Rengøringsassistenter til København og omegn, fuldtid og deltid
Clean24 ApSKøbenhavn K
Scandic Ejendomservice & Rengøring
Scandic Ejendomservice & Rengøring søger en erfaren og ansvarsbevidst Rengøringssupervisor / Driftsleder med særligt ansvar for virksomhedens aften- og natdrift samt udvalgte kunde- og underleverandøropgaver på Sjælland. Stillingen er en central drifts- og lederfunktion, hvor du får ansvar for at sikre, at rengøringsopgaver uden for almindelig dagtid planlægges, bemandes, gennemføres og kvalitetssikres professionelt.
Du bliver bindeled mellem virksomhedens ledelse, rengøringsmedarbejdere, kunder og samarbejdspartnere. En væsentlig del af dit ansvarsområde vil være opgaver i fødevarerelaterede miljøer med særlige krav til rengøring og hygiejne. Sådanne opgaver udføres både som direkte kundeopgaver og som løbende underleverandøropgaver for andre virksomheder, hvilket stiller krav om fleksibel koordinering og løbende tilstedeværelse i aften- og nattetimerne.
Der må forventes en del kørsel mellem virksomhedens kunder og arbejdssteder på Sjælland.
Dine primære arbejdsopgaver
Ledelse og koordinering af aften- og natdrift
· Planlægning og koordinering af virksomhedens rengøringsopgaver i aften- og nattetimerne.
· Ledelse og supervision af rengøringsmedarbejdere på aften- og nathold.
· Fordeling af arbejdsopgaver, bemanding og disponering af ressourcer.
· Håndtering af ændringer ved sygdom, ferie, akut fravær og uforudsete driftsmæssige behov.
· Løbende opfølgning på medarbejdernes arbejdsindsats, fremmøde og udførelse af tildelte opgaver.
· Koordinering med virksomhedens øvrige driftsleder/supervisor og virksomhedens ledelse.
Særlige kunde- og underleverandøropgaver
· Særligt ansvar for rengøringsopgaver på lokationer med behandling af fødevarer.
· Koordinering af løbende underleverandøropgaver, som kan opstå med kort varsel og uden for almindelig dagtid.
· Gennemgang af kundernes og samarbejdspartnernes krav til rengøring, kvalitet og hygiejne.
· Sikring af, at aftalte rengørings- og hygiejnekrav overholdes på de enkelte arbejdssteder.
· Løbende kontakt med kunder og samarbejdspartnere vedrørende opgavernes udførelse, bemanding og kvalitet.
Kvalitetsstyring og personaleansvar
· Gennemførelse af kvalitetskontrol og kontrolbesøg hos virksomhedens kunder.
· Identificering af mangler og sikring af, at nødvendige korrektioner gennemføres.
· Introduktion, oplæring og instruktion af nye og eksisterende medarbejdere.
· Instruktion i korrekt anvendelse af rengøringsmidler, kemikalier, udstyr og værnemidler.
· Rapportering til virksomhedens ledelse om bemanding, kvalitet, kundehensyn og driftsmæssige forhold.
Drift, materialer og arbejdsmiljø
· Planlægning af arbejdsruter og ressourceanvendelse i aften- og nattetimerne.
· Kontrol med, at nødvendigt rengøringsudstyr og materialer er til rådighed.
· Sikring af korrekt anvendelse og vedligeholdelse af virksomhedens materiel.
· Medvirken til overholdelse af gældende arbejdsmiljø- og sikkerhedsregler.
· Kommunikation af relevante driftsoplysninger mellem medarbejdere, kunder og virksomhedens ledelse.
Praktisk deltagelse i rengøringsopgaver kan forekomme som en naturlig del af driften, herunder ved opstart af særlige opgaver, oplæring, kvalitetskontrol, akut fravær eller andre driftsmæssige situationer. Stillingen har dog som sit primære indhold ledelse, supervision, koordinering og kvalitetsstyring.
Vi forventer, at du
· Har flere års erfaring fra rengøringsbranchen.
· Har erfaring med eller dokumenteret evne til ledelse, koordinering eller supervision af medarbejdere.
· Kan planlægge og prioritere ressourcer og arbejdsopgaver under skiftende driftsforhold.
· Er indstillet på, at en væsentlig del af arbejdet ligger i aften- og nattetimerne samt efter behov i weekender.
· Har forståelse for kvalitet, hygiejne og særlige krav ved rengøring i fødevarerelaterede miljøer og lokationer.
· Er ansvarsbevidst, fleksibel, løsningsorienteret og kan handle selvstændigt i den daglige drift.
· Kan kommunikere på dansk eller engelsk på et niveau, der gør dig i stand til at lede medarbejdere og varetage dialog med kunder og samarbejdspartnere.
· Har kørekort kategori B.
Vi tilbyder
· En fast fuldtidsstilling med betydeligt drifts- og personaleansvar.
· En central rolle i koordineringen af virksomhedens aften- og natdrift.
· Selvstændigt ansvar for udvalgte kunde- og underleverandøropgaver.
· Mulighed for at præge virksomhedens arbejdsgange, kvalitet og driftsstruktur.
· Et professionelt og uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje.
· Grundig introduktion og løbende sparring med virksomhedens ledelse og øvrige driftsleder.
· Fast månedsløn på 37.200 kr. brutto.
Arbejdstid
Stillingen er på 37,5 timer om ugen. Arbejdstiden tilrettelægges efter virksomhedens aktiviteter og kundernes behov. Stillingen er målrettet aften- og natdrift, og der må derfor forventes arbejde på hverdage såvel som i weekender samt på aften- og nattetid. Der kan efter driftsmæssigt behov også forekomme arbejde på andre tidspunkter.
Це оголошення від Scandic Ejendomservice & Rengøring взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Наймаєте для Scandic Ejendomservice & Rengøring? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.
Clean24 ApSKøbenhavn K
Dansk Erhvervsservice ApSVærløse
Vaskekonerne A/SGlostrup
ETL Group A/SValby
Aprengo ApSVærløse
Aprengo ApSKøbenhavn K
AI-асистент може помилятися. Перевіряйте важливу інформацію. Написати в підтримку
Вітаю! Я можу відповісти на запитання про jajob і знайти вакансії. Увійдіть, щоб отримати допомогу з профілем або відгуками.
Думаю…