Pædagog med blik for alle børns deltagelsesmuligheder

Lyngby-Taarbæk Kommune, Børnehuset Svanen

З Jobnet
Vil du være med til at udvikle stærke børnefællesskaber?

Vi har en god pædagogisk praksis – og vi vil gerne blive endnu bedre sammen med dig.

Brænder du for at skabe læringsmiljøer, hvor alle børn oplever, at de hører til, bliver taget alvorligt og får mulighed for at deltage aktivt i fællesskabet? Er du fagligt nysgerrig, glad for at lege med børn og optaget af, hvordan din egen pædagogiske praksis gør en forskel?
Så vil vi gerne møde dig!

I Børnehuset Svanen søger vi en fagligt engageret pædagog til vores børnehus. Vi leder efter dig, der har blik for det enkelte barns ressourcer og samtidig er optaget af, hvordan vi sammen skaber trygge, udviklende og inkluderende fællesskaber for alle børn.
Hos os får du kolleger, der gerne deler deres faglighed, stiller spørgsmål til praksis og udvikler nye muligheder sammen. Vi tror på, at kvalitet skabes i fællesskab – gennem nærvær med børnene, faglig refleksion og modet til løbende at justere det, vi gør.

Velkommen til Svanen – et hus med natur, bevægelse og faglig nysgerrighed
Vi er et hyggeligt børnehus cirka 10 minutters gang fra Lyngby Station. Vi har en stor have og legeplads, hvor børnene kan udforske naturen, bevæge sig, eksperimentere og være nysgerrige på verden omkring sig.

Vores profil er GRØN – natur og bevægelse. Vi har både et naturværksted og et bevægelsesrum på 40 m², som giver os gode rammer for at skabe alsidige lege- og læringsmiljøer – både inde og ude.
Svanen er et hus med omkring 96 nysgerrige børn, ti pædagoger, to PAU-uddannede medarbejdere, to meit-pædagogstuderende, en pædagogstuderende og ti medhjælpere. Vi er organiseret i tre teams, hvor vi tager udgangspunkt i børnenes alder, behov og udvikling. Det giver os mulighed for at tilrettelægge aktiviteter, der tager afsæt i det enkelte barns nærmeste udviklingszone og samtidig styrker børnefællesskabet.
Vi hjælper hinanden på tværs af huset og ser forskellighed i erfaringer og kompetencer som en styrke. Hos os skal der være plads til både nyuddannede og erfarne pædagoger – og til at lære af hinanden.

Små læringsmiljøer med stor betydning
Vi prioriterer små læringsmiljøer gennem hele dagen, fordi vi ved, at organiseringen af hverdagen har betydning for børnenes muligheder for at deltage, lege og udvikle relationer.
Vi er optaget af spørgsmål som:
  • Hvordan skaber vi deltagelsesmuligheder for alle børn – også dem, der har svært ved at finde deres plads i fællesskabet?
  • Hvordan kan vi indrette og justere vores læringsmiljøer, så flere børn får lyst og mulighed for at deltage?
  • Hvordan understøtter vi børnenes selvregulering, nysgerrighed og mod på at handle selv?
  • Hvordan kan vi gennem vores relationer og handlinger skabe tryghed, udvikling og læring?

Vi arbejder ud fra et ressourceorienteret børnesyn, hvor vi er nysgerrige på barnets perspektiv og på de muligheder, der opstår, når vi justerer vores pædagogiske praksis.
For os handler det ikke kun om, hvad det enkelte barn skal lære, men også om, hvordan vi som voksne skaber betingelserne for, at barnet kan lykkes sammen med andre.
Vi tror på, at børn udvikler kompetencer ved selv at få mulighed for at undersøge, prøve sig frem, lege og handle. Derfor er vi optaget af at skabe rammer, hvor børnene både oplever tryghed og får plads til at udforske verden.

Vi udvikler vores faglighed sammen
I Svanen har vi en kultur, hvor vi inspirerer hinanden, deler erfaringer og undersøger vores pædagogiske praksis. Vi forventer ikke, at du kan det hele på forhånd, men vi forventer, at du har lyst til at være fagligt nysgerrig, bidrage med dine perspektiver og indgå aktivt i den fælles udvikling.

