Vil du stå i spidsen for vores forebyggende indsatser på Socialområde Voksen?
Vi søger en daglig leder, der brænder for tidlig indsats, rehabilitering og fællesskaber – og som vil udvikle vores forebyggende tilbud sammen med medarbejdere og lederkolleger.
På Socialområde Voksen i Furesø Kommune er vi i gang med en organisatorisk udvikling, hvor vi ønsker at styrke sammenhængen mellem forebyggelse, rehabilitering og den støtte, vi tilbyder voksne borgere.
Vi søger derfor en daglig leder, som får ansvar for vores samlede forebyggende indsats, herunder åben rådgivning, tidlige og tidsafgrænsede støtteforløb samt fællesskabsorienterede tilbud.
Du bliver en del af en afdeling med erfarne medarbejdere og stærke fagligheder, hvor vi bygger videre på det, der allerede fungerer, og sammen udvikler nye muligheder for borgerne.
Forebyggelse med borgeren i centrum
Vi ønsker at skabe indsatser, der hjælper borgerne tidligt, styrker deres egne ressourcer og forebygger behovet for mere omfattende støtte.
Det betyder, at vi arbejder med recovery-orienteret rehabilitering, borgerens egne mål og muligheder for at mestre hverdagen.
Som daglig leder skal du være med til at videreudvikle vores forebyggende tilbud og sikre sammenhæng mellem åben rådgivning, individuelle og gruppebaserede forløb, fællesskaber og de øvrige indsatser på voksenområdet.
Du får en vigtig rolle i at udvikle fleksible og tilgængelige tilbud, hvor vi bruger vores samlede faglige kompetencer bedst muligt.
Ledelse skaber vi sammen
Du får ansvar for den daglige personaleledelse, faglige kvalitet og drift af området.
Vi forventer, at du er tæt på medarbejdernes praksis, skaber tydelige rammer og understøtter et arbejdsmiljø præget af tillid, ansvar og faglig udvikling.
For os handler god ledelse om både at kunne sætte retning og skabe løsninger sammen med andre.
Du skal derfor have lyst til at involvere medarbejderne, bringe deres erfaringer i spil og skabe fælles ejerskab til udviklingen af området.
Samtidig skal du kunne træffe beslutninger, prioritere ressourcer og sikre, at vores indsatser har den ønskede kvalitet og effekt.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- har en relevant social- eller sundhedsfaglig baggrund og ledelseserfaring
- har kendskab til forebyggende og rehabiliterende indsatser på socialområdet
- kan skabe følgeskab og udvikle løsninger sammen med medarbejdere
- arbejder systematisk med kvalitet, progression og opfølgning
- har blik for sammenhængen mellem faglighed, ressourcer og økonomi
- kan skabe samarbejde på tværs af fagligheder og organisatoriske grænser
- er tydelig, involverende og kan omsætte ambitioner til konkret praksis.
Det vigtigste er, at du har lyst til at udvikle et område, hvor forebyggelse, borgerinddragelse og fællesskaber bliver en endnu stærkere del af vores samlede indsats.
Du bliver en del af et stærkt ledelsesfællesskab
Du refererer til afdelingslederen og bliver en del af en ledelsesgruppe med tre daglige ledere, der sammen har ansvar for afdelingens udvikling og drift.
Vi tror på, at de bedste løsninger skabes på tværs. Derfor forventer vi, at du både tager ansvar for dit eget område og bidrager aktivt til det fælles ledelsesarbejde.
Du får mulighed for at præge udviklingen af de forebyggende indsatser og være med til at skabe tilbud, der gør en reel forskel for borgernes muligheder for et selvstændigt og meningsfuldt liv.
Praktiske oplysninger
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse: 1. januar 2027.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.
Ansøgningsfrist: 30 november 2026
Ansættelsessamtaler:
1 samtale d, 3 december 2026
2 samtale d. 11 december 2026
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Henrik Lund 20187387
Vi glæder os til at høre fra dig.
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Vi gør opmærksom på, at din private e-mail og/ eller telefonnummer bliver videregivet til faglig organisation i forbindelse med forhandling af løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.
Це оголошення від Furesø Kommune взято з Emply. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Наймаєте для Furesø Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.
Про цього роботодавця
- Перевірений CVR (29188327)
- Новий на jajob, історії відповідей ще немає
