Kære sygeplejerske – er du klar til næste kapitel i dit arbejdsliv?
Region SyddanmarkBørkop
Vil du bruge din sygeplejefaglighed i en ramme, hvor du både arbejder klinisk bredt, tværfagligt og med en tydelig samfundsmæssig betydning, kombineret med en ny etableret funktion som enhedsleder i Sundhedsenheden
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, og ønskes besat 1. januar 2027 eller efter aftale.
Om arbejdsstedet:
Du vil, som ansat fængselssygeplejerske, være hjemmehørende under Sundhedsenheden i Kredskontoret Vest i Danmarks Fængsler med primærtjenestested i Haderslev Arrest, hvor du i samarbejde med arrestens læge og psykiater vil være ansvarlig for at varetage den sundhedsfaglige betjening af de indsatte.
I funktionen som enhedsleder er ledelsesansvaret primært at udføre faglig ledelse og bidrage til driftsledelsen i egen enhed, der vil bestå af de 7 syd og sønderjyske matrikler. Du skal kunne trives i at enhedslederfunktion fortsat er en funktion under udvikling, hvorfor opgaveporteføljen udvikles og vil udvides undervejs.
Du skal kunne balancere mellem den daglige drift, og den faglige ledelse med fokus på faglig sparring og udvikling af opgaveløsningen. Du skal du gennem din ledelse bidrage til at skabe en tydelig retning og tryghed for medarbejderne samt understøtte et arbejdsmiljø præget af faglig ansvarlighed, samarbejde og respekt for den enkelte medarbejder.
I Danmarks Fængsler tilbyder vi nogle anderledes rammer, hvor en spidskompetence hos dig skal være evnen til at kunne samarbejde positivt i et tværfagligt miljø med fængselsbetjente, sygeplejerskekollegaer, læger, psykiater, eksterne samarbejdspartnere såsom hospitaler og misbrugscentre.
Sundhedsenheden leverer sundhedsydelser på niveau med almen praksis - med et særligt blik for kompleksitet, social sårbarhed, misbrug, psykisk mistrivsel og kronisk sygdom.
Jobbet som fængselssygeplejerske
Arbejdsopgaverne i klinikken er meget alsidige og med varierende kompleksitet og kan bedst sidestilles med arbejdsgangen i en lægepraksis, idet de indsatte henvender sig til sygeplejeklinikken med problemstillinger, de ellers ville have henvendt sig til egen læge med.
Det er altafgørende i jobbet, at du har lyst til at arbejde med en patientgruppe, der lever i et arresthus/fængselsmiljø og ofte har multifacetterede komplekse sundhedsmæssige problemstillinger af både fysiske, psykiske og sociale karakter, ofte kombineret med compliance-problemer.
I opnormeringen ligger en styrkelse af den faglige indsats overfor udsatte og sårbare - fx gennem tidlig opsporing, kontinuitet, stabil medicinering, fokus på patientsikkerhed og et tæt tværfagligt samarbejde, samt en rehabiliterende tilgang, hvor vi understøtter den indsattes egenomsorg, mestring og sundhedskompetencer. Det kan bl.a. være via målrettet vejledning, motiverende samtaler og støtte til at navigere i behandling og aftaler - også med henblik på bedre sektorovergange ved løsladelse.
Fængselssygepleje kræver høj faglighed samt en empatisk, medmenneskelig, rummelig og anerkendende tilgang, hvor det oftest kræves at kunne ”tænke ud af boksen” inden for de givne rammer for at løse opgaven.
De sygeplejefaglige opgaver består blandt andet af:
De ledelsesmæssige opgaver består blandt andet af:
Hvem er du, som sygeplejerske og leder?
Vi leder efter en erfaren sygeplejekollega, med påvist ledelseserfaring, og hvor den faglige og personlige værktøjskasse er i orden. Du skal grundlæggende være motiveret af, at ledelse handler om muligheden for at påvirke beslutninger og udvikling – snarere end retten til at bestemme. Du skal herudover kunne navigere i en kompleks, dynamisk og anderledes miljø, med tydelige rammer, men grundlæggende et sted, og et sygeplejefællesskab med ambitioner. Vi har fokus på kvalitet, ensretning af arbejdsgange, patientsikkerhed samt kompetenceudvikling.
Vi lægger særlig vægt på følgende kriterier:
Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10, samt organisationsaftale for sygeplejersker i staten og aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte sygeplejersker i staten mellem CO10 og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.
Om os:
Sundhedsenheden er en enhed i Danmarks fængsler, hvor det sundhedsfaglige og personalemæssige ansvar for læge- og sygeplejegruppen er placeret hos en sundhedsfaglig ledelse bestående af en Cheflæge og en Chefsygeplejerske, der understøttes af fremadrettet tre enhedsledere, og en koordinerede afdelingslæge.
Vi tilbyder dig blandt andet faglig sparring i dagligdagen, fokuseret supervision, relevant efteruddannelse og deltagelse på kurser, herunder diplommodul for fængselssygeplejersker Det strafferetlige system, diplomgivende NADA-kursus, deltagelse i faglige temadage med øvrige sygeplejekollegaer i området som minimum 2 gange årligt, herudover onlinebaserede webinarer med fagligt indhold hver måned. Såfremt du ikke har påvist lederuddannelse, skal du være interesseret i dette.
I Sundhedsenheden yder vi sundhedsbetjening svarende til almen praksis til områdets ca. indsatte, der er fordelt på 29 matrikler, som dækker over arrester, åbne og lukkede fængsler i Jylland og på Fyn.
Haderslev arrest har 20 pladser. Arresthuset modtager hovedsagelig mandlige varetægtsarrestanter.
Du kan læse mere om os på hjemmesiden Danmarks Fængsler - Vi driver landets fængsler
Sikkerhedsarbejdet i Danmarks fængsler indgår som en naturlig del af jobbet og vægtes meget højt. Der er nultolerance i forhold til vold og trusler.
Ansøgning
Stillingen søges elektronisk via linket "Søg stillingen".
Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 6. november 2026.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 46 i Kolding.
En forudsætning for ansættelse i stillingen er, at du, såfremt du indkaldes til samtale, giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i Det Centrale Kriminalregister. Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at henvende dig på mail til Chefsygeplejerske Camilla Lund Hansen på mail; Camilla.Hungeberg@dkf.dk.
Danmarks Fængsler opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og håber, du har lyst til at blive en del af Sundhedsenheden i Danmarks Fængsler, Fængselskreds Vest.
Це оголошення від Danmarks Fængsler взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Наймаєте для Danmarks Fængsler? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.
Region SyddanmarkBørkop
Rudersdal KommuneBirkerød
Køge KommuneKøge
Region SyddanmarkKolding
Region HovedstadenHerlev
Region MidtjyllandViborg
AI-асистент може помилятися. Перевіряйте важливу інформацію. Написати в підтримку
Вітаю! Я можу відповісти на запитання про jajob і знайти вакансії. Увійдіть, щоб отримати допомогу з профілем або відгуками.
Думаю…