jajob.dk

National projektleder for Økonomisk Rådgivning og udviklingskonsulent til Blå Kors Danmark

Blå Kors Danmark · CVR 60786615

Відгукнутися на сайті компанії ↗
Місце
7120 Vejle Øst
Опубліковано
Сьогодні
Дедлайн подачі
10 листопада 2026
Данська
Данська обов’язкова
Формат роботи
В офісі
Імпортовано з Emply

Vil du være med til at udbrede Økonomisk Rådgivning til flere mennesker i udsatte livspositioner – og samtidig bidrage til udviklingen af sociale indsatser i Blå Kors Danmark?

Vi søger en projektleder til udviklingsafdelingen, der vil stå i spidsen for den nationale udvikling af Blå Kors Danmarks sociale indsats Økonomisk Rådgivning. I de kommende år skal indsatsen udvides på tværs af landet. Det kræver en projektleder, der kan drive implementeringsprocesser, understøtte den daglige drift og sikre faglig kvalitet på tværs af enhederne.

Du vil samtidig indgå i udviklingsafdelingens øvrige arbejde med generelle udviklingsinitiativer, interne udviklingsopgaver, fondsansøgninger og evalueringsopgaver. Vi leder derfor efter dig, der trives med et selvstændigt ansvar og får energi af at samarbejde tæt med kollegaer og lokale enheder om at skabe bedre vilkår for mennesker i udsatte livspositioner.

Økonomisk Rådgivning er normeret til 20 timer/ugen ud af 37.

Hvem er du?
Som person er du drevet af at skabe bedre vilkår for mennesker, der er havnet i udsathed eller står over for at skulle mestre svære livssituationer. Det er derfor afgørende, at du er en holdspiller, som kan lide at arbejde sammen med forskellige mennesker, fagligheder og aktører.

Fagligt er du vant til at indtage rollen som projektleder, og du kender til arbejdet med frivillige og frivilligbaserede indsatser. Det kan være fra dit eget frivillige engagement eller professionelt. Det er en fordel, hvis du har en økonomisk, samfundsvidenskabelig eller juridisk baggrund eller på anden vis erfaring med økonomi- og gældsrådgivning, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har forudsætningerne for og lysten til at fordybe dig i gældsrådgivning som fagområde og at opbygge en solid forståelse af de faglige problemstillinger og rammer, der knytter sig til økonomisk rådgivning i Danmark.

Det vigtige er, at:

  • Du har godt styr på projektlederens værktøjskasse, herunder projektbeskrivelser, tidsplaner, budgettering og milepælsplaner.
  • Du er god til at facilitere og skabe fremdrift i samarbejder og er vant til at gå fra planlægning til handling i praksis.

National projektleder for Økonomisk Rådgivning
Økonomisk Rådgivning i Blå Kors Danmark er frivillig og vederlagsfri og er akkrediteret gennem Rådgivnings Danmark. Der findes derfor en faglig model, undervisningsmateriale og tilhørende arbejdsgange, som danner grundlag for indsatsen. Din opgave bliver at understøtte den faglige kvalitet og sikre, at indsatsen kan udbredes og forankres på tværs af landet. 

Det bliver blandt andet din opgave at:

  • Udbrede og implementere indsatsen nationalt: Tilrettelægge implementeringen bl.a. på vores væresteder og sikre, at den faglige model, undervisningsmaterialet og de tilhørende arbejdsgange bliver implementeret og forankret lokalt.
  • Bedrive faglig ledelse og kvalitetssikring: Understøtte enhederne i at anvende den faglige model og håndtere rådgivningsfaglige dilemmaer, så kvaliteten fastholdes på tværs af landet. Derudover at holde dig løbende opdateret på ny viden i feltet.
  • Understøtte drift og frivillighed: Sparre med enhederne om blandt andet rekruttering af frivillige, frivilligledelse og rekruttering af målgruppen.

Du skal ikke selv yde økonomisk rådgivning til borgerne, men du skal have lyst til at fordybe dig i gældsrådgivning som fagområde og omsætte din viden til faglig sparring i praksis.

