Kan du drive strategiske og komplekse organisatoriske projekter succesfuldt i mål med blik for den forretningsmæssige værdiskabelse? Vil du være med til at skabe forandringer og forme fremtidens uddannelsesområde bl.a. gennem digitalisering på landets største universitet? Så er du måske vores nye kollega. Københavns Universitet (KU) er en moderne arbejdsplads i rivende udvikling. En ny organisering af vores administration trådte i kraft i 2025 og skal implementeres over de kommende år. Målet er bl.a. at sikre effektive fælles arbejdsgange til gavn for vores studerende, undervisere og samarbejdspartnere. I forlængelse heraf skal en række organisatoriske projekter realiseres for at understøtte en mere effektiv og sammenhængende administration på tværs af universitetet.
Digitalisering i KU Uddannelse søger en engageret og fagligt dygtig projektleder til at stå i spidsen for vigtige organisatoriske projekter, der skal løfte og forbedre KU’s understøttelse af eksamensområdet.
Om os KU Uddannelse er KU’s centrale enhed for et sammenhængende uddannelsesområde. Vi sætter retning og skaber fælles løsninger til gavn for vores uddannelser og studerende. Vi arbejder blandt andet for, at KU’s studerende har de bedste muligheder for at udnytte deres potentialer på uddannelser af høj international kvalitet og relevans.
Du kommer til at arbejde i sektionen Digitalisering i KU Uddannelse, der har den digitale understøttelse af KU’s uddannelser som sin kerneopgave. Sektionen har ansvaret for omkring 25 systemer inden for uddannelsesområdet, som danner rammen om undervisning, forvaltning og planlægning af KU’s uddannelser. Igennem disse systemer udbydes kurser, registreres karakterer, håndteres tilmeldinger, gennemføres eksaminer, mv. Derudover driver vi digitaliseringsprojekter på uddannelsesområdet og har ansvar for at sikre effektive tværgående studieadministrative processer.
I opgaveløsningen har vi i høj grad fokus på samarbejdet med de tre campusadministrationer (Frederiksberg+, Nørre og Søndre), der står for den daglige understøttelse af de akademiske miljøer, ligesom vores samarbejde på tværs af sektionerne i KU Uddannelse samt med andre koncernenheder i universitetsadministrationen.
Om stillingen Du vil få ansvar for selvstændigt at projektlede vigtige organisatoriske projekter, der skal løfte og forbedre KU’s uddannelsesområde. Det vil være dig som projektleder, der står i spidsen for den daglige ledelse af projektet og koordinering af samarbejde med arbejdsgruppe og styregruppe med reference til projektejer.
I Digitalisering i KU Uddannelse lægger vi vægt på et stærkt fagligt fællesskab og gensidig sparring. Du vil derfor indgå i projektlederforum, som er et fællesskab for projektlederne i Digitalisering med fokus på projektfagligheden og et trygt sted, hvor der er mulighed for at drøfte erfaringer, værktøjer og metoder. Som projektleder vil du samarbejde med et stort interessentlandskab, ligesom du også vil arbejde tæt sammen med dine andre kollegaer i Digitalisering; systemejerne og proceslederne. Du vil naturligvis få en grundig introduktion til dine nye arbejdsopgaver.
Om dig Vi søger en medarbejder, som:
- Har erfaring med og/eller interesse for projektledelse
- Er en dygtig og struktureret facilitator
- Er god til at skabe relationer og trives med tværgående samarbejde, hvor man gør brug af kollegers viden og forskellige fagligheder i opgaveløsningen
- Har erfaring med udarbejdelse af beslutningsoplæg til ledelsesfora
- Har lyst til at indgå i direkte kontakt med kolleger på universitetets fakulteter
- Er god til at arbejde med komplekse opgaver og bevæge sig mellem det strategiske og praktiske plan
- Er god til skriftlig og mundtlig formidling
- Kan arbejde selvstændig, men også indgå i tæt samarbejde med øvrige kollegaer
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund
Det er derudover en fordel, hvis du:
- Har indsigt i universitetsområdet og har erfaring fra en politisk ledet organisation
- Har det fint med lejlighedsvis at benytte engelsk både skriftligt og mundtligt
Vi tilbyder - En samarbejdsform, der er præget af tillid, dialog og hjælpsomhed
- Et udfordrende og dynamisk opgavefelt
- Et kontor præget af forskellige fagligheder, der giver mulighed for god sparring på tværs
- Gode muligheder for kompetenceudvikling
- Kollegaer der lægger stor vægt på at have det hyggeligt og sjovt sammen
Løn- og ansættelsesvilkår Arbejdstiden er 37 timer om ugen.
Alt efter uddannelse og faglig baggrund sker løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten som fuldmægtig eller specialkonsulent eller i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) med en indplacering i løngruppe 3.3 eller 3.4. Der er mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.
Du kan læse mere om lønniveauer i staten på
www.loenoverblik.dk.
Tiltrædelse: 1. januar 2027.
Yderligere information Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder for Digitalisering Charlotte Göthilda Magnéli på tlf.: 93516054.
Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning med CV, eksamensbevis og andre relevante dokumenter online via jobportalen (klik på "Søg stillingen" nederst i opslaget), så den er os i hænde
senest den 11. november 2026. Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
"Københavns Universitet har etableret en ny fælles administrativ organisering, som fortsat implementeres. Det indebærer løbende forandringer og udvikling af bl.a. arbejdsgange og samarbejdsflader."