Teamleder til Familie- og Ungekontakten

Silkeborg Kommune

З Emply

Vil du stå i spidsen for et engageret team, der hver dag gør en forskel for børn, unge og familier i udsatte positioner?

Så er du måske vores nye teamleder i Familie- og Ungekontakten.

 

Om jobbet 

Som teamleder bliver du en del af et tillidsfuldt lederteam, der ud over dig består af to teamledere og enhedslederen af Familie- og Ungekontakten.

Du bliver samtidig en del af et tværgående lederfællesskab i Familie og Børnehandicapsektionen, sammen med ledere fra Børne- og Ungerådgivningen og Solbo Døgninstitution.

Du får personale- og fagligt ledelsesansvar for ca. 22 medarbejdere, som arbejder selvtilrettelæggende med høj grad af faglighed og engagement. Din vigtigste opgave er at sætte faglig retning og skabe gode rammer for medarbejdernes opgaveløsning med blik for faglig kvalitet, trivsel, ressourcer og udvikling. 

 

Dine primære opgaver bliver at:

  • lede og understøtte dit team i den daglige opgaveløsning med fokus på faglig kvalitet, prioritering og trivsel
  • varetage faglig ledelse i tæt samarbejde med din faglig koordinator og medarbejdere, omsætte fælles mål og faglig retning til praksis og følge op på og evaluere arbejdet
  • lede og understøtte teamets faglige koordinator, som gennemfører sagsgennemgang, og sammen følge op på faglig kvalitet, progression og behov for støtte og udvikling
  • sikre tydelig formidling og implementering af politiske, lovgivningsmæssige og faglige beslutninger i praksis
  • afholde teammøde og faglig sparring 
  • gennemføre samtaler med medarbejderne, der både omfatter opfølgning på trivsel og faglig sagsgennemgang 
  • afholde MUS-samtaler
  • have blik for kompetenceudvikling, faglig progression og det forpligtende arbejdsfællesskab i teamet
  • planlægge og gennemføre to årlige teambaserede udviklingsdage
  • deltage aktivt i tværgående lederfora, projekter og driftsnære udviklingsopgaver

 

Om os

Familie- og Ungekontakten (FUK) er en del af Familie og Børnehandicap sektionen i Silkeborg Kommune. 

Vi arbejder med forebyggende og støttende indsatser for børn, unge og deres familier i alderen 0–18 år (23 år), altid med udgangspunkt i Barnets Lov og i tæt samarbejde med Børne- og Ungerådgivningen.

Vi består af ca. 65 engagerede familie- og ungekonsulenter, en administrativ medarbejder og en husassistent. Hvert team har en faglig koordinator i en delt stilling, der understøtter faglig kvalitet og udvikling i teamet. 

Vores borgere har ofte komplekse og sammensatte udfordringer, fx sociale, emotionelle, adfærdsmæssige eller relateret til funktionsnedsættelser og psykiske udfordringer.
Vi tror på, at børn, unge og forældre er eksperter i eget liv, og at vores opgave er at støtte, styrke og guide dem – i tæt samspil med familien, netværket og de professionelle omkring barnet.

 

Om dig

Vi søger en leder, der har blik for både faglig kvalitet, medarbejdernes trivsel og den fælles opgave. Du kan allerede have erfaring med personaleledelse eller være klar til at tage dit første skridt som leder.

 

Du har:

  • en pædagogisk, socialfaglig eller tilsvarende relevant uddannelse
  • erfaring med ledelse eller lyst til at udvikle dig som leder
  • viden om udfører området og samarbejdet med myndighed, og gerne kendskab til og erfaring med Barnets Lov.
  • forståelse for, hvordan kvalitet og ressourcer kan gå hånd i hånd
  • evne til at skabe psykologisk tryghed og trivsel i et arbejdsfelt med høje følelsesmæssige krav
  • stærke kommunikative evner og evnen til at omsætte retning og beslutninger til konkret praksis 

 

Vi tilbyder:

  • En stilling i et udviklingsorienteret fagligt miljø med høje ambitioner  
  • Et samarbejdende lederteam, hvor ordentlighed, gennemsigtighed og tydelighed er styrende værdier
  • Erfarne, faglige og selvstændige medarbejdere, der ser frem til at tage godt imod dig
  • En organisation i fortsat udvikling, hvor vi arbejder målrettet med faglig kvalitet og styrker det forpligtende arbejdsfællesskab i praksis
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. 

Yderligere information
På kommunens hjemmeside under ”Bliv leder hos os” kan du finde stillingens job- og personprofil. Her kan du også læse mere om kommunens ledelsesgrundlag, koncernstrategi mv. 

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Leder af Familie- og Ungekontakten, Suad Sawan på tlf. 29 31 63 64. Send gerne en sms for at aftale et tidspunkt for en telefonsamtale. 

Ansøgningsfrist den 16. november 2026. Vi holder første samtalerunde torsdag 19. november 2026 og anden samtalerunde onsdag 25. november 2026. Går du videre til anden samtale skal du udfylde en personprofil og du vil få en tilbagemelding mandag 23. november.

Tiltrædelse forventes den 1. januar 2027.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. 
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag. 

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 

Це оголошення від Silkeborg Kommune взято з Emply. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Silkeborg Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (29189641)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Silkeborg Kommune
Відгукнутися на сайті компанії