MADarbejder til MENYs Køkken i MENY Nakskov
Dagrofa · CVR 38714295
- Місце
- 4900 Nakskov
- Опубліковано
- 2 тижні тому
- Дедлайн подачі
- 1 листопада 2026
- Категорія
- Готелі, ресторани, кухня
- Данська
- Данська обов’язкова
- Формат роботи
- В офісі
Har du passion for mad og lyst til at blive en del af et hold, hvor vi deler idéer, hjælper hinanden og skaber gode MADoplevelser?
Hos MENY Nakskov har vi brug for flere hænder i MENYs Køkken. Vi søger derfor en MADarbejder, der vil være med til at tilberede lækker mad i både det kolde og det varme køkken – og give kunderne lyst til at komme igen.
Velkommen til MENY Nakskov
Vi er en stor, selvstændig MENY-butik med en stor ferskvareafdeling. Her er vi MADarbejdere, fordi vi brænder for mad, gode råvarer og de oplevelser, vi giver vores kunder.
I MENYs Køkken er madglæden en del af hverdagen. Vi taler om smag, deler idéer til retter og gør os umage med både tilberedning og anretning. Vi vil give kunderne inspiration og gøre det nemt at tage et godt måltid med hjem.
Du bliver en del af et hold, hvor vi tager fat sammen og hjælper hinanden, når der er travlt. Der skal være plads til at spørge, lære og byde ind – uanset om du kommer med erfaring eller er klar til at lære faget.
Hvad skal du lave?
Som MADarbejder får du en alsidig hverdag i delikatessen. Du kommer blandt andet til at:
- Tilberede og anrette mad i det kolde og det varme køkken.
- Fylde op og sørge for, at disken er frisk og indbydende.
- Hjælpe kunderne med inspiration og god, personlig service.
- Bidrage med idéer til retter og måltidsløsninger.
- Holde styr på hygiejne, rengøring og de daglige rutiner.
Vi er stolte af det, vi sender over disken. Derfor har vi blik for detaljerne og hjælper hinanden med at levere mad, vi selv har lyst til at sætte på bordet.
Hvem er du?
Måske har du allerede arbejdet i en delikatesse, et køkken eller med mad på anden vis. Måske har du først og fremmest lysten til at lære. Begge dele er interessant for os.
Det vigtigste er, at du kan lide at arbejde med mad og mennesker. Du er nysgerrig på råvarer og smag, tager ansvar for dine opgaver og giver en hånd med, når dine kolleger har brug for det. Du trives med tempo og møder både kunder og kolleger med godt humør.
Et fællesskab med mad på menuen
Hos os får du kolleger, der deler din interesse for mad, og som du kan sparre med i hverdagen. Vi sætter pris på engagement og på, at du har lyst til at bidrage til både køkkenet og fællesskabet.
Du får mulighed for at bruge dine idéer og blive dygtigere til madlavning, kundeservice og arbejdet i en delikatesse. Sammen skaber vi et køkken, hvor faglighed, samarbejde og MADglæde kan mærkes – også af kunderne.
Har du lyst til at blive vores nye MADarbejder?
Så send os din ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig.
Це оголошення від Dagrofa взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Відгукнутися на сайті компанії ↗Наймаєте для Dagrofa? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.