Vi arbejder blandt andet med:
  • Små læringsmiljøer og relationer: Vi er optaget af betydningen af relationen mellem barn og voksen og af børnenes indbyrdes relationer.
  • Årshjul og temaarbejde: Vi arbejder med fælles temaer gennem året. Eksempler fra i år er Forår – og det spirer og Farlig leg.
  • Faglige kompetenceområder: Alle pædagoger er tovholdere på et kompetenceområde, eksempelvis natur, bevægelse, kultur eller sprog, og samarbejder med kolleger på tværs af huset.
  • Faglig refleksion og feedback: Vi bruger Lyngby-Taarbæk Kommunes Kvalitetsguide og arbejder systematisk med evaluering, feedback og faglig sparring – blandt andet på vores møder.
  • Skema til handling og evalueringsguide: Vi anvender redskaberne til at målrette, følge op på og udvikle vores pædagogiske indsatser over året.
  • SAL – Systemisk Analyse af Læringsmiljøer: Vi undersøger læringsmiljøets betydning for børnenes trivsel, udvikling og deltagelse og bruger vores refleksioner til at kvalificere praksis.

Vores faglige fyrtårne bidrager til at holde fokus på kvaliteten i læringsmiljøerne både ude og inde.
Vi er særligt optaget af børnenes udvikling og selvregulering, det gode forældresamarbejde og en refleksiv pædagogisk praksis, hvor vi løbende undersøger vores egen betydning for børnenes muligheder.
Vi ønsker, at faglige metoder og redskaber skal give mening i praksis og kunne mærkes i børnenes hverdag.

Vi forestiller os, at du …
  • Er uddannet pædagog og har lyst til at bringe din faglighed aktivt i spil.
  • Er optaget af relationers betydning for børns trivsel, udvikling og læring.
  • Har blik for det enkelte barns ressourcer og for de barrierer, der kan stå i vejen for barnets deltagelse.
  • Kan følge børnenes initiativer og samtidig tage pædagogisk ansvar for at udvikle legen og fællesskabet.
  • Er nysgerrig på din egen praksis og kan indgå i faglig refleksion, sparring og feedback med kolleger.
  • Har lyst til at samarbejde med forældre og kolleger med afsæt i flere perspektiver på barnets trivsel og udvikling.
  • Ser natur, bevægelse og leg som værdifulde muligheder for at skabe deltagelse og læring.
Det vigtigste er, at du har lyst til at være tæt på børnene, er nysgerrig på det, der sker i samspillet, og vil være med til at finde nye veje, når noget ikke lykkes første gang.

Vi er stolte af vores praksis – og nysgerrige på, hvad vi kan lære
I vores seneste tilsynsrapport blev Svanen beskrevet sådan:
”Børnehuset Svanen bærer præg af en meget tydelig organisering og reflekteret pædagogisk praksis.”
Det er vi glade for. Samtidig ser vi faglig kvalitet som noget, der hele tiden skal udvikles og vedligeholdes. Derfor har vi brug for pædagoger, der både vil bidrage med deres egne kompetencer og være med til at stille nye spørgsmål til vores fælles praksis.

Arbejdssted: Børnehuset Svanen, Christian X's Allé 99, 2800 Kgs. Lyngby.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Anne-Dorthe Underbjerg på mobil 23 27 43 49.
Du er også meget velkommen til at aftale en rundvisning i Svanen, så du kan opleve huset, møde os og få en fornemmelse af vores hverdag.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Mere end en arbejdsplads: Hos os bliver du en del af et fællesskab med høj faglighed. Vi prioriterer kvalitet i opgaveløsningen og løfter i flok for at skabe de bedste resultater for Lyngby-Taarbæks borgere. Et stærkt kollegaskab er guld værd. Vi hjælper hinanden, griner sammen og interesserer os for, hvem vi er. Vi værdsætter forskellighed, og de styrker vi hver især bidrager med gennem vores baggrund, personlighed og evner. Hos os møder du tillidsfuld ledelse, trivsel, gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt plads til kreativitet og nytænkning. Samtidig holder vi fast i en god balance mellem arbejdsliv og fritidsliv.

 

Це оголошення від Lyngby-Taarbæk Kommune взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Lyngby-Taarbæk Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (11715311)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Lyngby-Taarbæk Kommune
Відгукнутися на сайті компанії