Student til Ledelsessekretariatet i SIRI

Styrelsen for International Rekruttering og Integration

З HR-Manager

Er du serviceminded, struktureret og nysgerrig på, hvordan en offentlig styrelse arbejder på et politisk område med stor bevågenhed? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) ledelsessekretariat

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) søger lige nu en engageret og serviceminded studentermedhjælper til vores ledelsessekretariat. Hos os får du indblik i styrelsens arbejde med ministerbetjening og erfaring med at koordinere og understøtte interne processer på tværs af organisationen. Du bliver dermed en del af det centrale arbejde, der understøtter vores direktion og hjælper styrelsens øvrige kontorer med at løse deres opgaver.

Dine arbejdsopgaver som studentermedhjælper

Du bliver en del af Ledelsessekretariatet, der har til opgave at understøtte direktionens arbejde og koordinerer en lang række opgaver og projekter på tværs af SIRI. Vi arbejder bl.a. med pressehenvendelser, kvalificering og håndtering af bestillinger fra departementet, ledelses- og organisationsudvikling, kommunikation, facility management og meget mere.

Som studentermedhjælper får du varierede opgaver og mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Du skal trives med at yde god service og tage fat på både store og små opgaver.

Du kommer blandt andet til at:

  • modtage og koordinere bestillinger og holde styr på frister i opgaver for direktionen og ministeriet
  • besvare henvendelser og understøtte udarbejdelsen af sager til direktionen
  • bidrage til organisations- og kompetenceudvikling, fx onboarding af nye medarbejdere og planlægning af personalearrangementer
  • hjælpe med mødeforberedelse, eksterne besøg og interne arrangementer
  • bistå i receptionen én gang om ugen og være med til at løse praktiske opgaver på tværs af huset

Din nye arbejdsplads
SIRI er en styrelse under Udlændinge- og Integrationsministeriet. Vi behandler ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse til udlændinge fra hele verden, som vil arbejde eller studere i Danmark. Vi sikrer EU-borgere nem og hurtig adgang til Danmark. Vi vejleder kommunerne om integration og forebyggelse, og vi udarbejder prøver i dansk og viden om Danmark.

Vi er kendetegnet ved at være et stort fællesskab, hvor faglighed, jura og kvalitet er i fokus, og hvor der ikke er langt fra studenten til direktøren. Vores hverdag er præget af stor bevågenhed fra både den politiske verden, medierne og erhvervslivet. Det gør, at vi til tider skal levere med kort aftræk og implementere nye tiltag både hurtigt og korrekt.

Vi holder til i en gammel industribygning fra starten af 1900-tallet, der er nyrenoveret og ombygget til kontorarbejde tæt på København Syd st. Vi har bl.a. kantine, bordtennisbord, fitnessrum og fredagsbar.

Hvem er du?
Du er studerende på en relevant videregående uddannelse, fx inden for et samfundsfagligt studie. Vi forventer ikke, at du har erfaring med opgaverne, men du skal have lyst til at lære en masse nyt, og du skal trives med koordinering af både små og store opgaver. Du skal som minimum have ét år tilbage af dit studie.

Vi forventer, at du:

  • er serviceminded, positiv og trives med at hjælpe andre og finde løsninger, der får hverdagen til at fungere for hele organisationen
  • kan arbejde selvstændigt efter oplæring og bidrager aktivt til teamets fælles opgaver
  • trives med administrative opgaver og har sans for struktur og overblik
  • kommunikerer klart og er god til skriftlig kommunikation
  • er fleksibel og klar til at gribe de mange – og til tider uforudsete – opgaver, der opstår i ledelsessekretariatet
  • hurtigt kan sætte dig ind i it-systemer og programmer som fx. Excel, Outlook og PowerPoint

Yderligere information
Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Nisanthi Arumugasamy på e-mail nira@siri.dk.

Er du vores nye kollega?

Vi ser frem til at modtage en kort motiveret ansøgning, CV, eksamensbevis mv. senest den 9. november 2026.

Vi forventer at holde samtaler i uge 47. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter OAO-S-Fællesoverenskomsten og HK-overenskomsten. Du arbejder 15 timer om ugen, og du skal dokumentere, at du er aktiv studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt under hele din ansættelse.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.  

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang

 

Це оголошення від Styrelsen for International Rekruttering og Integration взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Styrelsen for International Rekruttering og Integration? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (36997427)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Styrelsen for International Rekruttering og Integration
Відгукнутися на сайті компанії