SSA søges til Fovrfeld Plejehjem – med omsorg i hjertet og faglighed i fokus
Esbjerg Kommune · CVR 29189803
- Місце
- 6710 Esbjerg V
- Опубліковано
- Сьогодні
- Дедлайн подачі
- 4 листопада 2026
- Зайнятість
- Повна зайнятість
- Категорія
- Медицина та догляд
- Данська
- Данська обов’язкова
- Формат роботи
- В офісі
Vær med til at styrke vores faglige fællesskab
Vil du være en del af et plejehjem, hvor relationer, nærvær og faglighed går hånd i hånd – og hvor du får lov til at gøre en reel forskel hver dag?
På Fovrfeld plejehjem arbejder vi hver dag for at skabe tryghed, værdighed og livskvalitet for vores beboere. Hos os er plejehjemmet beboernes hjem, og vi skaber de bedste rammer gennem tæt samarbejde, høj faglighed og meningsfulde relationer med beboere, pårørende og kollegaer.
For at styrke vores sundhedsfaglige indsats søger vi nu en social- og sundhedsassistent, som vil være med til at sikre høj kvalitet og sammenhæng i plejen af vores beboere.
Vi søger en social- og sundhedsassistent i dagvagt til en fast stilling på 37 timer. Der arbejdes hver 3. weekend, og der kan forekomme vagter i andre vagtlag.
Opstart: 1. december eller efter aftale.
Som social- og sundhedsassistent hos os får du mulighed for at bruge og udvikle dine faglige kompetencer i tæt samarbejde med sygeplejersker, terapeuter og øvrige kollegaer. Du bliver en vigtig fagperson i arbejdet med at sikre høj kvalitet, sammenhæng og trivsel for beboerne.
Hvorfor vælge os?
Hos os bliver du en del af et team, hvor:
- Du bliver en del af en arbejdsplads, der investerer i faglig udvikling og styrker de sundhedsfaglige kompetencer tæt på beboerne
- Vi hjælper hinanden og spiller hinanden gode
- Der er plads til humor i hverdagen
- Faglighed og udvikling prioriteres
- Beboeren er altid i centrum
Dine arbejdsopgaver omfatter blandt andet:
- Grundlæggende pleje
- Observation, vurdering og opfølgning på beboernes helbredstilstand
- Triagering
- Praktiske opgaver såsom hjælp ved måltider, vasketøj, rengøring og lignende
- Medvirke til rådgivning og vejledning af kollegaer, herunder nye medarbejdere og elever
- Udførelse og opfølgning på delegerede sundheds-, sygepleje- og terapeutiske indsatser
- Deltagelse i stuegang
Vi søger dig, der:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent
- Har lyst til at arbejde med mennesker – også borgere med demens
- Er god til at skabe relationer og kommunikere respektfuldt
- Kan bevare overblik – også når der er travlt
- Trives både med selvstændigt arbejde og teamwork
- Tager ansvar for dokumentation og faglig kvalitet
- Bidrager til en positiv og humoristisk hverdag
Hos os betyder det meget, at du har hjertet med i dit arbejde.
Vi tilbyder
- En grundig introduktion og en mentor, der støtter dig godt fra start
- En arbejdsplads med høj faglighed og erfarne kollegaer
- Et selvstændigt job med mening og ansvar
- Et stærkt fællesskab og god kollegial sparring
- Afvekslende opgaver i en hverdag med stor variation
Vi glæder os til at høre fra dig og til måske at byde dig velkommen i fællesskabet på Plejehjemmet Fovrfeld.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Plejehjemsleder Mette Margrethe Løwe på telefon 24 95 37 99, bedst på hverdage kl. 8–9.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, herunder de gældende bestemmelser om lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Esbjerg Kommune via dette link: KRL. Her findes også oplysninger om grundløn og pension. Der kan desuden efter en konkret vurdering aftales kvalifikations- og/eller funktionstillæg afhængigt af stillingens indhold samt dine erfaringer og kvalifikationer.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningsfrist:
4. november 2026
Samtaler afholdes løbende.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.
Це оголошення від Esbjerg Kommune взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Відгукнутися на сайті компанії ↗Наймаєте для Esbjerg Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.