Erfaren centerleder til Hjemme- og Sygeplejen

Aabenraa Kommune, Hjemme- og Sygeplejen

Імпортовано з Jobnet
- Sæt retning for helhedspleje, nære sundhedstilbud og en stærk tværfaglig organisation tæt på borgernes hverdag

I Hjemme- og Sygeplejen sætter vi mennesker først. Vi træder ind der, hvor livet leves, i borgerens hjem og hverdag, og arbejder for, at den enkelte kan leve et så selvstændigt, meningsfuldt og værdigt liv som muligt. Vi søger en erfaren centerleder, der kan skabe sammenhæng mellem mennesker, drift og udvikling og stå i spidsen for den fortsatte udvikling af et stort og komplekst område.

Har du indgående kendskab til ældre- og sundhedsområdet, stærk strategisk ledelseserfaring og blik for både faglig kvalitet, økonomi og organisation? Kan du udvikle ledere, skabe følgeskab og omsætte politiske ambitioner, reformer og lovgivning til praksis tæt på borgerne?
Så er du måske vores nye centerleder for Hjemme- og Sygeplejen i Aabenraa Kommune.

Et stort borgernært område i udvikling
Hjemme- og Sygeplejen leverer helhedspleje, sygepleje, personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i eget hjem. Området er organiseret i 12 distrikter og 25 tværfaglige teams med omkring 570 ansatte og kontakt til omkring 3.900 borgere. Indsatserne leveres hele døgnet året rundt i borgernes hjem og på kommunens sygepleje- og satellitklinikker.
Helhedsplejen er implementeret, og de overordnede strategiske rammer er på plads. Din opgave bliver at videreudvikle organiseringen, styrke sammenhængskraften og sikre, at struktur, kultur og ledelse understøtter kerneopgaven. Det sker i en tid med nye muligheder og krav fra ældreloven, sundhedsreformen og udviklingen af det nære sundhedsvæsen.

Strategisk ledelse, ledelse af ledere og fælles ansvar
Som centerleder har du det overordnede ansvar for den strategiske retning og den langsigtede udvikling. Du leder distriktsledergruppen og arbejder tæt sammen med den tværgående distriktsleder, som har ansvar for kvalitet og den sundhedsfaglige udvikling og drift. Sammen skal I sikre sammenhæng mellem strategi, faglig kvalitet og den daglige opgaveløsning.
Hjemme- og Sygeplejen bygger på decentral ledelse og et betydeligt ledelsesrum. Ledergruppen arbejder med afsæt i medledelse, tillid, involvering og fælles ansvar. Du skal derfor både kunne sætte en tydelig retning og lykkes gennem andre ved at delegere, udvikle stærke ledelsesfællesskaber og skabe rammer for læring, refleksion og feedback.

Kvalitet, økonomi og fremtidens løsninger
Du har det overordnede ansvar for centerets økonomi og skal kunne omsætte økonomiske rammer til strategiske prioriteringer med blik for driftssikkerhed og langsigtet bæredygtighed. Du skal samtidig understøtte høj faglig kvalitet, patientsikkerhed og sammenhængende borgerforløb samt arbejdet med rekruttering, fastholdelse, trivsel og et bæredygtigt arbejdsliv.
Velfærdsteknologi er et strategisk fokusområde. Hjemme- og Sygeplejen arbejder blandt andet med skærmbesøg, medicinrobotter og nye digitale muligheder. Implementeringen af Plejehjem i eget hjem er desuden i gang, og du får en vigtig rolle i den videre udvikling og forankring af indsatsen.

Samarbejde på tværs
Du bliver en del af Seniorområdet og samarbejder tæt med centerlederkolleger, Uddannelsesafdelingen og den øvrige forvaltning.
Eksternt skal du styrke relationer og løsninger på tværs af blandt andet regionen, sygehuse og almen praksis. Du skal kunne skabe sammenhæng mellem politiske ambitioner, faglig kvalitet, økonomiske prioriteringer og praksis og være en tydelig ambassadør for Hjemme- og Sygeplejen.

