg eller aktivitet, der er i gang

Strukturen skaber overblik, nærvær og bedre muligheder for pædagogisk fordybelse.

Mosaikken er en integreret institution centralt på Nørrebro, lige over for Den Røde Plads. Vi har fire vuggestuegrupper og fem børnehavegrupper og holder til i et moderne hus fra 2023 med lyse lokaler, direkte adgang til legeplads fra alle stuer, motorikrum, kreaværksted og pædagogisk køkken.

Vi er en mangfoldig medarbejdergruppe med både erfarne og nye kolleger – pædagoger, pædagogiske assistenter, sporskiftepædagoger og pædagogmedhjælpere. Sammen skaber vi et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab.

Vi har særligt fokus på inspirerende legezoner, der inviterer til fantasi, kreativitet og fordybelse. Her skal børnene opleve glæde, tryghed og frihed til at følge deres egne idéer.

Vores ønsker til dig
Din erfaring fra vuggestue eller børnehave er ikke afgørende. Vi har brug for forskellige kompetencer og perspektiver, og vi håber, at du er nysgerrig på dine kollegers praksis og tør stille spørgsmål og bede om hjælp.

Fortæl os gerne i din ansøgning, hvad du er særligt god til, eller hvad du brænder for. Måske er du god til IT, spiller et instrument eller har interesse for børneyoga. Vi vil gerne bringe dine evner og interesser i spil til glæde for hele huset.

Det håber vi, du vil bidrage med
Vi er optagede af at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Mosaikken har otte basispladser, som er integreret på stuerne. Vi håber, du vil være med til at få øje på både de små og store fællesskaber og bidrage med idéer til, hvordan alle børn oplever, at de hører til og er betydningsfulde for fællesskabet.

Det kan du forvente af os
Du får en grundig introduktion, en fast sparringspartner og mulighed for løbende refleksion og faglig sparring af en kollega med ledelsesfunktion. Du tilbydes en opstartssamtale og dialog med den pædagogiske leder i prøvetiden.

Vi hjælper hinanden i hverdagen og værdsætter nye perspektiver, idéer og erfaringer. Du får plads til at lære huset og kulturen at kende og mulighed for at bidrage til vores fælles udvikling.

Alle medarbejdere i Mosaikken er ansat på 37 timer om ugen med rullende mandags- og fredagsvagter. Vores grundskema indeholder tid til forberedelse i arbejdstiden.

Vi arbejder ud fra et fælles fagligt fundament med fokus på

  • Tryghedscirklen og den professionelle relation mellem barn og voksen
  • Rutinepædagogik og tydelige dagsstrukturer, der skaber ro og fordybelse
  • Et stærkt arbejdsfællesskab med høj faglighed, samarbejde og en aktiv feedbackkultur
  • Små fællesskaber, hvor nærvær og relationer understøtter børns trivsel, læring og udvikling

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. december 2026 eller 1. januar 2027. Det er vigtigt, at du i din ansøgning skriver tydeligt, om du ønsker at arbejde i en vuggestue- eller i en børnehavegruppe.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem LFS og Københavns Kommune. Vi indhenter udvidede referencer samt straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Mosaikken er en del af Klynge Nord E, som er røgfri. Vi tilbyder desuden medarbejderne adgang til kiropraktik, fysioterapi og massage gennem Falck Healthcare.

Vil du vide mere?
Kontakt pædagogisk leder Svend Aage Mollerup på 24 98 22 48. Du kan også kontakte pædagog med ledelse i vuggestuen, Charlotte, på 20 55 08 12 eller pædagog med ledelse i børnehaven, Sofie, på 2346 2113. Du er også velkommen til at aftale et besøg.

Du kan læse mere om Meritpædagog som sporskifte - Københavns Professionshøjskole.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest onsdag den 11. november 2026
Vi indkalder løbende til samtaler.

Це оголошення від Københavns Kommune взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Københavns Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (64942212)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Københavns Kommune
Відгукнутися на сайті компанії