Senior/Lead IT-projektleder til strategiske transformationer
Andel · CVR 25784413
- Місце
- 2830 Virum
- Опубліковано
- 2 дні тому
- Дедлайн подачі
- 1 листопада 2026
- Категорія
- IT та телеком
- Данська
- Данська обов’язкова
- Формат роботи
- В офісі
Trives du med at skabe struktur og bevægelse i IT-transformationer, hvor teknologi, forretning og mennesker skal fungere i tæt samspil?
I Andel leder vi efter en erfaren IT-projektleder, der kan tage ejerskab for nogle af vores større og mest forretningskritiske IT-projekter. Projekter, hvor løsningen ikke altid er givet på forhånd, hvor mange interesser skal balanceres, og hvor din evne til at skabe struktur, træffe valg og få mennesker med dig bliver afgørende.
"Som IT-projektleder hos os får du mulighed for at drive projekter, der skaber værdi på tværs af Andel. Her kommer du tæt på både forretningen, den tekniske side og de valg, der skal træffes, og du får gode muligheder for at sætte retning og skabe resultater sammen med engagerede kolleger." siger afdelingsleder Cecilie Møller Kristensen.
Et team med sammenhold på tværs af Sjælland
Du bliver en del af Strategi, Projekter & Management Support som består af IT-Projektledere der går på tværs af Andel-koncernen samt kollegaer der supporterer IT&DI med hhv. strategi og management support. Vi supporterer størstedelen af IT-projekterne på tværs af Andel-koncernen, så vi driver projekter både i vores kommercielle forretning, vores distributionsselskab og Holding.
Vi mødes som udgangspunkt fysisk én gang om måneden i Virum. Og ellers foregår hverdagene på projekterne på en af Andels 4 lokationer. Vi har stadig solid opbakning i et godt fagligt fællesskab, hvor både erfarne og yngre projektleder kommer med viden og sparring, når der er behov.
Vi har skabt et miljø, hvor der er plads til både engagement, faglig nysgerrighed og personlighed. Vi er forskellige, og det ser vi som noget positivt. Derfor er der altid nogen at sparre med, når et projekt bliver komplekst, og nogen at fejre med, når resultaterne opnås.
Tag ejerskab på IT-projekter på tværs af Andel
Som Senior/Lead IT-projektleder får du typisk ansvar for 1-2 projekter ad gangen afhængigt af projekternes størrelse og kompleksitet.
Det kan være transformationer af eksisterende systemlandskaber, implementering af nye forretningskritiske løsninger eller projekter inden for eksempelvis SAP, infrastruktur og IT-sikkerhed.
Du vil oftest have det overordnede projektansvar. På særligt store transformationer kan du få ansvar for det samlede IT-spor i tæt samarbejde med en forretningsprojektleder.
Fælles for projekterne er, at de går på tværs af fagligheder og organisatoriske grænser, og at du skal kunne navigere sikkert mellem tekniske specialister, leverandører, forretningen og den øverste ledelse.
Vi arbejder både agilt og med vandfaldsmetoden – oftest med en hybrid af de to.
Konkret kommer du blandt andet til at:
- tage end-to-end ansvar for komplekse IT-projekter fra afklaring og scope til implementering og gevinstrealisering
- skabe struktur, retning og momentum, også når rammerne endnu ikke er fuldt definerede
- omsætte forretningens behov til konkrete krav, leverancer og beslutninger
- drive governance og sikre tydelig rapportering på økonomi, risici, afhængigheder og fremdrift
- koordinere samarbejdet med interne specialister, forretningsinteressenter og eksterne IT-leverandører
- udfordre og kvalificere løsninger og sikre den nødvendige involvering af de rette beslutningstagere
- drive den organisatoriske forandring, der følger med, når eksisterende systemer, processer og arbejdsgange skal ændres.
”Du kan arbejde hjemmefra og få kontorplads i Virum, Sydhavnen, Haslev, Svinninge eller Ballerup, afhængigt af hvad der passer dig bedst. Det vigtigste er, at du leverer,” fortæller Cecilie.
Du kan holde det store overblik og skabe forandring
Vi søger dig, der kan skabe overblik i kompleksitet.
Du er typen, der naturligt tager ejerskab, når mange parter skal blive enige om retningen. Du kan stille de svære spørgsmål, gøre komplekse problemstillinger overskuelige og kommunikere tydeligt, når der skal træffes beslutninger.
Samtidig ved du, at god projektledelse ikke handler om at have alle svarene selv. Du opnår resultater ved at få de rette mennesker omkring bordet og skabe et samarbejde, hvor både forretning, IT og leverandører tager ansvar for resultatet.
Din stil er tydelig og diplomatisk. Du er tryg ved at stå på mål for en anbefaling og eskalere, når det er nødvendigt, men du gør det på en måde, der skaber følgeskab. Samarbejde er nøgleordet og det er i fællesskab vi skal lykkes - også på lang sigt.
Derudover forestiller vi os, at du har:
- har solid erfaring med at koordinere større og komplekse IT-projekter eller transformationer
- solid forståelse for en kommerciel salgsorienteret forretning
- har arbejdet med projekter med mange interessenter på tværs af IT, forretning, ledelse og eksterne leverandører
- har erfaring med kravspecifikation og leverandørstyring
- har en teknisk forståelse, der gør dig i stand til at udfordre og samarbejde med specialister, eksempelvis inden for SAP, infrastruktur, enterprise-systemer eller IT-sikkerhed
- har stærk forretningsforståelse og kan se projektet i en større strategisk og organisatorisk sammenhæng
- kommunikerer sikkert med både specialister og ledelse.
Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, der engagerer sig i den grønne omstilling og aktivt sætter positive spor i samfundet. Vi er ikke kun et demokratisk-ejet andelsselskab, men også et fællesskab der tænker langsigtet og formålsdrevet, og hvor forandringer er velkomne, som en vigtig del af dagligdagen.
Vores andelskultur er kendetegnet ved et sammenhold og relationer, der bunder i tillid. Læs mere om vores gode personaleforhold og kultur under “karriere” på hjemmesiden: andel.dk.
Et andelsselskab i bevægelse – vil du med på rejsen?
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via annoncen her.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Cecilie Møller Kristensen på +45 20 34 01 95.
Samtalerne afholdes løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi ser frem til at høre fra dig!
For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.
#Andel #LI-Hybrid
Це оголошення від Andel взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Відгукнутися на сайті компанії ↗Наймаєте для Andel? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.