Fra Roblox til trampolinpark – skab aktive stunder med 11-årig dreng

DUOS A/S

З Jobnet

Er du glad for bevægelse og god til at motivere? Vi søger en medarbejder til en 11-årig dreng i Viborg, som har brug for støtte til aktive og gode oplevelser. Hver tirsdag kl. 13.00–16.00.

Om opgaven

Du bliver en vigtig støtte for en 11-årig dreng med infantil autisme og lettere udviklingshæmning. Han elsker sport og bevægelse og interesserer sig blandt andet for mountainbike, basketball, svømning og trampolinparker. Han er også glad for dyr, tal og regning samt Roblox.

Din opgave er at motivere ham til aktiviteter både i og uden for hjemmet. I kan eksempelvis tage i svømmehallen, besøge en trampolinpark eller finde på aktive ting derhjemme.

Drengen har udfordringer med koncentration og opmærksomhed og kan have svært ved ændringer i sine rutiner. Han bliver også hurtigt træt og kan have brug for hjælp til at finde motivationen.

Du skal derfor skabe struktur og forudsigelighed, eksempelvis gennem en overskuelig dagsplan, og hjælpe ham med at komme i gang med aktiviteter i et tempo, der passer til hans overskud.

Om dig

Vi søger dig, der har en socialfaglig baggrund eller relevant pædagogisk erfaring. Det er vigtigt, at du har viden om eller erfaring med autisme.

Du er rolig, tålmodig og struktureret, men også aktiv og god til at tage initiativ. Du kan motivere til bevægelse uden at presse og trives med nærværende 1:1-arbejde.

Du skal have kørekort, men egen bil er ikke et krav.

Arbejdstid

Du vil have vagt hver tirsdag kl. 13.00–16.00.

Der kan på sigt blive mulighed for flere timer.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Job ID: 189940

Це оголошення від DUOS A/S взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для DUOS A/S? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (25477154)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від DUOS A/S
Відгукнутися на сайті компанії