Vedligeholdelsesmekaniker

Nammo Denmark A/S

З Jobnet

Vil du være med til at sikre stabil drift på en helt ny dansk fabrik?

Vi søger en ansvarsbevidst og praktisk anlagt vedligeholdelsesmekaniker til vores small caliber produktion, der vil bidrage til en stabil og effektiv drift gennem forebyggende vedligehold, systematisk fejlfinding og mekaniske reparationer.

Du bliver en del af Nammo Denmark A/S i Elling og får en vigtig rolle i at holde vores maskiner og tekniske udstyr i god stand. Her er kvalitet, præcision, sikkerhed og samarbejde afgørende for, at produktionen fungerer som den skal.

Stillingen vil i den indledende etableringsfase være på daghold, men forventes efterfølgende at overgå til skiftehold. Det er derfor vigtigt, at du er indstillet på denne ændring i arbejdstiden.

Din rolle

Du refererer til vedligeholdelseslederen og bliver en del af vedligeholdsafdelingen, hvor du arbejder med både planlagte vedligeholdsopgaver og akutte driftsforstyrrelser.
Din hverdag består blandt andet af forebyggende vedligehold, fejlfinding på maskiner og produktionsudstyr samt reparation og udskiftning af mekaniske komponenter. Du udfører også praktiske værkstedsopgaver og bidrager til at identificere og forebygge fejl, der kan føre til unødvendige driftsstop.
Du samarbejder tæt med produktionen, dine kolleger i vedligehold og relevante tekniske fagansvarlige. Samtidig er det vigtigt, at du dokumenterer dit arbejde, følger gældende instruktioner og reagerer på fejl og afvigelser.

Du har flere års erfaring med mekanisk vedligehold og kan hurtigt indgå i den daglige drift og påtage dig egne ansvarsområder og opgaver.

Rejseaktivitet i forbindelse med oplæring

I de første måneder af ansættelsen må du forvente en del rejseaktivitet, da oplæring og vidensoverførsel primært vil foregå på Nammos sites i Sverige og Norge. Rejserne skal sikre, at du får den nødvendige indsigt, oplæring og erfaring til at varetage din rolle hos Nammo Denmark A/S.

Dine primære arbejdsopgaver

Forebyggende vedligehold og service

  • Udføre planlagt vedligehold og service på maskiner og teknisk udstyr.

  • Kontrollere mekaniske komponenter som transmissioner, lejer, drivsystemer og tætningselementer.

  • Identificere slid, begyndende fejl og behov for reparation.

  • Bidrage til at forebygge driftsstop gennem rettidig vedligeholdelse.

Fejlfinding og reparation

  • Fejlsøge på maskiner og produktionsudstyr ved driftsforstyrrelser.

  • Identificere og afhjælpe mekaniske fejl inden for eget kompetenceniveau.

  • Udføre reparationer og udskifte defekte komponenter.

  • Reagere på gentagne fejl og bidrage til at finde årsagen til problemerne.

  • Tilkalde relevant teknisk assistance, når en opgave kræver yderligere kompetencer eller godkendelse.

Mekaniske reparationer og værkstedsarbejde

  • Udføre mekanisk adskillelse, reparation, tilpasning og samling af komponenter.

  • Anvende håndværktøj og relevant værkstedsudstyr korrekt.

  • Udføre svejsearbejde inden for egne kvalifikationer og relevante godkendelser.

  • Bearbejde materialer og tilpasse eller fremstille mindre dele efter instruktion.

  • Bistå med fremstilling og montering af relevante dele efter behov.

Dokumentation og materialehåndtering

  • Forberede arbejdsopgaver og klargøre nødvendige reservedele, materialer og værktøj.

  • Udarbejde og vedligeholde arbejdsinstruktioner og metoder for vedligeholdsarbejde samt sikre, at de er kendte og anvendes i praksis.

  • Oplære og vejlede medarbejdere i vedligeholdsmetoder og følge op på, at arbejdet udføres i overensstemmelse med gældende instruktioner.

  • Registrere udført arbejde, tidsforbrug og anvendte reservedele i vedligeholdelsessystemet.

  • Følge op på manglende materialer og rapportere behov for yderligere vedligehold.

  • Kontrollere eget arbejde og sikre, at dokumentationen er korrekt og fyldestgørende.

Sikkerhed, kvalitet og forbedringer

  • Følge gældende arbejdsinstruktioner, sikkerhedsprocedurer og kvalitetskrav.

  • Anvende foreskrevne personlige værnemidler og relevant sikkerhedsudstyr.

  • Reagere på risici, fejl og afvigelser og rapportere dem efter gældende procedurer.

  • Opretholde orden og ryddelighed på arbejdspladsen.

  • Bidrage med forslag, der kan forbedre vedligeholdsarbejdet og driftssikkerheden.

Er du erfaren, får du desuden mulighed for at arbejde med mere komplekse mekaniske opgaver, bidrage til årsagsanalyser og dele din viden med mindre erfarne kolleger.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en relevant erhvervsuddannelse inden for mekanik, eksempelvis som industritekniker eller smed, eller at du har tilsvarende praktiske kompetencer og erfaring.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med mekanisk vedligehold, fejlfinding på maskiner eller reparation af produktionsudstyr. Kendskab til mekaniske komponenter, svejsning, materialebearbejdning og vedligeholdelsessystemer er ligeledes relevant.

Du behøver ikke at kunne det hele fra første dag. Det vigtigste er, at du har en god teknisk forståelse, lyst til at lære og tager ansvar for kvaliteten af dit arbejde.

Som person er du:

  • Ansvarsbevidst og omhyggelig – du går op i, at arbejdet bliver udført korrekt.

  • Systematisk og løsningsorienteret – du arbejder metodisk med fejlfinding og reparationer.

  • Praktisk anlagt – du trives med at arbejde med maskiner, værktøj og tekniske løsninger.

  • Samarbejdsorienteret – du hjælper dine kolleger og deler gerne din viden.

  • Fleksibel og lærevillig – du kan håndtere både planlagte opgaver og akutte driftsbehov.

  • Kvalitets- og sikkerhedsbevidst – du følger instruktioner og reagerer på fejl og usikre forhold.

Du kan kommunikere på dansk, både mundtligt og skriftligt, og du har engelskkundskaber, der gør dig i stand til at forstå relevante tekniske instruktioner og dokumentation.

Det er en forudsætning, at du arbejder inden for dine kvalifikationer og de nødvendige godkendelser. Du skal samtidig være indstillet på at gennemføre den oplæring og kompetenceudvikling, som opgaverne kræver.

Hvorfor Nammo?

Hos Nammo Denmark får du mulighed for at blive en del af opbygningen af en ny dansk fabrik og en organisation i vækst. Du bliver en del af et fagligt miljø, hvor din indsats har betydning for den daglige drift, og hvor samarbejdet mellem vedligehold, produktion og tekniske funktioner er vigtigt.

Du får mulighed for at udvikle dine tekniske kompetencer, opbygge kendskab til vores maskinpark og bidrage til at skabe gode arbejdsgange og en høj driftssikkerhed.

Vores værdier Dedication – Precision – Care afspejler den måde, vi arbejder på: Vi tager ansvar, leverer kvalitet og hjælper hinanden med at lykkes.

Vil du være med til at holde Nammo Denmarks produktion kørende?

Så glæder vi os til at høre fra dig.

Це оголошення від Nammo Denmark A/S взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Nammo Denmark A/S? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (45710114)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Nammo Denmark A/S
Відгукнутися на сайті компанії