Områdevisitatorer til Visitationen, Sundhed og ældre
Syddjurs KommuneEbeltoft
Vil du stå i spidsen for et myndighedsområde, der har stor betydning for borgernes hverdag? Brænder du for ledelse, faglig kvalitet og samarbejde på tværs? Og vil du være med til at omsætte den nye ældrelovs værdier til praksis? Så er det måske dig, vi søger som leder for Visitation og Hjælpemidler i Syddjurs Kommune.
I Syddjurs Kommune arbejder vi for, at borgerne oplever sammenhæng, kvalitet og nærhed i mødet med kommunen. På myndighedsområdet træffer vi hver dag beslutninger, der har stor betydning for borgernes liv og muligheder.
Vi søger en leder, der kan stå i spidsen for den fortsatte udvikling af området og samtidig sikre en stabil drift med høj faglig kvalitet og ansvarlig ressourceanvendelse.
Som leder får du ansvaret for Visitationen, hvor engagerede tværfaglige medarbejdere løser myndighedsopgaver på ældreområdet. Du får desuden det overordnede ledelsesansvar for Hjælpemiddelcenteret, som har en fagligt stærk afdelingsleder.
Du bliver en del af ledergruppen i Sundhed og Ældre og refererer til sundheds- og ældrechefen.
Et myndighedsområde i udvikling
Den nye ældrelov giver mulighed for at tænke støtte, samarbejde og borgerinddragelse på nye måder. Vi er allerede godt i gang med omstillingen og arbejder på at styrke en helhedsorienteret tilgang, hvor borgerens ønsker, ressourcer og livssituation er udgangspunktet.
Visitationen spiller en central rolle i tildelingen af helhedspleje, hjælpemidler, boligændringer, pleje- og ældreboliger. Samtidig er vi en vigtig samarbejdspartner for blandt andre helhedsplejen, træningsområdet, sygeplejen, socialområdet og regionen.
Området står midt i store forandringer, og det er derfor væsentligt, at du har solid erfaring med myndighedsarbejde og et indgående kendskab til visitation på ældreområdet. Vi har brug for en leder, der forstår myndighedsopgavens kompleksitet og kan bruge sin erfaring til at skabe retning, understøtte medarbejdernes faglighed og sikre fremdrift i udviklingen.
En arbejdsplads med plads til forskellighed og fælles løsninger
I Visitation og Hjælpemidler bliver du en del af en organisation med en uformel omgangstone, korte beslutningsveje og fokus på helhedstænkning og samarbejde på tværs. Vi værdsætter forskellige perspektiver og faglige holdninger og tror på, at åben dialog, gensidig respekt og involvering skaber de bedste løsninger.
Medarbejderne ønsker sig en leder, der er nærværende, tydelig og tilgængelig. En leder, der ser de udfordringer, de står med, og tager ansvar for at handle på dem – både når det gælder arbejdsmiljø, faglige problemstillinger og organiseringen af arbejdet. En leder, der lytter og involverer, men som samtidig tør træffe beslutninger og sætte retning.
Dine opgaver
Som leder for Visitation og Hjælpemidler får du ansvaret for at:
Hvem er du?
Vi søger en erfaren, handlekraftig og relationsstærk leder, der kan skabe resultater gennem andre. Du betragter forandringsprocesser som et grundvilkår og som en del af kernen i ledelsesopgaven og kan stå i krydspresset mellem faglighed, service, effektiviseringer, værdier og lovgivning.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
Vil du være med til at gøre en forskel?
Vi søger en leder, der kan kombinere solid myndighedsfaglig indsigt med tydelig og tillidsfuld ledelse, og som vil være med til at sikre en velfungerende hverdag og den fortsatte udvikling af Visitation og Hjælpemidler.
Har du lyst til at stå i spidsen for et område, hvor faglighed, samarbejde og ledelse gør en konkret forskel for borgerne, så glæder vi os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist: den 15. november 2026
1. Samtale afholdes fredag den 20. november 2026
2. Samtale afholdes torsdag den 26. november 2026
Tiltrædelse den 1. januar 2027
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling.
Vi har et Samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper; Samtaler, Fællesskab, Handlekraft, Ansvar og Udvikling.
Se glimt af vores samarbejde på tværs af vores arbejdspladser her
Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag.
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Це оголошення від Syddjurs Kommune взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Наймаєте для Syddjurs Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.
Syddjurs KommuneEbeltoft
Region MidtjyllandAarhus N
Region MidtjyllandAarhus N
SKØDSTRUP LÆGEPRAKSIS I/SSkødstrup
Region SjællandHolbæk
Region SjællandHolbæk
AI-асистент може помилятися. Перевіряйте важливу інформацію. Написати в підтримку
Вітаю! Я можу відповісти на запитання про jajob і знайти вакансії. Увійдіть, щоб отримати допомогу з профілем або відгуками.
Думаю…