Teknisk koordinator – indkøb, produktion og kundekontakt

Aqua Cleaner ApS

З Jobnet

Vil du være med på en spændende udviklingsrejse hos Aqua Cleaner?

Har du teknisk forståelse, sans for struktur og lyst til en alsidig hverdag, hvor du får ansvar og mulighed for at gøre en forskel?

Så er det måske dig, vi søger!

Hos Aqua Cleaner udvikler og producerer vi maskiner til professionel og miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse med varmt vand – helt uden brug af kemikalier.

Vi er en mindre virksomhed med store ambitioner og søger en kollega, der kan tage ansvar for vores indkøb og produktionskoordinering, skabe struktur i den daglige drift og samtidig være en vigtig del af vores kundekontakt og salgsopfølgning.

Dine arbejdsopgaver

Du får en central rolle med en bred kontaktflade til kunder, leverandører og kolleger. Dine primære opgaver bliver:

  • Indkøb og leverandørstyring: Ansvar for det daglige indkøb, leverandørkontakt, prisforhandlinger og optimering af indkøbsprocesser.

  • Produktion og service: Planlægning og koordinering af produktion og serviceopgaver samt sikring af, at nødvendige varer og komponenter er til rådighed.

  • Ordre- og lagerstyring: Ansvar for ordrebehandling og lagerstyring, herunder varemodtagelse, plukning, forsendelse og opfølgning på leverancer.

  • Kundekontakt og salgsopfølgning: Håndtering af kundehenvendelser og leads, fremsendelse af tilbud og produktmateriale samt opfølgning frem til en eventuel ordre.

  • Koordinering af demonstrationer: Planlægning og opfølgning på kundedemonstrationer i samarbejde med den salgsansvarlige, eksterne samarbejdspartnere og demonstrationsmedarbejder.

  • Struktur og udvikling: Skabe overblik, forbedre interne arbejdsgange og sikre, at opgaver bliver fulgt til dørs.

Vi arbejder med Business Central og HubSpot, og erfaring med disse eller lignende systemer vil være en fordel.

Hvem er du?

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Du kan f.eks. komme fra landbrugsmaskinbranchen, reservedelsbranchen, teknisk handel eller en anden virksomhed, hvor teknik, kundeservice og koordinering er en del af hverdagen.

For os er det vigtigt, at du har lyst til at tage ansvar, arbejde selvstændigt og bidrage til at udvikle vores arbejdsgange.

Vi forestiller os, at du:

  • Har god teknisk forståelse og interesse for maskiner og komponenter.

  • Har erfaring med indkøb, ordrebehandling eller lignende opgaver.

  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket, også når der er mange bolde i luften.

  • Er selvstændig, tager initiativ og følger dine opgaver til dørs.

  • Er serviceminded og trives med kontakt til kunder og leverandører.

  • Er en holdspiller, som gerne giver en hånd med, hvor der er behov.

Du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale. Tysk vil være en fordel, men er ikke et krav.

Hvad tilbyder vi?

Hos Aqua Cleaner bliver du en del af et mindre team med et godt sammenhold, en uformel omgangstone og korte beslutningsveje.

Vi interesserer os for, hvem du er, og hvilke værdier du kommer med. Du skal have lyst til at være en del af fællesskabet og være frisk på nye udfordringer – store som små.

Du får en alsidig stilling med selvstændigt ansvar og rig mulighed for at præge både din egen hverdag, vores arbejdsgange og virksomhedens fortsatte udvikling.

Vi tilbyder pension, sundhedsforsikring og kantineordning.

Om Aqua Cleaner

Udvikling og opfindsomhed har siden starten været vores passion og drivkraft. Med 20 års erfaring inden for miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse ser vi et stort potentiale på både det danske og internationale marked.

Vi er stolte af vores produkter og arbejder hver dag på at udvikle løsninger, der gør en forskel for vores kunder og miljøet.

Og selvom vi bekæmper ukrudt med varmt vand, kan vores vestjyske rødder ikke bekæmpes. Dem er vi stolte af!

Har vi fanget din interesse?

Så send din ansøgning og dit CV til job@aquacleaner.dk.

Vi gennemgår ansøgningerne løbende og indkalder til samtaler.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Brian Holt på telefon 66 33 69 33.

Це оголошення від Aqua Cleaner ApS взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Aqua Cleaner ApS? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (45331733)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Aqua Cleaner ApS
Відгукнутися на сайті компанії