Head of Planning and Production – Skab strukturen bag GreyBirds internationale vækst

HiTalento ApS

З Jobnet

GreyBird Pilot Academy · Aarhus Lufthavn

Planlægning i stor skala er en disciplin, som få mestrer. Hos GreyBird får du ansvaret for planlægning og produktion med reference direkte til vores COO og mandat til at bygge området op.

Om GreyBird

GreyBird Pilot Academy er ikke kun en pilotskole - vi er en international vækstvirksomhed i en branche, der aldrig står stille. Vi uddanner fremtidens erhvervspiloter.

Siden 2013 er GreyBird Pilot Academy vokset fra Aarhus til syv baser i Europa – fra Dublin i vest til Helsinki i øst. Vores studerende flyver under den spanske sol og på tværs af europæisk luftrum. Med over 40 flyveinstruktører, 12 Tecnam-fly og yderligere 13 nye Tecnam-fly på vej er mere end 200 studerende lige nu i gang med at uddanne sig til erhvervspilot hos os.

Her arbejder vi tæt på ambitionerne - dér, hvor sikkerhed, mennesker, teknologi, drift og uddannelse skal spille sammen, før hjulene forlader landingsbanen. 

Uanset om din baggrund er fra luftfart, marketing, undervisning, tech eller noget helt femte, bliver du en del af et fagligt stærkt hold med korte beslutningsveje og plads til at præge udviklingen. Vi gør drømmen om cockpittet til en karriere - og du kan være med til at gøre vejen dertil endnu bedre.

Sommeren 2026 blev den travleste i vores historie. I juni fløj vi flere timer og underviste flere teorilektioner end nogensinde før, og i august startede vores største hold nogensinde.

Luftfart er en krævende branche at planlægge i. Du kommer til at arbejde med instruktører og mekanikere, der har gjort deres interesse til deres fag, og med studerende, der er i gang med den uddannelse, de har drømt om. Samtidig holder du styr på de regler, der sætter rammerne: flyve- og hviletidsregler for instruktører, vejrminima og krav til vedligehold og luftdygtighed.

Dit ansvar

Når et pilotakademi vokser så hurtigt som GreyBird, er det planlægningen, der afgør, hvor meget vi kan nå. Hver dag skal instruktører, fly, simulatorer og studerende på tværs af syv baser mødes på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

Det bliver din opgave at bygge den planlægning, der skal bære GreyBird gennem de næste års vækst. Du refererer direkte til vores COO og får ansvaret for et mindre team. Sammen med teamet, instruktørerne og mekanikerne holder du den daglige drift stabil og støtter instruktører og studerende, og du går selv ind i driften, når det kræves. Du samarbejder også tæt med eksterne partnere og ledelsen og sikrer, at procedurer og masterplaner bliver fulgt. Men din vigtigste opgave er at se måneder frem og sørge for, at planen har taget højde for det uventede, før det sker.

Dit fokus ligger på det strategiske. Du skal:

  • bygge den mellem- og langsigtede planlægning op, herunder S&OP

  • udvikle vores planlægningsprocesser og systemer, så de kan bære væksten

  • sikre, at vi får mest muligt ud af instruktører, fly og simulatorer på tværs af alle baser

  • planlægge og koordinere vedligehold af flyene med interne og eksterne ressourcer

I den daglige drift sørger du sammen med dit team for at:

  • planlægge, koordinere og booke flyve- og teoriundervisning på alle baser

  • følge de studerendes progression i forhold til masterplanerne og tilpasse skemaerne undervejs

  • håndtere aflysninger og ombookninger hurtigt, så driften kører videre uden unødig nedetid

  • koordinere transport og indkvartering af elever når de rejser mellem baserne

Det får du

  • Et selvstændigt ansvarsområde og en plads lige under direktionen, hvor dine beslutninger kan mærkes i hele organisationen.

  • Stor frihed til at forme strukturen i en virksomhed, mens den vokser, inden for luftfartens regler.

  • Mulighed for at vokse med rollen og på sigt få et større ansvar for produktionen.

  • Fleksibilitet. Du tilrettelægger i høj grad selv din tid. Mange opgaver kan klares virtuelt, men du får meget ud af at være til stede.

Hvem vi leder efter

Du er blandt dem, der er virkelig dygtige til planlægning. Du brænder for disciplinen, du ser sammenhænge, som andre overser, og du tænker i både næste uge og næste år. Samtidig er du også typen der selv kan tage fat, når situationen kræver det.

  • Du er uddannet ingeniør, cand.merc  eller har en tilsvarende stærk faglig baggrund, og du har solid forretningssans.

  • Du har dokumenterede resultater med ressourceplanlægning og kapacitetsstyring i komplekse miljøer, fx inden for supply chain, logistik eller planlægning.

  • Du har ledet mennesker, eller du er klar til at tage skridtet ind i en lederrolle.

  • Du er bedst, når du skal skabe struktur fra bunden, og du bevarer roen, når planen skal ændres med kort varsel.

  • Du kan samle mange forskellige faggrupper om en fælles plan.

  • Du mestrer IT- og planlægningsværktøjer og bruger data til at træffe beslutninger.

  • Du taler og skriver dansk og engelsk. Engelsk er arbejdssprog på tværs af vores baser.

Praktisk

Arbejdssted: Aarhus Lufthavn, Ny Lufthavnsvej 22, 8560 Kolind.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller efter aftale.

Vi holder samtaler løbende. Har du afklarende spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til COO Thomas Brams på 22 63 68 22 eller skrive til bra@greybird.dk. Bemærk at vi kun modtager ansøgninger via systemet.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Це оголошення від HiTalento ApS взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для HiTalento ApS? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (41790237)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від HiTalento ApS
Відгукнутися на сайті компанії