Naturmedarbejder til Naturstyrelsen Fyn

Naturstyrelsen

Імпортовано з HR-Manager

Naturstyrelsen søger en medarbejder til praktisk naturforvaltning, forpagtninger og landbrugsstøtte

Om os
Naturstyrelsen Fyn forvalter ca. 4.150 ha små og mellemstore naturarealer på Fyn og de omkringliggende øer. Naturområderne omfatter især lysåbne arealer som overdrev og strandenge, men også ældre skove som er udlagt til urørt skov, og yngre skovrejsningsområder. Vi arbejder for at styrke biodiversiteten og skabe gode muligheder for naturoplevelser og friluftsliv.

Vi har kontor i Sollerup ved Arreskov Sø nord for Faaborg. Vi er 22 medarbejdere i alt med 17 på enhedskontoret som er organiseret i teams, og 5 skov- og naturteknikere fordelt på flere mødesteder inden for vores geografiske område. Enheden arbejder med arealforvaltning, jagt- og vildtforvaltning samt projekter inden for skovrejsning, naturgenopretning og vådområder. 

Vi har kontormæssigt fællesskab med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Fyn, så der samlet på Sollerup er ca. 50 kollegaer.

Dine kerneopgaver
Du bliver en del af enhedens driftsteam, hvor du får følgende hovedopgaver:

  • Naturforvaltning: praktiske opgaver som etablering af hegn, rydning af opvækst og bekæmpelse af invasive arter samt planlægning, koordinering og gennemførelse af indsatser i Natura 2000-plejeplaner i samarbejde med kolleger.
  • Forpagtninger: administration af aftaler med forpagtere, herunder løbende dialog med private dyreholdere og indgåelse af nye aftaler eller forlængelse af eksisterende aftaler.
  • Landbrugsstøtte: ansvarlig for enhedens ansøgning om grundbetaling, plejegræs og andre støtteordninger i dialog med landbrugskonsulent. 

Du vil referere til enhedens skovrider og indgå i Naturstyrelsens netværk for lysåben natur.

Din profil
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. skov- og landskabsingeniør, jordbrugsteknolog eller lignende. 

  • Du har kendskab til praktisk naturfovaltning og gerne erfaring med lignende opgaver. 
  • Kendskab til eller erfaring med offentlig forvaltning vil være en fordel.
  • Du trives med en hverdag, der veksler mellem kontorarbejde, møder og tilsyn i felten. Du har gode administrative kompetencer, og du tager initiativ, følger op på aftaler og finder pragmatiske løsninger i dialog med forpagtere og kolleger.
  • Du kommunikerer klart, både mundtligt og skriftligt. Du er en rutineret bruger af Office-pakken og har erfaring med GIS, gerne QGIS.

Vi tilbyder
Du får et spændende, selvstændigt og varieret job med en central rolle i forhold til enhedens forvaltning af skov- og naturarealer.

Hos Naturstyrelsen Fyn har vi et godt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer, en uhøjtidelig omgangstone og rig mulighed for personlig og faglig udvikling. Du får en arbejdsplads i smukke omgivelser. 

Løn og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 - Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10 - fællesoverenskomsten) samt tilhørende organisationsaftale for skov- og landskabsingeniører.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd med tilhørende institutioner. Tjenestested er Naturstyrelsen Fyn, Sollerupvej 24, 5600 Faaborg.

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Det er et krav, at du har kørekort til personbil.

Forventet ansættelsesdato er den 1. januar 2027.

Flere oplysninger 
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte skovrider Jakob Harrekilde Jensen på tlf. 4178 2043. 

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den
9. november 2026

Samtaler forventes afholdt den 19. november 2026. 

Це оголошення від Naturstyrelsen взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Naturstyrelsen? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (33157274)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Naturstyrelsen
Відгукнутися на сайті компанії