Brænder du for omsorg, faglighed og nære relationer – og har du lyst til at bringe smil, livsglæde og varme ind i hverdagen? Så er det måske dig, vi søger som vores nye social- og sundhedsassistent på Søglimt Plejecenter.
Om stillingen Vi tilbyder en fast stilling med mulighed for:
37 timer ugentligt med arbejde hver 2. weekend
eller 30/32 timer ugentligt med arbejde hver 3. weekend
Stillingen er primært i dagvagt med enkelte aftenvagter.
Om Søglimt Plejecenter Søglimt Plejecenter ligger i et dejligt lokalsamfund med den smukkeste udsigt over Sunds Sø. Vi har plads til 50 beboere fordelt på 47 permanente boliger og 3 aflastningsstuer.
Vi er en tværfaglig personalegruppe bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt pædagog. Hos os er relationer en kerneværdi. Vi dyrker de nære relationer til både beboere og pårørende og ser os selv som en vigtig del af beboernes hverdag. Vi ønsker, at Søglimt skal føles som et hjem med tryghed, nærvær og plads til forskellighed.
Vi tror på, at livet skal leves hele livet. Derfor arbejder vi hver dag for at skabe meningsfulde oplevelser, fællesskab og livsglæde for vores beboere. Der skal være plads til både grin, gode historier og hyggelige stunder, men også til de svære samtaler, når livet kalder på dem. Vi dyrker ikke døden – vi dyrker livet.
Samtidig vægter vi høj faglighed og udvikling højt. Vi arbejder målrettet med kvalitet i plejen og tilbyder løbende undervisning og kompetenceudvikling.
Vi tilbyder
En arbejdsplads med hjertet på rette sted
Et engageret og fagligt stærkt team
Gode kolleger, der hjælper og støtter hinanden
Mulighed for faglig udvikling gennem undervisning og kurser
Et arbejdsmiljø præget af nærhed, humor og samarbejde
Medindflydelse og mulighed for at sætte dit præg på hverdagen
Dine opgaver
Helhedsorienteret pleje og omsorg for vores beboere
Medicinhåndtering og øvrige sundhedsfaglige opgaver
Dokumentation og opdatering af journaler i henhold til gældende retningslinjer
Tæt samarbejde med sygeplejersker og øvrige faggrupper
Deltagelse i stuegang og dialog med læge
Bidrage til at skabe en tryg, hjemlig og meningsfuld hverdag
Aktiv deltagelse i det tværfaglige samarbejde
Vi søger en kollega, som
Er uddannet social- og sundhedsassistent
Har faglig stolthed og fokus på kvalitet
Er hjertevarm og har lyst til at gøre en forskel for ældre mennesker
Kan skabe gode relationer til beboere, pårørende og kolleger
Er ansvarlig og selvstændig i sit arbejde
Har humor og bidrager til et positivt arbejdsmiljø
Trives i et miljø, hvor både faglighed, omsorg og livsglæde er vigtige værdier
Ansøgning Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2027 eller efter aftale. Ansøgningsfrist den 22. november 2026. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder Maja Bødskov Hestbæk Hansen telefon 30 57 81 39
Centerleder Malene Vygg Hansen telefon 22 24 89 29
Vi glæder os til at høre fra dig og vise dig, hvorfor Søglimt er et helt særligt sted at arbejde.
I Herning Kommune lægger vi vægt på ligestilling og diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om lønniveauet i Herning Kommune via dette link: KRL. Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med GDPR og modtager derfor kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem. Klik på SØG STILLINGEN øverst for at søge denne stilling.
Це оголошення від Herning Kommune взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.