Falkoner-aspirant med lyst til mere ansvar

Ørnereservatet

З Jobnet

Falkoner-aspirant med lyst til mere ansvar

Ørnereservatet / Eagle World · Skagensvej 107, 9881 Bindslev (mellem Ålbæk og Tversted)

Drømmer du om at arbejde med rovfugle under åben himmel, og har du lyst til at blive en bærende del af et helt særligt sted? Så vil vi gerne høre fra dig.

Om os

Frank og Irene Wenzel grundlagde Ørnereservatet i 1976. I dag driver deres søn, Peter Frank Wenzel, stedet. Vi ligger midt i ca. 40 hektar klit, hede og skov, og gæsterne kommer her på rovfuglenes præmisser. Forevisningerne varer omkring en time og foregår udendørs ved søen foran op til 500 gæster. Her flyver bl.a. vandrefalk, jagtfalk, havørn, kongeørn, stellersørn, lammegrib og andeskondor. Vi flyver fra jorden, fra hesteryg og fra firehjulstrækker i klitterne.

Jobbet

Du starter som falkoner-aspirant. Du lærer falkoneri hos os, mens du bliver en del af vores økosystem: du sætter dig ind i, hvad vi laver, hvordan vi træner, og hvordan vores programmer er bygget op. Du skal lære de enkelte fugles personligheder at kende, for det er dem, der bestemmer, hvordan samarbejdet fungerer.

Tiden i starten er en slags ABC. Samarbejde er afgørende, og du kan ikke komme ind udefra med en færdig forestilling om, hvordan det skal være. Det har vi været mere end 50 år om at finde ud af.

Din hverdag er alsidig. Du passer og træner rovfuglene og hestene, og du speaker ved forevisningerne. Du tager dig af gæster, skoleklasser og grupper, og du giver en hånd med alt det andet, der får stedet til at køre, fra gæstearealer til butik, lager og kasse.

Med tiden er der plads til at vokse med stillingen. Hvis du viser, at du kan og vil, får du mere ansvar for den daglige drift: overblik, planlægning, vagtplaner, oplæring af nye kolleger og ledelse af ungarbejdere. Det følger naturligt med jobbet, og på sigt kan det blive en rolle som driftsleder.

Du skal trives i begge ender af tempoet. Nogle dage er du alene eller kun få om opgaverne. Andre dage er der enormt mange gæster, og så skal du holde overblik midt i travlheden.

Er det dig?

Du er nysgerrig på hele Ørnereservatet og ikke kun på fuglene og hestene. Du står gerne med mikrofonen og hygger dig med vores gæster. Du tager fat, og du ser selv, hvad der skal gøres, uden at nogen behøver at pege. Du siger din mening og er en god sparringspartner. Samtidig ved du, hvornår du skal følge en beslutning og lytte til dem, der har stået med fuglene i mange år.

Du er parat til at vokse ind i ledelse: at have styr på ungarbejdere, vagtplaner, lager og det praktiske overblik, der hører til. Du skal ikke have en bestemt uddannelse, men du skal være i god form, kunne lide at være udendørs i al slags vejr og være tålmodig med dyr. Det er et plus, hvis du rider, interesserer dig for jagt eller taler engelsk og/eller tysk. Vi får mange ansøgere, og når vi vælger, lægger vi stor vægt på, hvordan du håndterer rovfuglene. Ærligt talt er det fuglene, der vælger deres partner.

Vi tilbyder

  • En gratis professionel falkoneruddannelse på mindst 2 år, hvor du lærer om biologi, kulturhistorie, jagt og ornitologi

  • En fuldtidsstilling på ca. 37 timer om ugen

  • Mulighed for at vokse med stillingen: mere ansvar, ledelse og på sigt driftslederrolle

Godt at vide

  • Du starter senest den 15. januar 2027.

  • Du binder dig for mindst 2 år.

  • Du kan ikke holde ferie i sommermånederne, fordi vi er en sæsonvirksomhed.

  • Du skal selv finde bolig i området og selv komme til og fra arbejdet.

Sådan søger du

Send en helt almindelig ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, til eagleworldansoeg@gmail.com, og skriv "falkoner" i emnefeltet.
Har du spørgsmål, kan du skrive til info@eagleworld.dk eller ringe på +45 98 93 20 31.

Ørnereservatet · Skagensvej 107 · 9881 Bindslev · CVR 21369209 · eagleworld.dk

Це оголошення від Ørnereservatet взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Ørnereservatet? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (21369209)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Ørnereservatet
Відгукнутися на сайті компанії