Udviklingsafdelingens øvrige opgaver
Udviklingsafdelingen er ansvarlig for nye initiativer i samspil med enheder og afdelinger i organisationen og for at understøtte det interne kvalitetsarbejde omkring eksisterende aktiviteter. I de resterende 17 timer vil du derfor også arbejde med andre udviklingsinitiativer, interne udviklingsopgaver, fondsansøgninger og evalueringer. Opgaverne vil variere, men fælles for dem er, at du skal have en skarp pen, skabe struktur og samarbejde med relevante kollegaer.

I Udviklingsafdelingen er vi fire medarbejdere, en praktikant og udviklingschefen.

Hvorfor os? 
Du skal vælge os, fordi du ikke kan lade være! Fordi det kribler i fingrene for at få lov til at arbejde for, at mennesker, som er havnet i udsathed, kan få den rette hjælp, og at vi som organisation er med til at hjælpe godt. Med en høj grad af frihed og medbestemmelse håber vi, at du vil gøre Økonomisk Rådgivning til dit eget og ikke mindst sætte dig selv og din faglighed i spil for at gøre en positiv forskel i vores samfund.

Blå Kors Danmark er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper børn, unge og voksne i udsatte livspositioner gennem forskellige tilbud. Vi arbejder ud fra et kristent menneskesyn, og derfor er det vigtigt, at du forholder dig til at arbejde et sted, som har denne tilgang. Se mere på www.blaakors.dk/vaerdier-og-grundlag.

Vi er ca. 700 ansatte og mere end 4.000 frivillige fordelt på bo- og behandlingstilbud, væresteder/varmestuer og aktivitets- og behandlingstilbud til børn og unge fra hjem med alkohol- og stofmisbrug samt genbrugsforretninger rundt om i landet. Udviklingsafdelingen er ansvarlig for nye initiativer i samspil med enheder og afdelinger i organisationen, og for at understøtte det interne kvalitetsarbejde omkring eksisterende aktiviteter. Du kan læse mere om Blå Kors på www.blaakors.dk. 

Ansøgning og rekrutteringsproces
Vi ønsker ikke at modtage en traditionel ansøgning. I stedet beder vi dig sende dit CV samt en besvarelse af en case i PowerPoint-format til en fremlæggelse på 15-20 minutter. Til første samtale vil du få mulighed for at gennemgå din besvarelse. Casen tager udgangspunkt i den nationale projektledelse af Økonomisk Rådgivning.

I din casebesvarelse bedes du forholde dig til følgende spørgsmål:

  1. Vi skal blive klogere på, hvilke væresteder som har gode forudsætninger for at drive økonomisk rådgivning. Hvordan vil du gribe en sådan udvælgelsesproces an? Og hvad vil du se efter? 
  2. Hvad vil du lægge vægt på i den første tid, hvor økonomisk rådgivning starter op fx på et værested? 
  3. Hvordan vil du skabe lokalt ejerskab og understøtte enhederne i at lykkes med opgaven samtidig med, at du sikrer den nødvendige faglige kvalitet?
  4. Hvordan vil du understøtte sparring og erfaringsudveksling på tværs af enheder?

Praktiske oplysninger
Vi vægter godt kollegaskab højt samtidig med, at vi har en flexordning, og du får mulighed for hjemmearbejdsdage op til to dage om ugen. Vi har hovedkontor på Aarhusvej 7 i Vejle Ø. Da vi også gerne vil have et tæt samarbejde med vores tilbud og kollegaer rundt i landet, må der indimellem forventes rejseaktivitet.

Stillingen er på 37 timer om ugen.

Løn efter kvalifikationer. For så vidt angår grundløn og pension, aflønnes stillingen efter KL’s overenskomst for akademikere.

Send dit CV og din casebesvarelse senest 10. november 2026 via nedenstående link.

Vi forventer at afholde første samtale den 17. november 2026 og anden samtale den 23. november 2026 på vores hovedkontor.

Forventet opstart er 4. januar 2027.

For yderligere information og spørgsmål kan du kontakte udviklingschef Cecilia Garibaldi Bek-Thomsen på 21 99 46 96 eller cebt@blaakors.dk.

Це оголошення від Blå Kors Danmark взято з Emply. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відгукнутися на сайті компанії ↗

Наймаєте для Blå Kors Danmark? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

✓ Перевірений CVR Новий на jajob — історії відповідей ще немає
+ Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Blå Kors Danmark