Teamleder med stærke regnskabskompetencer
Centrum Personale A/SHerlev
Vær med til at skabe fremtidens hjemmepleje i Rudersdal Kommune
Vil du stå i spidsen for Distrikt Øresund sammen med tre andre distriktsledere, hvor der er tid til nærværende ledelse, tæt kontakt til medarbejderne og fokus på kvaliteten for borgerne?
Hos os får du ikke bare et lederjob. Du får mulighed for at bringe din ledelseserfaring i spil og være med til at skabe de bedste rammer for medarbejderne, styrke kvaliteten i opgaveløsningen og sætte retning for udviklingen i en hverdag, hvor borgeren altid er i centrum.
Som følge af en opnormering søger Distrikt Øresunds Hjemmepleje og Sygepleje to distriktsledere. Vi har valgt at styrke ledelsen, fordi vi tror på, at god ledelse skabes tæt på medarbejderne. Derfor ønsker vi at skabe bedre muligheder for nærvær, sparring, udvikling og synlig ledelse i hverdagen.
Vi står midt i en spændende udvikling af fremtidens hjemmepleje og søger ledere, der kan skabe følgeskab, sikre tryghed i forandringer og samtidig holde fast i det vigtigste af alt – borgeren.
Et stærkt lederfællesskab
Du bliver en del af et engageret og ambitiøst ledelsesteam bestående af fire distriktsledere og en centerchef. Sammen tager vi ansvar, sparrer med hinanden og spiller hinanden gode, så vi lykkes med både drift, udvikling og trivsel.
I Øresund bliver dine nærmeste lederkolleger Christina og Hanne. Sammen har I ansvaret for distriktets samlede ledelse, og sammen med den øvrige ledergruppe i Center for Hjemmepleje og Sygepleje sætter I retning for fremtidens hjemmepleje i Rudersdal Kommune.
Vi tror på, at stærke resultater skabes i fællesskab. Derfor prioriterer vi samarbejde, tillid, fleksibilitet og hjælpsomhed højt. Hos os står du aldrig alene med opgaven. Vi deler viden, løfter i flok og lykkes kun i fællesskab.
Om Distrikt Øresund
Distrikt Øresund er et stort og levende distrikt med høj faglighed og stærkt engagement. Distriktet består af seks dagvagtsteams, to aftenvagtsteams, en planlæggergruppe, timelønnede medarbejdere og et rengøringsteam.
Du får direkte personaleansvar for et tværfagligt dagvagtsteam og et aftenvagtsteam med i alt cirka 30 engagerede sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere.
Som distriktsleder indgår du samtidig i et tværgående strategisk ledelsesspor for den samlede hjemmepleje med særligt fokus på enten arbejdsmiljø eller planlægning.
Vi søger dig, som
Du får blandt andet ansvar for at
Synlig ledelse for aftenvagterne
En vigtig del af stillingen er ledelsen af vores aftenvagtsteam. Derfor søger vi en leder, som ønsker at være tæt på medarbejdernes hverdag og prioriterer relationen til aftenvagterne højt.
Du er synlig, tilgængelig og nysgerrig på medarbejdernes virkelighed og sikrer, at medarbejderne oplever nærværende ledelse, støtte og sparring, også når arbejdet foregår uden for dagtimerne. Det betyder, at du regelmæssigt er til stede i de tidsrum, hvor aftenvagterne møder ind, deltager i dialogen om dagens opgaver og understøtter både faglighed, trivsel og samarbejde.
Vi tror på, at nærværende ledelse skaber værdi for både medarbejdere og borgere. Derfor er synlighed over for aftenvagterne en naturlig del af lederrollen. Tilstedeværelsen omkring vagtstart og aftenvagter planlægges i tæt samarbejde med dine lederkolleger, så vi sammen sikrer en stærk og synlig ledelsesdækning på tværs af distriktet.
Hos os får du
Er du vores nye distriktsleder?
Vi søger en leder, der motiveres af at udvikle mennesker, skabe retning og gøre en forskel for både borgere og medarbejdere. Du skaber resultater gennem tillid, stærke relationer og fællesskab, og du forstår, at de bedste løsninger opstår, når medarbejdere, ledere og samarbejdspartnere lykkes sammen.
Vi forventer ikke, at du har alle svarene. Til gengæld forventer vi, at du er nysgerrig, lyttende og modig nok til at tage lederskab, også når opgaven er kompleks. Du evner at samle mennesker om fælles mål og skabe rammerne for, at både medarbejdere og organisation kan udvikle sig.
Har du lyst til at være med til at forme fremtidens hjemmepleje i Rudersdal Kommune sammen med et stærkt lederfællesskab, glæder vi os til at høre fra dig.
Vi lykkes kun i fællesskab. Har du lyst til at være med?
Praktisk
Vi holder 1. samtaler d. 17. november og 2. samtaler d. 20. november. I mellem 1. og 2. samtale vil der være en personlighedstest med tilbagemelding.
Ansættelse pr. 1. januar 2027.
Це оголошення від Rudersdal Kommune взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Наймаєте для Rudersdal Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.
Centrum Personale A/SHerlev
Centrum Personale A/SHerlev
Gentofte KommuneCharlottenlund
Hørsholm Kommune, RådhusetHørsholm
WTWNærum
Allerød KommuneAllerød
AI-асистент може помилятися. Перевіряйте важливу інформацію. Написати в підтримку
Вітаю! Я можу відповісти на запитання про jajob і знайти вакансії. Увійдіть, щоб отримати допомогу з профілем або відгуками.
Думаю…