jajob.dk

SSP-konsulent til Lejre Kommune

Lejre Kommune · CVR 29188548

Відгукнутися на сайті компанії ↗
Місце
Denmark
Опубліковано
Вчора
Данська
Данська обов’язкова
Формат роботи
В офісі
Імпортовано з Varbi

Forebyggelse begynder længe før, noget går galt
SSP-samarbejdet handler om at forebygge kriminalitet og risikoadfærd blandt børn og unge. Men for os handler forebyggelse også om det, der kommer før. Hvis det også er sådan du ser SSP-arbejdet, er det måske dig vi søger i vores SSP-team i Lejre Kommune.

Som SSP-konsulent arbejder du både bredt forebyggende og med konkrete bekymringer omkring enkelte unge og grupper af unge. Du skal være til stede dér, hvor de unge færdes, skabe relationer og omsætte dine observationer til handling.

Du samarbejder med skoler, klubber, foreningsliv, forældre, politi og kolleger på tværs af børne- og ungeområdet. Sammen skal vi skabe veje ind i positive fællesskaber og udvikle nye aktiviteter og forebyggende indsatser, når behovet opstår.

Fra samtalen med den unge til et fyldt forældremøde
SSP-arbejdet kræver, at du kan bevæge dig mellem forskellige arenaer. Du skal kunne skabe naturlig kontakt til unge og samtidig være tryg ved at formidle viden til skoleklasser, fagprofessionelle og større forsamlinger.

Det kan handle om ungdomsliv, rusmidler, kriminalitet, digitale fællesskaber eller aktuelle tendenser blandt børn og unge. Du skal kunne formidle faglig viden levende, troværdigt og i øjenhøjde med målgruppen.

Du skal blandt andet
- Være synlig og tilgængelig i de miljøer, hvor børn og unge færdes
- Skabe kontakt til unge og grupper – også dem, der står på kanten af fællesskaberne
- Opspore og reagere på bekymrende tendenser og risikoadfærd
- Understøtte unges deltagelse i positive aktiviteter og fællesskaber
- Samarbejde med skoler, klubber, politi, forældre, foreningsliv og kommunale fagområder
- Planlægge og gennemføre oplæg, undervisning og dialogforløb for elever, forældre og fagprofessionelle
- Bidrage med rådgivning, sparring og faglig viden
- Identificere nye behov og udvikle SSP-relevante projekter og forebyggende indsatser
- Dokumentere arbejdet og omsætte viden om udviklingen på ungeområdet til handling

Du bliver en del af noget større
SSP er en del af vores nye Center for Familier, Unge og Tidlig Indsats, hvor vi har samlet flere fagligheder for at skabe stærkere sammenhæng i indsatserne omkring børn, unge og familier.

SSP er placeret i Ungeafdelingen sammen med myndighedsområdet for unge over 15 år, Uddannelsesvejledningen samt Ung & Beskæftigelse.

Det giver gode muligheder for tværfagligt samarbejde. For en ung er sjældent kun en SSP-sag, en skolesag eller en beskæftigelsessag. Livet hænger sammen – og det skal vores indsatser også gøre.

Hvem er du?
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være pædagogisk, socialfaglig eller anden relevant uddannelse. Det vigtigste er, at du har erfaring med børn og unge og kan omsætte din faglighed til praksis.

Vi lægger vægt på, at du:

- Er stærk i relationsarbejdet og kan skabe kontakt til forskellige unge
- Har blik for både den enkelte unge, gruppedynamikker og de miljøer, unge indgår i
- Er idérig og handlekraftig og kan udvikle projekter og samle andre om nye indsatser
- Kan tilpasse din kommunikation til unge, forældre og fagprofessionelle
- Arbejder selvstændigt og værdsætter tværfagligt samarbejde
- Tør tage svære samtaler og være tydelig, når noget bekymrer Har en struktureret tilgang til arbejdet

Kendskab til SSP-området og kriminalitetsforebyggelse er en fordel, men vi er også interesserede i dig, der har solid erfaring med unge og ønsker at bringe den ind i SSP-arbejdet.

En arbejdsdag, der ikke altid passer i en kalender
SSP-arbejde følger ikke nødvendigvis almindelig kontortid. Du skal derfor være indstillet på, at arbejdet indimellem ligger om eftermiddagen eller aftenen, når det giver bedst mening i forhold til de unge.

Til gengæld får du en varieret arbejdsdag med stor selvstændighed. Du kan den ene dag stå i et klasselokale, den næste være ude blandt unge og den tredje samle fagprofessionelle om en bekymring eller en ny indsats.

Fælles for opgaverne er, at du skal skabe forbindelser og være med til at handle, før problemerne vokser sig større.

Har du lyst til at være med?
Hvis du er blevet nysgerrig på stillingen, er du meget velkommen til at kontakte SSP-konsulent Søren Helmersen på telefon 2963 8145 eller afdelingsleder Janika Wiene på telefon 2152 3461.

Samtaler: Vi holder første samtalerunde fredag den 20. november og anden samtalerunde tirsdag den 24. november 2026

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Це оголошення від Lejre Kommune взято з Varbi. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відгукнутися на сайті компанії ↗

Наймаєте для Lejre Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

✓ Перевірений CVR Новий на jajob — історії відповідей ще немає
+ Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Lejre Kommune