Alsidig VVS-tekniker eller smed til Etablissement - og Terrænkommandoen i Tirstrup

Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

З Jobnet
Ønsker du en hverdag med spændende og udfordrende opgaver inden for bygnings- og etablissementsdrift? Så kan det være at en stilling hos os, måske er lige noget for dig.

Om os

Vi har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere på tjenestesteder i hele landet. Vi leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder, og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet.

Vi sikrer varme, ventilation og vand, udfører bygningsvedligeholdelse og mindre reparationer, herunder akutte opgaver ude på arealerne, og meget mere.

Mange af opgaverne løses af vores 29 etablissementspartnerelementer, der er fordelt på de største tjenestesteder i hele landet. Her håndteres alt fra brugerhenvendelser og indkøb til arrangementsstøtte og bygningsvedligehold.

Du vil blive en del af opbygningen af et helt nyt partnerelement på Flyvestationen i Tirstrup

Du vil få stor indflydelse på dine daglige opgaver og tilrettelægning af disse.

Om stillingen

Dine konkrete opgaver omfatter blandt andet:

  • registrering og udskiftning af defekte VVS-installationer
  • løbende vedligeholdelse og gennemgang af VVS-installationer generelt
  • at indgå i et tæt samarbejde med egne projektledere og eksterne leverandører
Du vil også i samarbejde med dine kollegaer, og de lokale enheder og brugere, såvel militære som civile, skulle udføre:

  • praktiske drifts- og vedligeholdelsesopgaver
  • tilsyn, registrering og kvalitetssikring
  • varemodtagelse, mv. på etablissementet.
Du skal desuden være indstillet på at løse opgaver som falder uden for dit eget fagområde, i samarbejde med vores ejendomsserviceteknikere.

Stillingen er på 37 timer med en fleksibel arbejdstid.

Du skal således forvente, og kunne trives i, et dynamisk miljø med sparring i faglige netværk.

Om dig

Det er et krav, at du er faglært VVS tekniker, smed eller har anden relevant håndværksmæssig baggrund.

Vi ser gerne at du har erfaring inden for vedligehold af bygninger og tekniske installationer.

Kendskab til varmestyring, pille fyr, varmepumper, vandværker og CTS-anlæg vil være en fordel.

Du er vant til at bruge IT-værktøjer og mailsystemer. Du formulerer dig godt på dansk, både i skrift og tale, og har nemt ved at omgås andre mennesker. Du er udadvendt, har et godt humør og situationsfornemmelse.

Som person er du først og fremmest en god kollega, som værdsætter et godt samarbejde med dine kolleger og bidrager naturligt til fællesskabet.

Du arbejder selvstændigt, har en udpræget ordenssans og et stort servicegen. Derudover er du proaktiv, tager ansvar for opgaverne og så går du gerne en ekstra mil for at finde løsningen på et problem eller en udfordring.

I forbindelse med opbygningen af Flyvestationen i Tirstrup, vil der i den første periode være forhold og arbejdsgange, som endnu ikke er fuldt etablerede. Det kræver at du er fleksibel, omstillingsparat og trives i en hverdag, hvor opgaverne og rammerne løbende udvikler sig.

Du skal være indstillet på, at der i opstartsperioden kan være mange forhold, der skal afklares og endnu ikke er helt på plads.

Det er et krav, at du har kørekort B.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Tirstrup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kasernemester Per Nymann på telefon 2141 7338.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Isabella Lund Skjoldborg på telefon 3044 5570.

Ansøgningsfristen er den 13. november 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. december 2026, eller efter aftale.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Etablissement- og Terrænkommandoen

Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) er en del af Forsvaret. Vi sørger for gode fysiske rammer for Forsvaret og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores over 2100 medarbejdere arbejder med byggeri, vedligeholdelse, arealpleje, bygningsdrift og forplejning. Hovedkvarteret er i Hjørring, men de fleste af os støtter lokalt på landets tjenestesteder.

Opgaverne er ofte helt særlige, findes næppe andre steder og løses i stærke fællesskaber. Vores medarbejderes forskellige fagligheder er vores største aktiv, og sammensætningen af civile og militære giver en god synergi i opgaveløsningen.

I ETK løser vi opgaverne med selvstændighed og stort råderum, men lægger samtidig vægt på evnen til samarbejde. Vi tilbyder løbende kompetenceudvikling i en organisation med store udviklingsmuligheder. Ordentlighed og fleksibilitet får livet og hverdagen til at hænge sammen, uanset hvor man er i sit livsforløb. Det giver trivsel og i sidste ende bedre opgaveløsninger.

Це оголошення від Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (16287180)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser
Відгукнутися на сайті компанії