Din lederprofil
Vi forestiller os, at du har:
  • en sundhedsfaglig baggrund
  • solid ledelseserfaring fra ældre, sundheds- eller velfærdsområdet
  • erfaring med ledelse af ledere
  • indgående kendskab til ældreområdet og det nære sundhedsvæsen
  • erfaring med strategisk ledelse i en politisk styret organisation
  • solid erfaring med økonomi og ressourcestyring samt organisationsudvikling
  • erfaring med implementering af helhedspleje, rehabilitering og tværfaglige samarbejdsformer
  • erfaring med implementering af større forandringer og udvikling af ledere og ledergrupper
  • indsigt i kvalitetsudvikling, patientsikkerhed og sammenhængende borgerforløb.

Dine personlige kompetencer
Vi er på udkig efter en centerleder, der er
  • Visionær – du skaber og kommunikerer en tydelig retning og omsætter visioner til noget konkret og meningsfuldt.
  • Optimistisk - du møder mennesker og udfordringer med energi, tro på mulighederne og lyst til at finde løsninger sammen.
  • Strategisk analytisk - du ser de lange linjer, analyserer komplekse problemstillinger og omsætter dem til klare prioriteringer.
  • Delegerende - du udvikler andre gennem ansvar, tillid og tydelige forventninger og motiveres af at lykkes gennem dine ledere.
  • Tydelig og styrende i din ledelse - du skaber fremdrift, samler forskellige interesser om fælles mål og træffer nødvendige beslutninger.
  • Kommunikerende og synlig - du skaber mening og engagement i dialogen med ledere, medarbejdere, borgere, pårørende og samarbejdspartnere.

Vi tilbyder
  • en central lederrolle på et område med stor betydning for borgernes hverdag og for udviklingen af den nære velfærd
  • mulighed for at sætte strategisk retning for helhedspleje og det nære sundhedsvæsen i en tid med store forandringer
  • en engageret lederorganisation, hvor der arbejdes med tillid, medledelse og fælles ansvar
  • et tæt samarbejde med den tværgående distriktsleder, Seniorområdet og kompetente kolleger på tværs af Social & Sundhed
  • en lederstilling i Aabenraa Kommune med et tydeligt ledelsesgrundlag og et betydeligt decentralt ledelsesrum
  • mentorordning.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en stilling som centerleder med tiltrædelse den 1. januar 2027.
Stillingen besættes på overenskomstvilkår med et lønniveau på ca. 868.066 kr. inkl. pension. Hertil kan eventuelt forhandles individuel kvalifikationsløn.
Ansættelsesstedet er Aabenraa Kommune med tjeneste som centerleder for Hjemme- og Sygeplejen.
Aabenraa Kommune er en røgfri kommune.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevante bilag senest den 12. november 2026.
Første samtalerunde holdes den 16. november 2026, og anden samtalerunde holdes den 24. november 2026.

For ansøgere, som går videre til anden samtalerunde, vil der blive udarbejdet en personprofil af en ledelseskonsulent.
Hvis du går videre til anden samtale, modtager du link til udfyldelse af personprofil tirsdag den 17. november 2026.
Du har 48 timer til at besvare profilen.
Ledelseskonsulenten vil give dig en tilbagemelding på din personprofil fredag den 20. november 2026 enten virtuelt eller på rådhuset.
Der indhentes referencer inden anden samtale efter aftale med kandidaten.

Læs mere om stillingen, opgaverne, kompetencekravene og ansættelsesprocessen i job- og kompetenceprofilen.

Yderligere informationer om stillingen
Interesserede ansøgere er velkomne til at kontakte seniorchef Marianne Høgsted på telefon 21 44 53 88 med spørgsmål om stillingen og en eventuel drøftelse af personlige kvalifikationer i forhold til stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

 

Це оголошення від Aabenraa Kommune взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Aabenraa Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (29189854)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Aabenraa Kommune
Відгукнутися на сайті компанії