Vi søger den sundhedsfaglige profil ved lederbordet i Tornhuset

Odense Kommune

З Jobnet
De sundhedsfaglige opgaver fylder mere og mere hos os, og derfor ønsker vi at styrke lederteamet med en sygeplejerske eller SSA til vores afdeling i Tommerup. Vi leder efter en ny assisterende rehabiliteringsleder, der, sammen med tre erfarne ledere, kan skabe sammenhæng mellem sundhedsfaglighed, socialpædagogik og rehabilitering til gavn for borgerne.

Et tværfagligt arbejdsfællesskab
Tornhuset er et specialiseret tilbud for voksne med autisme og består af flere forskellige tilbud efter serviceloven. Vi har både botilbud og støtte til borgere i eget hjem, og vores medarbejdere arbejder derfor med forskellige målgrupper, behov og opgaver. Selvom vores hverdag ser forskellig ud på tværs af Tornhuset, er vi ét hus og ét arbejdsfællesskab, og det vil du også opleve.

Vi er en arbejdsplads i udvikling, og vi arbejder målrettet med både praksis og samarbejdskultur. Vi er optagede af at udfordre vanetænkningen og bringe nye perspektiver i spil, så vi hele tiden udvikler vores indsats til gavn for kerneopgaven og vores borgere. Derfor værdsætter vi kolleger, der tør spørge "hvorfor?" og får os til at reflektere over vores praksis.

Ledelse tæt på praksis
Hos os foregår ledelse ikke kun bag en kontordør. Vi er tæt på medarbejderne, tæt på borgerne og tæt på de dilemmaer, der opstår i en kompleks hverdag. Det betyder også, at du som leder skal turde at gå forrest og være et fagligt forbillede

Vi håber, du vil have lyst til at bringe dig selv i spil. At du vil satse, begå fejl og lære af dem, så vi kan fortsætte vores faglige udvikling og sikre, at vores borgere har det bedst muligt.
Du kommer dog ikke til at stå alene med opgaven. Du får et selvstændigt ledelsesansvar for egen afdeling, men bliver samtidig en del af Tornhusets lederfællesskab, hvor vi sparrer, udfordrer hinanden og sætter retningen sammen.

Derudover skal du blandt andet:

  • Understøtte den daglige drift, herunder sikre hensigtsmæssig planlægning og arbejdstilrettelæggelse i samarbejde med arbejdstidsplanlægger
  • Afholde personale- og teammøder samt deltage i sagssupervision med de enkelte teams i egen afdeling
  • Have ansvar for de sundhedsfaglige indsatser på tværs i hele Tornhuset
  • Samarbejde bredt - lige fra pårørende til myndighed
  • Have økonomisk ansvar for egne afdelinger og forståelse for dem som en del af helheden
  • Være medansvarlig for implementeringen af organisatoriske og politiske beslutninger
Den leder, vi leder efter
Vi har mange ønsker til vores kommende assisterende leder. En medarbejder i Tornhuset fortæller: ”Vi håber på at få en leder, der møder både borgere og medarbejdere med tillid, respekt og ordentlighed. En leder, som er synlig i hverdagen, interesserer sig for vores arbejde og hjælper os med at udvikle den rehabiliterende indsats.”

Desuden er det vigtigt at du:

  • Er uddannet sygeplejerske eller SSA
  • Har erfaring med målgruppen – og også meget gerne fra psykiatri
  • Har ledelseserfaring og gerne en lederuddannelse på diplomniveau - eller er parat til at påbegynde diplomuddannelsen i ledelse
  • Er en synlig og tydelig leder, som kan motivere og understøtte den daglige praksis og sikre fælles retning
Lige så vigtigt er det, at du interesserer dig for borgergruppen i Tornhuset, for som rehabiliteringsleder Britt Clausen siger: ”Man skal brænde for vores borgere for at være her. De er udgangspunktet for alt vores ledelse”.

Det får du hos os
I Tornhuset er det vigtigt, at alle kommer godt fra start, så vi tilbyder et grundigt onboarding forløb samt en personlig mentor det første år. Desuden bliver du en del af et ledernetværk på tværs af forløb medfødt hjerneskade, hvor vi mødes fire gange årligt til faglig sparring og networking. Derudover sørger vi for, at du kommer i gang med diplomuddannelsen i ledelse, hvis du ikke allerede har den.

Vi giver en kop kaffe
Har du nogle spørgsmål eller måske lyst til at komme forbi til et besøg, er du velkommen til at kontakte enten rehabiliteringsleder Britt Clausen på 23 31 39 49, assisterende leder Ane Marie Kristensen 29 49 38 72 eller Tina S Hansen 21 58 77 10.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale.

Tornhuset er et døgntilbud og vores medarbejdere er på arbejde i tidsrummet 7 – 23, hvorfor det må forventes, at der er en form for rådighed, aftner og weekender - en opgave vi er fælles om i lederteamet. Du arbejder som assisterende leder uden øvre arbejdstid.

Praktisk information
Tiltrædelse den 1. januar 2027 eller snarest muligt. Vi forventer at afholde 1. samtale d. 12. november og 2. samtale d. 20 november.

Kandidater, der inviteres til 2. samtale, vil blive bedt om at udfylde en personprofilanalyse mellem de to samtaler. Du kan desuden blive bedt om at arbejde med en mindre case i forbindelse med anden samtalerunde.



Це оголошення від Odense Kommune взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Odense Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (35209115)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Odense Kommune
Відгукнутися на сайті компанії