Pædagog søges
Roskilde kommuneRoskilde
Er du pædagog og drømmer du om at skabe de bedste betingelser for det gode børneliv, så er det måske dig, vi har brug for i vores børnehaves nye start og nye fortælling.
Vi søger ni uddannede pædagoger, og derfor kan både du og din bedste kollega eller medstuderende søge job i samme børnehus, hvor I sammen kan gøre en forskel for børn og forældre.
Vores børnehave er netop nu ved at blive bygget om, så du og dine kolleger får mulighed for at udfylde de fysiske rammer på en måde, der understøtter tryghed, trivsel og udvikling hos alle børn.
Vores nye lokaler skal indvies og indtages af børn og voksne medio februar 2027. Forud for åbning er du og dine kolleger startet ca. 14 dage før for at sikre, at I har god tid til at lære hinanden at kende, drøfte og udvikle pædagogik, praksis, struktur, rutiner, samarbejdsgrundlag m.v.
Dagtilbuddet ligger i området Nærheden og tæt på det naturskønne Hedeland, hvor du, dine kolleger og børnene kan drage ud for at sanse og opdage naturen sammen. I Hedeland er der mange muligheder for at få gode naturoplevelser. Man kan blandt andet finde spiselige, smukke og interessante planter, frugter og frø samt gå på jagt efter små dyr og insekter. Dagtilbuddet ligger midt i et nyt og hyggeligt bymiljø med små grønne oaser, en hovedgade med små forretninger, så som bager, slagter, blomsterhandler og bibliotek, togstation mfl., hvilket giver gode muligheder for at give børnene en masse gode og lærerige oplevelser, som vækker den naturlige nysgerrighed på den nære omverden.
Kom forbi vores børnehave. Du er meget velkommen til at kigge forbi Læringshusets dagtilbud, enten en dag, vi aftaler, eller når vi holder åbent hus for interesserede ansøgere. Der er i ombygningen af børnehaven tænkt over indretningen, så vi kan tilbyde det nære og det trygge for børn og forældre.
Dagtilbuddet kommer til at huse fem vuggestue-grupper og fem børnehave-grupper. Foruden grupperum til alle, er der også små nicher, en stor motorikhal, pædagogiske køkkener i både vuggestue og børnehave, et stort teater, en helt ny og unik legeplads.
Læringshusets dagtilbud ligger i samme bygning som Læringshusets skole, og vi arbejder tæt sammen med skolen og SFO’en ift. at skabe trygge overgange for vores fælles børn.
Læringshusets dagtilbud skal fortsat arbejde projektorienteret og med afsæt i det 21. århundredes kompetencer. Hos os betyder det, at man, sideløbende med det relationelle arbejde, også arbejder med LAHOPL, som er Legende autentiske Hands-On Projektbaserede Læringsforløb. Fagligheden vil være i fokus, så den pædagogiske kvalitet er høj, og miljøet for børnene er trygt og udviklende i både de små og store fællesskaber. Derfor har vi også besluttet at den pædagogiske praksis skal tage afsæt i NEST. Særligt med fokus på visuel understøttelse, organisering, gruppedeling og fokus på at se bag om børns adfærd og initiativer.
Din kommende pædagogiske leder glæder sig til at møde dig og vil i onboardingperioden lære dig at godt kende, så samarbejdet bliver tillidsfuldt og konstruktivt. Du får en leder, som er empatisk, nærværende og tæt på praksis. Sammen med den pædagogiske leder i vuggestuen er hun optaget af at understøtte udviklingen af et fagligt stærkt og professionelt fællesskab, som har øje for det, som er godt for børn. Ledelsen i Læringshusets dagtilbud vil sætte rammen for opstartsperioden og være med i etablering af bæredygtige strukturer og organisering, som giver dig og dine kolleger mulighed for at bevare fokus på børnenes læring, udvikling og trivsel.
Sammen om Børnehaven I Høje Taastrup Kommune er man særligt optaget af at sikre en god etableringsproces for Læringshusets børnehave, og det betyder at du, din leder og dine kolleger har 14 dage sammen, hvor I vil få et indgående kendskab til det børnesyn, som alle dagtilbud i kommunen står på samt introduktion til forskellige tilgange og metoder, som benyttes i kommunen. Herunder kan nævnes NEST og COS m.fl. Der vil også være tilknyttet to faste indsatspædagoger i opstarten, som understøtter den fælles faglige og sociale udvikling.
Du får et job, hvor vi tilbyder dig:
Vi søger pædagoger, der synes, at det lyder som en spændende mulighed at være med til at opbygge og udvikle et vores børnehave. Vi ser gerne, at du:
Har du en kollega, du arbejder godt sammen med, så tag gerne din kollega under armen og søg sammen.
Vi glæder os til at tage imod dig og få dig godt ombord, hvor et fagligt og professionelt team klæder dig godt på til opgaven og understøtter dig med de bedste betingelser, så du og dine nye kolleger kommer godt fra start både fagligt og socialt.
Praktiske oplysninger
Stillingerne er som udgangspunkt fuld tid og med ansættelse pr. 1. februar 2027.
Adressen er Skolebakken 1, 2640 Hedehusene.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Der vil dog være mulighed for at forhandle lønnen med udgangspunkt i erfaring og kompetencer, men den overenskomstmæssige startløn er 34.171,16,- kr. pr. mdr. plus pension.
I forbindelse med ansættelse indhentes børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser.
Ansøgningsfristen er søndag den 22. november 2026.
Vi afholder samtaler mandag den 30. november og tirsdag den 1. december 2026.
Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation skal sendes via kommunens rekrutteringssystem. Hvis du er blevet nysgerrig og vil høre mere eller vil aftale et besøg, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Annitta Bennekow på mobil 29251051.
Це оголошення від Høje-Taastrup Kommune взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Наймаєте для Høje-Taastrup Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.
Roskilde kommuneRoskilde
Ballerup KommuneBallerup
Høje-Taastrup KommuneTaastrup
Ballerup KommuneBallerup
DUOS A/STaastrup
Ishøj KommuneIshøj
AI-асистент може помилятися. Перевіряйте важливу інформацію. Написати в підтримку
Вітаю! Я можу відповісти на запитання про jajob і знайти вакансії. Увійдіть, щоб отримати допомогу з профілем або відгуками.
Думаю…