jajob.dk

E-commerce Manager – barselsvikariat hos Jensen & Company

JENSEN COMPANY, HERNING ApS · CVR 35036997

Відгукнутися на сайті компанії ↗
Місце
7400 Herning
Опубліковано
2 тижні тому
Дедлайн подачі
10 листопада 2026
Зайнятість
Повна зайнятість
Категорія
Продажі та маркетинг
Данська
Данська обов’язкова
Формат роботи
В офісі
Імпортовано з Jobnet

E-commerce Manager – barselsvikariat hos Jensen & Company

Har du styr på produktdata, øje for detaljer og lyst til at arbejde med den daglige drift af en webshop? Hos Jensen & Company søger vi en barselsvikar, der vil hjælpe med at udvikle og vedligeholde vores webshops og AI-værktøjer.

Vi er en familieejet virksomhed i Herning-området med webshops inden for belysning, bolig, outdoor og pejse. Du bliver en del af et hold med korte beslutningsveje, en uformel omgangstone og mange forskellige opgaver.


Dine opgaver

Du får en praktisk rolle tæt på vores sortiment og webshops. Dine primære opgaver bliver:

  • Oprette nye produkter med tekster, billeder, varianter og specifikationer.

  • Opdatere og forbedre eksisterende produktsider.

  • Arbejde med SEO på produkt- og kategorisider.

  • Rette priser og klargøre produkter til kampagner.

  • Indhente og kvalitetssikre produktinformation fra leverandører.

  • Forbedre kategorier, struktur og indhold, så kunderne nemt finder de rigtige produkter.

  • Hjælpe med at udvikle og afprøve AI-værktøjer, der gør vores daglige arbejde lettere.

Stillingen har fokus på webshopdrift, produktindhold og optimering. Sociale medier er ikke en del af de primære opgaver.


Hvem er du?

Du arbejder struktureret og har blik for detaljerne. Du kan både holde overblikket over mange produkter og opdage, når en pris, en tekst eller en specifikation ikke stemmer.

Vi forestiller os, at du har erfaring med e-commerce, produktoprettelse eller webshopdrift. Du behøver ikke have haft en ledende stilling, det vigtigste er, at du trives med det praktiske arbejde og tager ansvar for at få opgaverne færdige.

Teknisk erfaring er en fordel, men ikke et krav. Kender du eksempelvis Magento, Excel, produktfeeds, HTML eller AI-værktøjer, er det et plus. Ellers kommer du langt med nysgerrighed og lyst til at lære.

Hos os får du

  • En alsidig hverdag med ansvar og mulighed for at sætte dit præg på vores webshops.

  • Mulighed for at arbejde med AI og automatisering i praksis.

  • Tæt samarbejde med kolleger inden for indkøb, salg og kundeservice.

  • Et bredt sortiment og spændende brands at arbejde med.

  • En arbejdsplads med en uformel tone og plads til idéer.

Praktisk
Periode: 10.-15 november 2026 til 1. oktober 2027
Arbejdstid: 25-37 timer (efter ønske)

Stillingen er et tidsbegrænset barselsvikariat med mulighed for fortsættelse, hvis vi er det rette match for hinanden.

Interesseret?

Send dit CV og en kort ansøgning til cj@jensen-company.dk. Fortæl gerne om din erfaring med webshops og de opgaver, du især er god til.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Venlig hilsen

Direktør Christoffer Jensen

Це оголошення від JENSEN COMPANY, HERNING ApS взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відгукнутися на сайті компанії ↗

Наймаєте для JENSEN COMPANY, HERNING ApS? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

✓ Перевірений CVR Новий на jajob — історії відповідей ще немає
+ Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від JENSEN COMPANY, HERNING ApS