Analytisk skarp konsulent til Sekretariatet i Social og Arbejdsmarked

Randers Kommune, Politik og udvikling

З Jobnet
Kan du skabe fremdrift og sikre, at idéer bliver til indsatser, der gør en reel forskel for borgerne? Er du samtidig analytisk skarp, har sans for detaljer og kan bevare overblikket i komplekse processer? Så er du måske vores nye kollega i Politik og Udvikling på social- og arbejdsmarkedsområdet i Randers Kommune.

Om jobbet
Som konsulent i Politik og Udvikling vil du både skulle understøtte politikerne og chefgruppen samt være bindeled ud til driften på social- og arbejdsmarkedsområdet.

De primære opgaver i stillingen vil være projektledelse af investeringsprojekter, der indgår som en del af udmøntningen af Den strategiske plan for Fremtidens Randers Kommune.

I projekterne er der særligt fokus på målsætninger om at hjælpe flere borgere til at blive selvforsørgende og at hjælpe flere unge i uddannelse og beskæftigelse jf. Ungeløftet.

Dine arbejdsopgaver vil primært være:
  • Projektledelse af udviklingsopgaver, særligt investeringsprojekter
  • Implementering af politiske beslutninger fx i regi af beskæftigelsesreformen
  • Planlægning og gennemførelse af større og mindre processer i samarbejde med fagområderne
  • Udarbejdelse af oplæg, redegørelser, indstillinger og analyser til ledelsen og det politiske niveau
  • Interessevaretagelse på social- og arbejdsmarkedsområdet
  • Betjening af møder og arbejdsgrupper
  • Ad hoc sagsbehandling.

Politik og Udvikling er en af to afdelinger i et fælles sekretariat for Social og Arbejdsmarked. Sekretariatet består samlet i de to afdelinger af ca. 45 medarbejdere, herunder et større konsulentteam, som du bliver en del af. Afdelingen er kendetegnet ved, at der er et tæt samarbejde mellem konsulenterne og chef- og ledergruppen med henblik på at sikre den mest optimale understøttelse af både driften og det politiske niveau.

Din profil
I Politik og Udvikling søger vi en ambitiøs kollega, der er analytisk stærk, løsningsorienteret og motiveres af at omsætte komplekse problemstillinger til konkrete løsninger og resultater.

Vi forestiller os, at du:
  • har erfaring med projektledelse og processtyring og kan sikre fremdrift
  • har blik for at skabe ejerskab og engagement hos ledere og medarbejdere
  • har kendskab til og gerne erfaring med værktøjer som forandringsteorier og business cases
  • har forståelse for data og gerne erfaring med at anvende data i udviklings- og beslutningsprocesser
  • er god til at strukturere og planlægge større processer, og har blik for både detaljer og helhed
  • skriver klart og præcist og kan formidle komplekst stof til forskellige målgrupper
  • har ro og overblik, men trives i et miljø med korte deadlines
  • trives med at arbejde selvstændigt og formår samtidig at skabe gode samarbejdsrelationer på tværs af fag- og personalegrupper
  • bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø præget af samarbejde, hjælpsomhed, humor og respekt for hinandens fagligheder
  • har en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse - gerne (men ikke nødvendigvis) erfaring fra social- eller arbejdsmarkedsområdet

Vi tilbyder
Hos os får du et spændende og alsidigt job tæt på både det politiske niveau og driften. Du får mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af social- og arbejdsmarkedsområdet og bidrage til, at politiske ambitioner omsættes til konkrete løsninger, der gør en forskel for borgerne.

Du får en central rolle i arbejdet med investeringsprojekter og udviklingsopgaver i en organisation med høje ambitioner og stor faglighed. Du får et tæt samarbejde med engagerede og fagligt kompetente kollegaer og ledere, med rig mulighed for sparring og gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Hos os går ansvar og frihed hånd i hånd; Vi har høj grad af frihed, men føler også stort ansvar for både egne opgaver og sammenhæng i opgaveløsningen generelt. Vi kan derfor tilbyde god fleksibilitet i opgaveløsningen og i tilrettelæggelsen af opgaverne.

Vi har ofte travlt, og det kan være svært at kende dagens program på forhånd; men det er en arbejdsform, vi trives i. Der er et stærkt socialt sammenhold på tværs, der er kendetegnet ved en uhøjtidelig og uformel omgangsform. Du bliver derfor en del af et stærkt kollegaskab. Vi er ambitiøse, fleksible og alle hjælper, når det brænder på.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2027.

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.

Arbejdssted: Social- og Arbejdsmarkeds Sekretariatet, Laksetorvet 1, Randers C.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Sekretariatschef Sanne Pagel Frederiksen på telefon 40 17 14 71.

Ansøgningsfrist:
CV, eksamensbevis samt oplysninger om relevant tidligere beskæftigelse skal vedlægges ansøgningen.

Ansøgningsfristen er den 15. november 2026.

1. samtaler forventes afholdt den 19. november og 2. samtaler den 23. november 2026. Ved 2. samtale vil du blive præsenteret for en case, som du får tid til at forberede, og som derefter skal fremlægges for ansættelsesudvalget.

 

Це оголошення від Randers Kommune взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Randers Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (29189668)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Randers Kommune
Відгукнутися на сайті компанії