Kategorikoordinator til Nydelsesafdelingen
Dagrofa · CVR 38714295
- Місце
- Denmark
- Опубліковано
- 2 тижні тому
- Дедлайн подачі
- 29 жовтня 2026
- Данська
- Данська обов’язкова
- Формат роботи
- В офісі
Bliv del af vores vækstrejse
Har du lyst til at være en del af et stærkt team, hvor tingene går stærkt og ikke 2 dage er ens? Er du struktureret, detaljeorienteret, ansvarsbevidst og sætter en ære i at få tingene leveret til rette tid og i høj kvalitet? Så er det måske dig vi søger som vores nye kategorikoordinator.
Dagrofa er en af Danmarks største dagligvarekoncerner, og du vil få stor berøring med såvel vores leverandører, disponering og de købmænd vi samarbejder med. Du vil blive ansvarlig for den daglige drift - herunder vedligeholdelse af stamdata, planlægning af kampagner på vores online markedsplads, være gennemførende i sortimentsprocessen, koordinere overholdelse af deadlines, samt assistere kategorichefen med ad hoc-opgaver. Derfor er det vigtigt, at du har sans for detaljer, procesforståelse og formår at arbejde med mange opgaver sideløbende. Arbejdsdagen vil byde på planlagte men også uforudsete opgaver og udfordringer.
Som kategorikoordinator for konfekture, chips & kager får du arbejdssted på vores Servicekontor i Ringsted med reference til kategorichefen.
Primære opgaver
Dine opgaver vil blandt andet være følgende:
- Validering af oprettelsesskemaer og vedligeholdelse af stamdata
- Prisovervågning og vedligeholdelse
- Koordinere og gennemføre salgsfremmende aktiviteter via Klik & Køb og øvrige relevante platforme
- Gennemførende i forhold til sortiments- og produktbeslutninger
- Daglig kommunikation med leverandører, disponering samt butikker
- Diverse ad hoc-opgaver
Succeskriterier
- Understøtte kategorichefen og junior kategorichefen ved selvstændigt at drive de aftalte opgaver
- Sikre at deadlines overholdes
- Tage ejerskab på opgaver og sikre at de ”følges til dørs”
Hvem er du?
- Du har relevant administrativ eller kommerciel erfaring, gerne fra detail, indkøb eller kategori
- Du er godt hjemme i Excel og PowerPoint
- Du arbejder struktureret og har en analytisk tilgang til dit arbejde
- Du formulerer dig tydeligt skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk
- Du er detaljeorienteret og formår at overholde deadlines
- Du evner at holde mange bolde i luften, prioritere dem og samtidig bevare overblikket
- Du evner at tænke ud af boksen samt udfordre det eksisterende
- Du er glad, optimistisk og udadvendt
- Du er udpræget teamplayer
Om Dagrofa
Dagrofa er på en spændende udviklingsrejse med ambitiøse mål og klare fokusområder. Hos Dagrofa dyrker vi relationen til kunden, vi dyrker nærheden, og vi brænder for at give de bedste madoplevelser til danskerne. Det sker gennem detailkæderne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb samt Dagrofa Foodservice, der leverer til hoteller, restauranter, cafeer og kantiner. Det sker også via Aarstiderne og vores specialistselskaber som Grambogård, HKI Ost og Grøn Fokus.
Gennem vores strategi Gro’27 vil vi:
- vinde mere af markedet
- gøre det lettere at spise godt
- effektivisere og optimere
- indfri Aarstiderne-potentialet
Har du lyst til at læse mere om vores strategi Gro’27, så læs mere her: Strategi - Dagrofa.
Vores mennesker og kultur er rødderne i Dagrofa og afgørende for vores succes. Vi tror på innovation, samarbejde og ikke mindst personlig og faglig udvikling, og hos os får du både indflydelse og ansvar, og en mulighed for at forme fremtiden for Dagrofa, samtidig med at du bliver del af et spændende og højt fagligt miljø. Er du nysgerrig på vores værdier og kulturen i Dagrofa, så læs mere her: Vores måde
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kategorichef Sussanne Bitsch på tlf. 40 34 58 57.
SEND DIN ANSØGNING HURTIGST MULIGT
Vi vil meget gerne have stillingen besat hurtigst muligt, derfor behandler vi ansøgninger løbende, og lukker stillingen ned, så snart den rette kandidat er fundet. Hvis du kan starte d. 1. november, er det helt perfekt, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Det rette match er dog vigtige end en hurtig start.
Це оголошення від Dagrofa взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Відгукнутися на сайті компанії ↗Наймаєте для Dagrofa? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.