Administration Specialist
DFDSEsbjerg
SoMe-medarbejder til Museum Vest
Museum Vest er fuld af gode historier, og nu leder vi efter en SoMe-medarbejder, der kan fortælle dem levende og engagerende - særligt gennem korte videoer til sociale medier.
Du skal lave indhold, der giver flere lyst til at besøge vores museer. Det kan være videoer, hvor dyrepassere fortæller om sælerne på Fiskeri- og Søfartsmuseet, arkæologer viser fund fra vikingetidens Ribe frem, formidlere åbner historien for gæsterne, eller små øjeblikke fra museernes aktiviteter, udstillinger og dagligdag får lov at leve videre på sociale medier.
En vigtig del af stillingen bliver også at lave indhold om Fiskeri- og Søfartsmuseets udvikling til Danmarks museum for havet. Museet skal i de kommende år bygges om og fornyes med nye udstillinger og nye oplevelser for gæsterne.
Vi leder efter dig, der har professionel erfaring med videoproduktion til sociale medier, kan se de gode historier, kan stille de rigtige spørgsmål og få dine kolleger til at være trygge foran kameraet. Og så skal du også have lyst selv at stille dig foran kameraet, når det giver mening for historien.
Du bliver en del af en lille kommunikationsafdeling, hvor vi arbejder tæt sammen, hjælper hinanden og har kort vej fra idé til handling. Her får du en central rolle i at omsætte idéer og historier til indhold, der fungerer på sociale medier.
Der er tale om en treårig projektansættelse.
Om jobbet
Din vigtigste opgave bliver at sikre en løbende og stabil produktion af indhold til Museum Vests sociale medier, særligt til Fiskeri- og Søfartsmuseets og Museet Ribes Vikingers kanaler.
Du kommer også til at arbejde med indhold, der knytter sig til udviklingen af Danmarks museum for havet. I første omgang vil det især handle om at formidle processen, fortællingerne og de forandringer, der sker undervejs. På længere sigt vil projektet komme til at fylde mere, når nye udstillinger, oplevelser og publikumsfortællinger skal kommunikeres.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med de øvrige medarbejdere i Kommunikation, men også med formidlere, dyrepassere, arkæologer, museumsinspektører, værter og andre kolleger på tværs af organisationen.
Du skal blandt andet:
Om dig
Du har solid erfaring med at optage og redigere video til sociale medier, der bruges i professionelle sammenhænge, og du kan vise eksempler på indhold, du har produceret.
Vi lægger desuden vægt på, at du:
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du også har erfaring med foto, grafiske formater, Meta Business Suite, nyhedsbreve, hjemmesideopdatering eller kommunikation inden for kulturbranchen
Om os
Museum Vest driver fem museer i Esbjerg og Ribe: Fiskeri- og Søfartsmuseet, Museet Ribes Vikinger, HEX! Museum of Witch Hunt, Jacob A. Riis Museum og Esbjerg Museum.
Museum Vest er en organisation i udvikling. De kommende år bliver særligt vigtige, fordi Fiskeri- og Søfartsmuseet skal udvikles til Danmarks museum for havet.
Museet har et nationalt kulturhistorisk ansvarsområde, der omfatter dansk fiskeri, samt et regionalt ansvar for nyere tids kulturhistorie i Esbjerg og Fanø kommuner. På det naturhistoriske område arbejder museet med dansk havmiljø og sammenhænge mellem havets organismer og menneskelige aktiviteter.
Museum Vest beskæftiger omkring 150 personer, svarende til
ca. 75 årsværk, og omsætter årligt for ca. 70 mio. kr.
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en treårig projektansættelse.
Stillingen er på 25-30 timer om ugen.
Løn fastsættes efter kvalifikationer.
Dit primære arbejdssted bliver Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, men der vil også være arbejdsdage og møder på Museum Vests øvrige lokationer i Esbjerg og Ribe. Det er derfor nødvendigt, at du har kørekort og adgang til bil.
Som medarbejder hos Museum Vest bliver du en del af en
arbejdsplads med fleksibel arbejdstid, mulighed for hjemmearbejde efter aftale
og betalt frokostpause. Du får desuden adgang til personaleforening og gratis
adgang til en lang række museer og zoologiske haver i Danmark.
Ansøgning
Send os din ansøgning og dit CV via linket herunder. Vi vil også gerne bede dig uploade et dokument med links til to-tre relevante eksempler på videoopslag, du tidligere har lavet.
Ansøgningsfrist: 19. november 2026.
Vi planlægger at afholde samtaler den 3. december 2026.
Tiltrædelse: 1. februar 2027 eller hurtigst muligt derefter.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationsansvarlig Kasper Sølvsten på telefon 24 44 84 99 eller via mail på ks@musvest.dk.
Це оголошення від Fiskeri & Søfartsmuseet взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Наймаєте для Fiskeri & Søfartsmuseet? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.
DFDSEsbjerg
DK CompanyIkast
Secret Hair Solution ApSThem
Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelserKarup J
Nomelle ApSAarhus C
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHVHøjbjerg
AI-асистент може помилятися. Перевіряйте важливу інформацію. Написати в підтримку
Вітаю! Я можу відповісти на запитання про jajob і знайти вакансії. Увійдіть, щоб отримати допомогу з профілем або відгуками.
Думаю…