Dygtig økonom til analyser og udvikling af økonomisk regulering på affaldsområdet

Forsyningstilsynet

Імпортовано з HR-Manager

Vil du være en del af et fagligt stærkt miljø, hvor du får mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem økonomi og jura? Er du på udkig efter et arbejde med faglig tyngde og ansvar samt gode udviklingsmuligheder? Kunne du tænke dig, at bidrage til den grønne omstilling? Så har du mulighed for at blive en del af fællesskabet i Danmarks stærke og uafhængige tilsynsmyndighed – Forsyningstilsynet.

Vores arbejde

Du bliver en del af Center for AFFALD, som blev etableret i Forsyningstilsynet i 2022, hvor du får 10 engagerede kolleger, der primært er økonomer og jurister. Vi arbejder med udvikling og implementering af ny økonomisk regulering samt analyser og tilsyn inden for affalds- og genanvendelsessektoren.

Affaldsområdet er under fortsat udvikling med en voksende opgaveportefølje, og du vil få et arbejde med direkte betydning for de danske husholdninger og erhverv samt for den grønne omstilling. Affald skal i fremtiden i højere grad være en ressource, der genanvendes, og udviklingen af affaldssektoren er afgørende for en effektiv udnyttelse af vores ressourcer og en bæredygtig fremtid. Affalds- og genanvendelsesområdet er i hastig forandring, og vores regulering har derfor stor og fortsat stigende betydning for vores interessenter og sektoren som helhed.

Dine opgaver

Du vil blive tilknyttet vores team, som overvåger den økonomiske udvikling i affaldssektoren og er tæt på implementering af ny økonomisk regulering i sektoren, men dine konkrete opgaver og ansvar vil blive tilpasset til din profil. I teamet samarbejder vi om opgaver inden for blandt andet:

  • bidrag til udvikling og implementering af økonomisk regulering på affaldsområdet, herunder vurdering af hensigtsmæssige regulatoriske metoder og modeller

  • bidrag til analyserapporter

  • bidrag til inddragelse af relevant teori, data og metode i vores opgaveløsning

Vi sørger for din oplæring i dine konkrete opgaver, og via vores onboardingprogram bliver din egen faglighed suppleret med introduktion til hele energiområdet.

Vi løser vores opgaver i tæt dialog og samarbejde med de lovgivende myndigheder på området samt interesseorganisationer, kommuner og forsyningsvirksomheder. Efter nogle år hos os har du et stort netværk, du er en dygtig og attraktiv specialist inden for regulering af forsyningssektorer, og du vil have dyb indsigt i affalds- og energibranchen.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet økonom f.eks. cand.polit., cand.oecon., cand.scient.oecon., cand.merc., cand.merc.(mat), eller lignende samfundsfaglig uddannelse med specialisering inden for økonomi, f.eks. cand.scient.pol. eller cand.scient.adm.
  • har stærke analytiske evner og kan lide at arbejde systematisk og struktureret
  • er nysgerrig og har lyst til at sætte dig ind i nye problemstillinger
  • trives med at samarbejde med andre faggrupper i krydsfeltet mellem økonomi, jura og politik
  • er ansvarsbevidst, tager initiativ og har fokus på resultater – både i forhold til at starte og afslutte opgaver
  • kan indgå i samarbejder med kolleger, men kan også arbejde selvstændigt
  • er en dygtig formidler – både skriftligt og mundtligt.

Erfaring fra offentlig administration, økonomisk regulering, konsulentbranchen eller selskaber inden for forsyningssektoren vil være en fordel, men det er ikke et krav, da vi i høj grad selv sørger for oplæring.

Socialt arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling, trivsel og arbejdsglæde

I Forsyningstilsynet bliver du en del af en organisation, hvor der er kort til beslutningerne. Vi har en uformel tone og lægger vægt på holdånd og at være gode kollegaer for hinanden. Vi har fokus på arbejdsglæde og udviklingsmuligheder for den enkelte. Det er vigtigt for os, at du får de bedste muligheder for at anvende dine faglige kompetencer og udbygge din viden. Derfor tilbyder vi både interne og eksterne kurser, evt. suppleret med kursusophold i udlandet.

Vi bor i flotte, renoverede lokaler i Frederiksværk, tæt på skoven, hvor der er gode muligheder for en walk and talk eller en løbetur. Vi har en dejlig have med WI-FI og et træningsrum. Der kører dagligt en medarbejderbus direkte fra København (Nørrebro St.) til din nye arbejdsplads.

Du vil i det daglige opleve en stor grad af frihed og fleksibilitet, som er med til at sikre en god balance mellem arbejde og fritid. Vi er en familievenlig arbejdsplads og du får bl.a. mulighed for hjemmearbejde og for at arbejde under transport.

Du kan læse mere om vores arbejde på og bl.a. se videoklip med tre af dine kommende kolleger på www.forsyningstilsynet.dk/job. På samme side er der en oversigt over vores onboardingprogram, samt oplysninger om mulighederne for kompetence- og karriereudvikling i Forsyningstilsynet.

Interesseret?

Vil du høre mere om stillingen, så kontakt gerne Michael Højer på mish@forsyningstilsynet.dk  eller på telefon 4171 5377.

Søg stillingen gennem linket her på siden. Husk at vedhæfte relevante dokumenter, herunder en motiveret ansøgning, cv og eksamensbeviser og karakterudskrifter for både bachelor- og kandidatuddannelse.

Ansøgningsfrist: 12. november.

Der indkaldes løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Der kan indgå brug af test i rekrutteringsprocessen. Tiltrædelse efter aftale.

Ansættelse sker efter den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten. Du vil blive ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent ud fra en samlet vurdering af de kompetencer og erfaringer, du har i forhold til stillingens indhold.

Forsyningstilsynet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen, uanset køn, alder og etnisk baggrund.

Це оголошення від Forsyningstilsynet взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Forsyningstilsynet? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (33750250)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Forsyningstilsynet
Відгукнутися на сайті компанії