GIS-medarbejdere til søkortproduktion i digital transformation
Geodatastyrelsen søger flere GIS-medarbejdere til søkortproduktion i digital transformation
Hos Geodatastyrelsen søger vi i alt syv GIS-medarbejdere til Center for Søkort og Marine Data: fem til Enheden for Søkort og to til Enheden for Procedurer og Kvalitet.
Centret står blandt andet for søkortlægningen af de danske og grønlandske farvande. Vi er i en spændende udviklingsfase og søger medarbejdere med forståelse for geospatiale data, som vil bidrage til produktionen af papir- og elektroniske søkort på grundlag af eksisterende datasæt og i takt med, at nye standarder og systemer indføres.
Du kan søge stillinger i én eller begge enheder. Angiv i ansøgningen, hvilken enhed eller hvilke enheder du søger til. Hvis du søger begge steder, må du også gerne angive, hvilken enhed du foretrækker.
Om jobbet
Center for Søkort og Marine Data består af flere enheder, der sammen understøtter sikker sejlads i Danmark og Grønland. Enheden for Søkort og Enheden for Procedurer og Kvalitet har forskellige kerneopgaver, som er beskrevet nedenfor, men medarbejderne bidrager sammen til centrets produktion af søkort.
Du vil hovedsageligt arbejde med tilbagevendende opgaver inden for dit fagområde. Opgaverne løses ved hjælp af forskellige digitale værktøjer, og du får dermed mulighed for at opbygge en solid faglighed og eventuelt specialisere dig.
Samtidig udvikler centret i takt med indførelsen af de nye standarder sine digitale løsninger og produkter, og i de kommende år kan det føre til nye arbejdsgange og behov for nye kompetencer. Vi forventer derfor, at du er indstillet på løbende at lære nyt og tilpasse dig, når opgaverne udvikler sig. Samtidig tilstræber vi at bringe medarbejdernes kompetencer fleksibelt i spil på tværs af centrets enheder.
Enheden for Søkort – fem stillinger
Du bliver tilknyttet Enheden for Søkort og kommer hovedsageligt til at arbejde med elektroniske søkort (ENC) og papirsøkort. Enheden vedligeholder og producerer søkort efter gældende standarder, samtidig med at nye standarder gradvist indføres. Dine opgaver vil derfor udvikle sig i takt med transformationen.
Opgaverne kan blandt andet omfatte:
- Behandling af dybdedata i forskellige skalaer til elektroniske søkort
- Produktion og vedligeholdelse af papir- og elektroniske søkort, herunder sammenstilling og behandling af data
- Validering efter internationale standarder
- Opdatering og vedligeholdelse af eksisterende produkter og processer
- Digitalisering af data og andre relaterede opgaver
- Bidrag til centrets arbejde med procedurer og kvalitetssikring i overensstemmelse med internationale standarder
Enheden for Procedurer og Kvalitet – to stillinger
Du bliver en del af Data- og Kvalitetsteamet, som arbejder med geodata, digitalisering og datakvalitet til brug i søkortproduktionen.
Opgaverne kan blandt andet omfatte:
- Optegning af ny kystlinje på grundlag af satellitbilleder samt registrering af skær
- Digitalisering i GIS, for eksempel af dybder fra historiske opmålingsblade og søkort i danske og grønlandske farvande
- Gennemgang og kontrol af data fra historiske arkiver samt indtastning af data i databaser
- Behandling og kvalitetskontrol af landbaserede geodata samt indarbejdelse af geodata i kartografiske produkter
I begge enheder bliver du en del af et team med en uformel omgangstone, hvor du får mulighed for at præge udviklingen af dine egne opgaver og centrets fremtidige arbejdsprocesser. Vi samarbejder tæt med de øvrige funktioner i Center for Søkort og Marine Data. Derfor lægger vi stor vægt på samarbejde, fleksibilitet og lyst til at arbejde på tværs af funktioner. Samtidig skal du kunne fokusere og fordybe dig i konkrete opgaver.
Om dig
Du behøver ikke have erfaring med søkortproduktion, men det er en fordel, hvis du har en god forståelse for geospatiale data og erfaring med ArcGIS Pro, databaser og databehandling. Vi ser derfor gerne, at du har en relevant uddannelse inden for GIS eller kortproduktion.
Eksempler på relevant baggrund er en uddannelse som kort- og landmålingstekniker eller teknisk designer samt en bachelor- eller kandidatuddannelse inden for geografi, landinspektørvidenskab, ingeniørfag eller et beslægtet område. Vi lægger vægt på, at du har forståelse for geodata, interesse for produktionsarbejde og motivation for at bidrage til den digitale transformation.
Vi søger dig, der:
- Arbejder både proces- og resultatorienteret
- Er proaktiv og tager ansvar for at løse opgaver inden for de givne rammer og tidsfrister
- Har erfaring med GIS – gerne på ESRI-platformen
- Har en god forståelse for geospatiale data, geodatabaser, kort og projektioner
- Trives med produktionsorienteret arbejde
- Er imødekommende og samarbejdsorienteret
- Forstår, at vores produkter er afgørende for sikker sejlads
Vi lægger også vægt på gåpåmod. Du skal desuden kunne kommunikere skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk.
Vi tilbyder
Geodatastyrelsen ønsker at være en attraktiv arbejdsplads med mulighed for fleksible arbejdsvilkår og kompetenceudvikling.
Vi er også en styrelse med mange sociale aktiviteter, og vi har en kultur, hvor der er plads til at snakke og grine sammen.
Vi har et åbent kontormiljø med en smuk udsigt over Limfjorden i Nørresundby.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg.
Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Lindholm Brygge 31, 9400 Nørresundby.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Stillingerne i Enheden for Procedurer og Kvalitet og tre af stillingerne i Enheden for Søkort ønskes besat med tiltrædelse den 1. februar 2027. De sidste to stillinger i Enheden for Søkort ønskes besat med tiltrædelse den 1. april 2027.
Ansættelsen indledes med tre måneders prøvetid, hvor arbejdsgiveren kan opsige ansættelsen med 14 dages varsel.
Ansøgning og spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingerne i Enheden for Søkort, er du velkommen til at kontakte:
- Enhedschef Flemming Bech på telefon 23 26 64 86 eller mail fleno@gst.dk
- Kell Torp Jensen på telefon 93 59 72 19 eller mail ketje@gst.dk
Har du spørgsmål til stillingerne i Enheden for Procedurer og Kvalitet, er du velkommen til at kontakte:
- Enhedschef Lone Birkmose Lex på telefon 23 31 80 28 eller mail lolex@gst.dk
- Kirsten Roelsgaard Torp på mail kitor@gst.dk
Vi skal have din ansøgning inklusive CV senest den 13. november 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 49.
Læs mere om os og vores opgaver på gst.dk, og find os på LinkedIn.
Це оголошення від Geodatastyrelsen взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Наймаєте для Geodatastyrelsen? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.
Про цього роботодавця
- Перевірений CVR (62965916)
- Новий на jajob, історії відповідей ще немає
